Sådan sparer du på energien i sommerhuset
Mange sommerhusejere kæmper med høje regninger på el og varme, men med relativ simple tiltag er det muligt at sænke energiudgifterne i sit sommerhus. Se her, hvor i sommerhuset, der er penge at hente.
I Danmark findes der omkring 180.000 sommerhuse. Heriblandt er der ældre, nedslidte sommerhuse, hvor varmen og strømmen fosser ud gennem sprækker og vinduer. Derudover er der de såkaldte luksussommerhuse med blandt andet swimmingpool, hvor det årlige energiforbrug kan lyde på op til 60.000 kroner (Energitjenesten.)
Stort potentiale i sommerhuse
Gennem de senere år er landets husejere blevet bedre og bedre til at energiforbedre hjemmet med lavenergivinduer, isoleringer, jordvarmeanlæg og solcelleanlæg, men der er fortsat en stor udfordring med hensyn til at energiforbedre sommerhusene.
Men står du over for at skulle renovere dit sommerhus, og ønsker du at sænke el- og varmeregningen, er der flere konkrete tiltag, du kan gøre, men også simple ændringer i elforbruget kan medvirke til en lavere energiregning.
Vinduer
Nye energivinduer eller en reparation af de eksisterende vinduer kan sænke varmeregningen med op mod 30 procent. Samtidig skaber bedre vinduer et mere behageligt og sundt indeklima, hvis man benytter sommerhuset om vinteren.
Isolering
Mange sommerhuse er ikke særlig godt isolerede, da de typisk kun anvendes i sommermånederne. Derfor kan det alligevel være en god ide at isolere de tynde vægge, der ofte består af træ. Dels vil det hæve boligens værdi, dels skaber du en bedre komfort og lavere varmeregning, hvis huset bruges i vinterhalvåret. En facadeisolering eller tagisolering er knap så dyre opgaver, som er tjent hjem inden for få år.
Gulvvarme
Er der gulvvarme i sommerhuset, så undgå at tænde for gulvvarmen i forbindelse med kortere ophold, for eksempel 2-3 dage, da gulvvarme bruger flere dage på at varme op. Derudover er gulvvarme en dyr form for opvarmning.
Varmepumpe
Ved at installere en luft-til-luft varmepumpe som et supplement til elvarmen opnår du tre gange så meget varme for pengene som en elradiator, og samtidig er en luft-til-luft varmepumpe velegnet til mindre, isolerede sommerhuse.
Sluk for strømmen
Husk at slukke for køleskab, fryser, stikkontakter, fjernsyn og andre elapparater, når sommerhuset ikke anvendes. Samtidig er det en god ide at bruge elspare-løsninger som for eksempel elsparepærer. Her er der penge at spare.
Solvarme
Mange udlejningssommerhuse er udstyret med spa og swimmingpool. Her kan det være økonomisk fordelagtigt at investere i et solvarmeanlæg til opvarmning af vandet.
LED-belysning
LED-belysning bruger ikke så meget strøm som almindelig belysning, og samtidig har LED-belysning en lang holdbarhed. Derfor kan man med fordel skifte de gamle pærer ud med LED-belysning eller sparepærer. I den forbindelse skal det nævnes, at hårde hvidvarer med fordel kan skiftes ud og erstattes af A-mærkede hvidevarer.
Er din bolig 100% el-opvarmet?
Vær opmærksom på at du kan søge om reduktion af din elafgift, hvis du bor i et helårshus, som er elopvarmet. Elvarmekunder får i 2013 en reduktion på 51 øre inkl. moms pr. kWh på det elforbrug, der overstiger 4.000 kWh. pr. år.
2 kommentarer
Varmepumpe spørgsmål:
Nu har jeg læst både her på siden og på denne side http://findvarmepumpe.dk/varmepumper-til-sommerhuset/ at luft til luft varmepumpen er den bedste til sommerhuset?
Kan man ikke installere en luft til vand varmepumpe?
Tak for hjælpen 🙂
Med venlig hilsen,
Nikolaj
Hej Nikolaj,
Tak for din henvendelse. Luft-luft varmepumper anbefales til sommerhuse, da de er billige at anskaffe og ikke kræver et vandbårent radiatorsystem, som luft-vand varmepumper gør. Dvs. har du enten vandbårne radiatorer eller vandbåren gulvvarme i dit sommerhus – kan du godt få installeret en luft-vand varmepumpe.
Energistyrelsen har på Sparenergi.dk lavet en liste med fordele og ulemper ved de to varmepumpe typer – den er god at læse inden valg af varmepumpe: http://sparenergi.dk/forbruger/varme/varmepumpe/varmepumpetyper
Du er meget velkommen til at indsende din varmepumpeforespørgsel gennem os og modtage 3 uforpligtende tilbud fra varmepumpefirmaer: https://www.energihjem.dk/tilbud/.
Du kan med fordel undersøge om du kan få energitilskud til dit varmepumpeudskift i dit sommerhus. HUSK at du skal ansøge om energitilskud inden du indkøber materialer og får arbejdet udført.
Bedste hilsner
/Nynne – Energihjem.dk
Viser 0 af 2 kommentarer