Mindre varmeudgifter
Når du optimerer klimaskærmen med energirigtige vinduer og døre, er der penge at hente i form af en varmebesparelser, da dit hus bliver bedre til at holde på varmen
Når du udskifter de gamle vinduer, ruder eller døre i huset ud med energirigtige modeller, kan det resultere i store energibesparelser og et bedre indeklima. Energihjem.dk har samlet alt om vinduer, døre og energiruder, så du nemt kan få overblikket.
Energirigtige vinduespartier og tætte døre er ikke kun med til at nedbringe din varmeregning, men bidrager også til et sundere indeklima i huset. Vinduer og døre er en del af husets klimaskærm og en tæt klimaskærm mindsker, at varmen siver ud, men også at du oplever mindre træk og kulde og dermed øger komforten i hjemmet. Ved udskiftning af vinduer og døre, er komfortforbedringen ofte overraskende stor – og får boligejere til at ønske, at de havde udskiftet de gamle vinduer for længe siden.
Foruden at øge komforten klæder nye vinduer og døre også husfacaden og kan derfor blandt andet være en forbedring, der kan få dit hus til at stige i værdi. Oplever du støjgener kan nye vinduer og døre også være med til at mindske støjniveauet. Vi har samlet en oversigt over flere af fordelene ved vinduer og døre her.
Når du optimerer klimaskærmen med energirigtige vinduer og døre, er der penge at hente i form af en varmebesparelser, da dit hus bliver bedre til at holde på varmen
Få et sundere indeklima og en bedre komfort med nye vinduer og døre, da du mindsker kulde, træk, fugt og skimmelsvamp.
Dit hus kan stige i værdi, når du får nye vinduer og døre. For mange købere er det også en væsentlig købsfaktor, hvad det koster at varme et kommende hus op.
I Danmark er der mange boligejere, der har store besparelser i vente ved at udskifte boligens vinduer og døre. Det skyldes, at rigtig mange boliger i Danmark er bygget i 1960’erne og 1970’erne, og en stor del af dem, har ikke fået skiftet vinduerne eller dørene ud i mange år.
Mange venter til sidste sekund med at udskifte vinduerne, men havde man udskiftet vinduerne for eksempelvis for 10 år siden, kunne man i 10 år, og mange år endnu, have nydt godt af besparelser på varmeregningen og komforten. Og typisk er der, som berørt, besparelser at hente på varmeregningen. For med nye, tætte vinduer kan du reducere varmetabet markant og på den måde spare penge på varmeregningen, lyder det fra den erfarne tømrer.
Der findes en ganske let måde at tjekke om vinduer og døre i dit hus bør udskiftes. En blæsevejrsdag kan man stille sig hen til dørene og vinduerne og mærke om det trækker igennem – er dette tilfældet bør man overveje at udskifte dem. Ligeledes hvis du kan se sprækker i vinduesrammen, eller råd i træet, er det tegn på, at der er et behov for udskiftning. Er du i tvivl kan du også altid invitere en håndværker på besøg, som kan besigtige dine vinduers tilstand.
Når boligejere udskifter deres vinduer og døre, oplever de ofte en markant forbedring af komforten i hjemmet – en fordel, som mange ikke har taget højde for på forhånd. Fokus ligger typisk på energibesparelser og lavere varmeregninger, eller på nødvendigheden af at udskifte gamle, slidte vinduer, der ikke længere fungerer optimalt.
Nye, tætte og energirigtige vinduer bidrager dog ikke kun til en mere effektiv isolering, men også til et langt mere behageligt indeklima. De forhindrer kulde i at trænge ind om vinteren og reducerer risikoen for overophedning om sommeren. Derudover skaber et stabilt indeklima bedre forhold for boligens indeklima, da det mindsker risikoen for fugt, råd og skimmelsvamp.
I nogle tilfælde kan det være tilstrækkeligt at udskifte selve ruden fremfor hele vinduet. Om dette er en god løsning, afhænger af vinduets generelle tilstand, hvilket en professionel tømrer kan vurdere.
Da det primært er ruden, der har betydning for varmetabet, kan en udskiftning af denne alene give en væsentlig forbedring af boligens energieffektivitet til en lavere pris end en komplet vinduesudskiftning. Dog er det ikke altid nok til at opnå den ønskede effekt.
Ofte skyldes problemerne ikke kun selve ruden, men også vinduesrammen eller den omkringliggende isolering. Hvis karmen stadig er i god stand, kan det være en fordel at nøjes med en rudeskiftning. Men i mange tilfælde er isoleringen omkring vinduet faldet sammen, særligt mellem karmen og det omgivende murværk eller beton. Dette kan skabe kuldebroer, der forringer vinduets samlede isoleringsevne. Derfor bør hele vinduets tilstand vurderes nøje, før der træffes en beslutning om udskiftning.
Er der energigevinst ved at udskifte vinduer og døre i dit hus? Find ud af det ved at indtaste din adresse i vores energiberegner.
Find ud af, hvilken energiklasse huset har potentiale for at rykke op i, og bliv klogere på de energirenoveringer, der kan betale sig for dig at igangsætte.
Nye døre og vinduer kan være en forholdsvis dyr renovering og derfor låner flere boligejere til denne energirenovering. Danske Bank og Realkredit Danmark tilbyder dig at låne til energiforbedringer i din bolig, uden at du skal betale ekspeditions- og lånesagsgebyrer. Det er en besparelse på helt op til 7.400 kroner.
Du kan låne til udskiftning af ovenlysvinduer, ydervinduer og yderdøre, samt montering af forsatsramme eller koblet ramme på vinduer med 1 lag glas.
Kært barn har mange navne, og når du skal søge viden om nye vinduer, døre eller ruder vil du med stor sandsynlighed falde over mange betegnelser, der dækker over det samme. Lavenergivinduer, energivinduer og energiklassevinduer er blot nogle af de betegnelser, der dækker over vinduer, som er energirigtige. Her har vi samlet alt om energirigtige vinduer.
En energirude er en termorude, hvor et eller flere af glassene er energiglas. En energirude består af 2- eller 3-lags ruder, hvor mindst ét lag glas har en metalbelægning. Derudover er energiruder kendetegnet ved, at den almindelige luft er skiftet ud med argon mellem glassene, hvilket forbedrer isoleringsevnen. Argon er en gasart, der mindsker den cirkulation, der opstår når den kolde luft fra ydersiden møder den varme luft fra indersiden. En almindelig termorude består derimod af to lag glas med luft i mellem.
I februar 2021 kom der skærpede krav til vinduer i bygningsreglementet (BR18). Det betyder, at bygger du nyt, om eller til skal du benytte vinduer af energiklasse A. Vinduer uden energimærke er tilladt, såfremt du kan dokumentere, at egenskaberne er de samme.
Energiklasse A vinduer er typisk 3-lags vinduer, men det er ligeledes muligt at få 2-lags vinduer i samme energiklasse. 3-lags vinduer vil være de mest energirigtige vinduer, fordi de taber mindre varme og tilføjer mere varme til boligen kontra 2-lags vinduer. Til f.eks. sommerhuse gælder samme krav ikke. Der må man benytte energiklasse B vinduer (der typisk er 2-lags).
Helt fagteknisk kan du finde ud, hvor energirigtigt vinduet er, hvis du kigger på værdierne: Uw og Eref.
Lav Uw-værdi betyder, at vinduet slipper meget lidt varme ud om vinteren. Jo lavere værdi – jo bedre.
Positiv Eref betyder, at vinduet i løbet af vinterhalvåret vinder mere varme fra solen, end der slipper ud. Eref kaldes også ‘energibalancen’ og gælder for et referencevindue i en bestemt størrelse. I tilbuddet fra håndværkeren er energibalancen for hver type vindue angivet med symbolet Ew.
Energistyrelsen har lavet en såkaldt ”positivliste”, hvor du kan slå de forskellige vinduesmodeller op.
Kilde: Energistyrelsen
Det kan være svært at finde rundt i de mange forskellige vinduestyper. Vi har derfor samlet en oversigt over vinduestyperne her, så du også kan blive klogere på, hvordan de bedst udskiftes.
Vinduer uden sprosser er en yderst almindelig vinduestype i huse og byggerier fra 1960’erne og senere. Denne vinduestype har ofte en termorude eller energirude.
Vinduer med sprosser er vinduer opdelt i mindre felter med såkaldte ”sprosser”. Antallet af sprosser kan variere fra vindue til vindue. Denne vinduestype kaldes også ofte bondehusvinduer.
Dannebrogsvinduer er, som navnet hentyder, et klassisk danske vindue, som er inddelt i fire felter ligesom det danske flag.
Palævinduer er en anden vinduestype og ses ofte på ældre huse som patriciervillaer og murermestervillaer. Denne vinduestype har mindst 4 rammer og minimum 1 lodret og 1 vandret sprosse i hver ramme.
Forsatsvinduer er en vinduestype, der faktisk består af to vinduer i ét. Helt konkret har man et vindue uden sprosser som monteres på vinduets karm. Denne vinduestype kan være besværligt at åbne, da det inderste forsatsvindue åbner indad og det udvendige, oprindelige vindue åbner udad. Denne vinduesløsning er isolerer rigtig godt og bedre end udskiftning til nye termovinduer.
Det spørgsmål er svært at svare sort/hvidt på. Kvaliteten af vinduer kan variere meget fra model til model, ligesom nogle hustyper bedst er egnet til nogle vinduestyper frem for andre. Når du skal vælge, hvilken vinduestype der passer bedst til dit hus, så bør du overveje:
I forhold til materialevalg, så har ældre hustyper ofte fyrretræsvinduer, mens nyere vinduestyper er i vedligeholdelsesfrit aluminium eller plastik. Overvej også valget af materialer i forhold til, hvad der vil klæde husets facade.
At det er et krav, at mindst et vindue i hvert rum skal kunne fungere som en redningsåbning? Det betyder helt konkret, at minimum et vindue i rummet skal have en redningsåbningshøjde på min. 60 cm og en bredde på min. 50 cm.
Skyldes behovet for nye vinduer, at der er gået råd og svamp i konstruktionen, så kan du med fordel undersøge om forsikringsselskabet vil dække en del af udskiftningen.
Generelt er det en god ide, at du meddeler dit forsikringsselskab, når du har fået nye vinduer i huset, så de kan notere det i deres system.
Det er vigtigt, at man kan lukke vinduerne og dørene derhjemme ordentligt i – og på den måde reducere eller helt holde hjemmet fri fra støj. For støj kan både forstyrre vores nattero og stresse os og har derfor indvirkning på vores helbred. Her kan nye vinduer bidrage væsentligt, da de kan reducere støj markant.
Man kan vælge at skifte til dedicerede lydreducerende ruder, men selv ved at skifte til 3-lags energiruder vil der være en mærkbar forskel i lydisoleringen.
Ældre termoruder består typisk af to lag glas på hver 3 mm, hvilket samlet giver 6 mm glas til at dæmpe lyden. Standard lavenergiruder har derimod tre lag glas på hver 4 mm, hvilket øger den samlede glasmasse til 12 mm. Denne ekstra tykkelse forbedrer lydisoleringen betydeligt, selv uden brug af specialdesignede lydruder. Derfor vil en udskiftning af vinduerne generelt resultere i et mere støjdæmpet hjem.
Selvom du vil kunne mærke en stor forskel ift. støjen alene ved at skifte til nye, standard lavenergiruder, er det muligt at få deciderede lydreducerende ruder. I denne type vinduer er glasset tykkere for bedre at kunne absorbere lyden. Tyndere lydruder består typisk af glas, der er 2 mm tykkere end almindelige energiruder, mens tykkere lydruder består af glas, der er op til 8 mm tykkere. Jo tykkere glasset er, jo mere reducerer de lyden. Så er du meget berørt af støj, er lydreducerende ruder det oplagte valg for dig. Her vil det være en god ide at alliere sig med en tømrer, der kan vejlede dig ift., hvilke vinduer du bør gå med.
Ligesom med dine vinduespartier er det også vigtigt, at husets døre er tætte og velisolerede. Vi ser nærmere på energirigtige dørpartier her.
Om det er yderdøren, terrassedøren eller altandøren, du ønsker at udskifte, er det fordelagtigt for dig at tænke en energirigtig model ind, når en ny skal monteres. Ser vi på yderdøren, anbefaler Energistyrelsen, at den har minimum 25 mm isolering. For at opnå lavenerginiveau skal du dog vælge en yderdør med mindst 35 mm isolering og en eventuel 3-lags glasrude i. Ligesom det er med vinduespartier og ruder, er det en god idé også at tænke på lydisoleringsniveauet, når du skal vælge en ny dør til huset.
Som udgangspunkt kan man godt udskifte vinduer og døre selv, men det er ikke et oplagt gør-det-selv-projekt. Hvis arbejdet ikke udføres korrekt, kan der opstå problemer senere hen, hvilket gør det fornuftigt at få en erfaren tømrer til at stå for monteringen.
Ved at lade en professionel håndværker varetage arbejdet sikres en korrekt installation, der både optimerer energieffektiviteten og forlænger vinduernes levetid. Derudover er processen hurtig og effektiv, hvor en typisk tommelfingerregel er, at fire vinduer kan færdiggøres på en dag. Det betyder, at udskiftning af eksempelvis otte vinduer ofte kan klares på to dage. Som boligejer vil man derfor kun opleve minimale gener i en kort periode uden behov for midlertidig bolig.
Udskiftning af døre, vinduer eller ruder kan være en god investering, især hvis de gamle er slidte eller dårligt isolerede. Selvom det kan være en større økonomisk post, vil nye vinduer og døre ofte resultere i en mærkbar forbedring af både komfort og indeklima – og typisk også føre til besparelser på varmeregningen.
Det kan være en fordel at få en professionel tømrer til at vurdere vinduernes og dørenes tilstand for at afgøre, om en udskiftning er den bedste løsning. En besigtigelse kan give et præcist billede af, hvorvidt en komplet udskiftning er nødvendig, eller om en mindre omfattende opgradering kan være tilstrækkelig.
Priserne på nye døre og vinduer varierer afhængigt af materialer, størrelse og energimæssige egenskaber. Nedenfor har vi samlet nogle priseksempler på vinduer, som Bolius har udarbejdet, for at give et overblik over de typiske omkostninger.
Prisen på vinduer varierer meget alt efter størrelsen på vinduerne, materialevalget, isoleringseffekt og producenten. Nedenstående priser er inkl. moms og skal ses som vejledende:
Kilde: Bolius
Energistyrelsens tilskudspulje, energirenoveringspuljen, indebærer også vinduesudskiftning. Udskiftning af dørhøjt vindue (terrassedøre, skydedøre, foldedøre o.l.) er fjernet fra tilskudslistens positivliste i juni 2021.
På Energihjem.dk får en lille, udvalgt gruppe af branchepartnere tilbudt et eksklusivt partnerskab. Et samarbejde med Energihjem.dk en mulighed for virksomheder, der tilbyder relevante services, produkter og rådgivning.
12 kommentarer
Kan en boligforening få tilskud til udskiftning af vinduer energimærke A og yderdøre
Hej Dina,
Tak for din henvendelse. Lige nu ved vi desværre ikke særlig meget om de kommende tilskudspuljer. Det har tidligere været muligt for boligforeninger at søge energitilskud til nye vinduer, men vejen dertil har været lidt kringlet for mange. Nu bliver energitilskuddet delt op i to puljer, hvor den der kommer til efteråret efter sigende vil allokeret til blandt andet vinduer. Jeg kan dog ikke udtale mig yderligere om, hvordan tilskudspuljen kommer til at være. Her på portalen kan du holde dig opdateret, når der er noget nyt – og du kan læse lidt mere her: https://energihjem.dk/tilskud/
Bedste hilsner
Maria – Energihjem.dk 🙂
Hej.
Vi har fået tilskud til nye vinduer. Men jeg er I tvivl om at der også stilles krav til håndværkeren der skal sætte vinduerne i, ligesom en håndværker skal være VE mærket til varmepumper, Eller kan man vælge en hvilken som helst tømrer til at sætte vinduerne i også selv stå for indkøb af de rigtige energimærket vinduer?
Hej Camilla
Tak for dit gode spørgsmål. Energistyrelsen skriver selv følgende:
“Du kan ikke få tilskud til gør det selv-projekter. For at kunne få tilskud til et tiltag skal arbejdet med at udføre tiltaget foretages af en virksomhed. Dette dokumenterer du med en faktura for det udførte arbejde og dokumentation for, at fakturaen er betalt. Du må gerne selv indkøbe materialer, så længe et firma udfører tiltaget. Vær opmærksom på retningslinjerne for regningsbilag og dokumentation som beskrevet i § 24 og § 25 i bekendtgørelsen”
Læs mere her: https://sparenergi.dk/sites/forbruger.dk/files/contents/publication/ansoegervejledning-til-bygningspuljen/ansoegningsvejledning_september_2021-v2.pdf
De bedste fredagshilsner
/Nynne – Energihjem.dk
Viser 0 af 12 kommentarer