Vandbesparelser: Alt du skal vide
Når vi taler grønne boligforbedringer, taler vi ofte om energirenovering af boligens klimaskærm og varmekilde, men adfærden i hjemmet spiller også en vigtig rolle – og her kommer vandinstallationerne ind i billedet. I denne guide dykker vi derfor ned i vandforbrug og vandbesparelser i boligen.
Hvor kommer vandet i hanerne fra?
Vandforbruget i Danmark centrerer sig om vores grundvand. Grundvandet er nemlig det vand, vi henter op fra jorden gennem boringer og bruger som drikke- og husholdningsvand. Grundvand er dannet af regnvand og nedbør, som bliver rengjort på vandværker. Via ledninger føres det rene grundvand ud i vores hjem fra vandværket, hvor vi bruger det til alt fra drikkevand til bad og madlavning til tøjvask og toiletskyl.
“Vand er en begrænset og dyrebar ressource, som vi må værne om for de kommende generationer. Uden øjeblikkelig og målbar indgriben kan vandmangel som globalt problem snart nå et irreversibelt krisepunkt.”
– Orbital Systems, brancheeksperter i vandbesparelse hos Energihjem.dk
Det tager flere år for regn og nedbør at sive ned til grundvandet. Det er derfor vigtigt, at vi ikke forbruger mere vand, end der er grundvand for den fremtidig produktion af rent vand.
Vidste du?
At i dag er ét ud af tre lande allerede påvirket af problemer med manglende vandforsyning globalt? Vandproduktionen varierer fra land til land, ligesom at opbevaringen af vand i nogle lande er kritiske og fuld af utætheder. På verdensplan handler det derfor om at handle nu for at sikre rent vand til generationerne i fremtiden.
Vandforbrug i de danske hjem
Zoomer vi ind på vandforbruget i Danmark, er der ingen tvivl om, at de private husstande snupper en stor bid af den samlede vandkage. Faktisk viser tallene, at:
- Det gennemsnitlige vandforbrug i Danmark er 105 liter pr. døgn pr. person (2019), og at private husholdninger står for 28,3 % af i det samlede vandforbrug (kilde: Danmarks Statistik)
Det er særligt om morgenen og om aftenen, vi forbruger mest vand. Det skyldes naturligvis, at det er i disse timer, vi går i bad og laver mad. Nedenfor ses en oversigt over, hvordan vandforbruget fordeler sig i de danske husstande.
Sådan fordeler vandforbruget sig i danske husstande:
Hvad koster vand i Danmark?
Faktisk varierer prisen på vand meget efter, hvor man bor i landet. En gennemsnitlig familie kan faktisk have op til flere tusinde kroner i forskel på vandregningen om året. Gennemsnitsprisen lyder på:
- En liter vand koster i gennemsnit i Danmark 0,069 kr., dvs. 7 øre. Det svarer til 69 kr. pr. m3 vand (1000 liter).
Prisforskellene landet over skyldes blandt andet, at det kan være billigere at hente vand op fra grundvandet nogle steder i landet end andre, i hvilken grad der kræves rensning af grundvandet grundet forurening, samt hvor meget vedligehold forsyningsanlægget kræver. Samtidig investerer nogle forsyningsanlæg i en mere miljørigtig fremtid ved at sikre kloaksystemerne mod klimaforandringer eller bidrage til projekter, der støtter op om at beskytte grundvandet. Du kan altid se på forsyningsselskabets hjemmeside, hvad prisen er, og hvad pengene går til.
Se vandpriserne i dit område
DANVA, som er en interesseorganisation for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand, har lavet et interaktivt Danmarkskort, så du nemt kan danne dig overblik over vandpriserne i dit område.
Vandregningen: Dét betaler du for
Prisen på vand er sammensat af en fast afgift og en variabel pris på drikkevandet. Oveni kommer en fast afgift og en variabel pris på spildevand. Bolius oplyser en relevant opdeling af, hvad du betaler for, når vandregningen tjekker ind:
- Fast bidrag til drikkevand
- Kubikmeterpris på drikkevand
- Fast bidrag til spildevand
- Kubikmeterpris på spildevand
- Moms og afgifter
En god måde at aflæse dit vandforbrug er ved at se nærmere på din vandmåler, som vi ser nærmere på nu.
Vandmåler: Dét skal du vide
Det vand, der kommer ind i din bolig løber igennem en såkaldt vandmåler. Det betyder, at vandmåleren måler, hvor meget du skal betale på din vandregning med afsæt i dit forbrug. Det er derfor en god idé at aflæse vandmåleren løbende, da du her kan spotte, hvis du pludselig skulle bruge en masse uretmæssig vand grundet utætheder i afløbende.
Sådan aflæser du din vandmåler
Hvis ikke du har en vandmåler, der automatisk fjernlæser forbruget, skal du aktivt én gang om året oplyse din vandleverandør det kubikmetertal, der står på din vandmåler, så dit vandforbrug kan udregnes. Beregningen af din kommende acontobetaling sker ved at vandleverandøren ser på vandforbruget fra det forløbe år og sammenligner med året før.
Du aflæser vandmåleren ved at åbne låget til din vandmåler og aflæse:
- De fem sorte tal – også inklusive det sidste tal, som drejer rundt
- Er der røde decimaler oplyst, skal de ikke aflæses
Opvarmning af vand koster også
Vidste du, at den energi, som bruges til at opvarme vand, faktisk udgør en stor del af det samlede energiforbrug i mange bygninger? Udover at energien bruges på at opvarme vandet, går der desværre også en hel del til spilde grundet dårligt isolerede rør og utætheder.
- Ifølge SparEnergi koster det 30-50 kr. at varme 1 m3 vand. 1 m3 vand koster ca. 70 kr. – og varmt vand koster derfor ca. 60 % mere.
Det kan altså betale sig at spare på vandet på flere parametre. Både for miljøets skyld og for din pengepungs. Der er faktisk flere simple spareråd, som formindsker vandspildet. Vi dykker ned i sparerådene her.
Generelle råd: Sådan mindsker du vandspild
Over de sidste fem år har 60 procent af de danske indbyggere ændret adfærd, så de sparer vand – og du kan være med på vandbesparelsesbølgen. Med enkle ændringer i dit forbrug kan du nemlig spare på det vand, din husstand bruger. Du kan med fordel også installere vandbesparende systemer. Dem dykker vi ned i lige om lidt, men her får du 7 konkrete råd.
7 gode råd til vand- og energibesparende forbrugsændringer:
- Luk for vandet og brug en balje, når du vasker op
- Fyld opvaskemaskinen helt op hver gang
- Tag brusebad i stedet for karbad, da et brusebad forbruger cirka 30 liter vand og et karbad 180 liter
- Haveejere bør vande om aftenen, da fordampningen er mindre
- Haveejere bør opsamle regnvand til havevanding
- Overvej en mere klimavenlig opvarmning af vandet såsom solanlæg eller varmepumpe
- Energioptimér rørinstallationerne, så varmetabet mindskes, når vandet skal opvarmes
Og de næste råd omhandler at se nærmere på de installationer, du har i hjemmet som kan optimeres til vandbesparende løsninger.
Cirkulære brusesystem
En af de ændringer du med fordel kan gøre i husstanden er at se nærmere på et nyt og mere vandbesparende brusesystem. Her findes der flere modeller på markedet – og ifølge SparEnergi bruger en vandbesparende bruser 6-10 liter vand pr. minut, hvor en almindelig bruser bruger 10-20 liter vand pr. minut. Der findes dog også de brusesystemer, der tager genbrugstanken og vandbesparelser til næste niveau.
Hos Energihjem.dk har vi eksempelvis indgået et branchesamarbejde med Orbital Systems. der har skabt verdens eneste cirkulære brusesystem.
Hvordan fungerer et cirkulært brusesystem?
Hvad kan du spare med nyt brusesystem?
Orbital Systems har også udviklet en beregner, hvor du nemt og smart kan udregne, hvor meget du sparer både månedligt og årligt ved at konvertere til et Orbital Shower-system, og besparelserne er højere end du tror. Prøv beregneren.
Eksempel: En familie på fire, der i gennemsnit tager 25 brusebade om ugen på cirka 10 minutter, vil med Orbital Shower opnå årlige besparelser på:
- Vandbesparelse: 116.774 liter
- Energibesparelser (kWh): 3.916 kWh
- Besparelse i kroner: 15.821 DKK
- CO2-besparelse: 94 kg
De høje besparelser betyder også, at en gennemsnitsfamilie tjener investeringen hjem på cirka 3,5 år.
Vandbesparende vandhaner
Udover brusesystemet kan du med fordel også se nærmere på vandbesparende initiativer angående vandhanerne. Her findes der primært tre løsninger:
- Sparevandhaner, hvor der er vandbegrænsninger i blandingsbatteriet
- Berøringsfri vandhaner, der automatisk åbner op for vandet
- Vandhaner med perlator, hvori der sidder et filter eller net, der blander vandet med luft
Vandbesparende toiletter
Du kan også se nærmere på vandbesparelser i forhold til husstandens toilet eller toiletter. Med et vandbesparende og lavtskylstoilet kan du nemlig, ifølge SparEnergi, halvere mængden af vand pr. skyl. Ældre toiletter kan nemlig bruge op til 12 liter pr. skyl, mens nye toiletter skyller med 3 eller 6 liter vand pr. gang.
Få tilbud på og rådgivning om vandbesparende tiltag
Du kan altid søge vejledning hos en fagmand og indhente uforpligtende tilbud på vandbesparende installationer i hjemmet.
6 kommentarer
Hej
Jeg sider med en opgave omkring vandforbruget i en familie på 4 personer som ønsker at spare på vandet.
Jeg har søgt en del rundt på nettet for at finde noget om vandforbruget, men på nettet kan jeg kun finde et gennemsnitligt forbrug som er på 150-200m3.
På nettet kan jeg finde mange spareråd til at få vandforbruget ned, men jeg kan ikke finde noget om hvor meget det er muligt at spare.
Er det realistisk at en familie på 4, i et 70er hus, med kun et bad / toilet og på 135m2 kan komme ned på 110m3 hvis alle i familien er meget beviste om vandforbruget?
Vh Kim Christensen
Hej Kim
Mange tak for din henvendelse. Vi kan desværre ikke hjælpe dig med opgaven, men du skal være velkommen til at bruge al tilgængelig information på Energihjem.dks hjemmeside.
De bedste hilsner,
Michelle / Energihjem.dk
hej
findes der nogle maskiner der kan filtrer brusevandet og genbruge det i toiletskyl? jeg er nemlig i gang med en projektopgave hvor vi skal lave et grønt lokalsamfund med fabrikker egen energikilde og private boligere.
Hilsen Markus
Hej Markus,
Mange tak for din henvendelse.
Jeg vil anbefale dig at tage kontakt til de enkelte producenter og høre dem ad.
Bedste hilsner
Maria – Energihjem.dk
Hej
Fin og oplysende hjemmeside I har.
Kan I fortælle mig sådan bare nogenlunde, hvad et Orbital brusesystem koster?
Venlig hilsen
Hej Carsten
Tak for dit spørgsmål og ros!
Orbital Systems’ brusesystemer koster 35.000 – 40.000 kroner, hvori du får et komplet brusesystem inkl. filtre til 10 år. Ifølge vores priseksempel på de årlige vandbesparelser vil man som en familie på fire personer, der tager 25 brusebade om ugen à ca. 10 minutter, have ”tjent” det hjem inden for 4-5 år – og efterfølgende sparer man jo stadig 15.000 kroner årligt. Oveni det er der naturligvis også den gode effekt på vores klima og miljø.
Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du altid henvende dig til Orbital Systems: https://orbital-systems.com/da/besparelser.
Bedste hilsner
Daniel – Energihjem.dk
Viser 0 af 6 kommentarer