Klimaforsker: Stigende havniveau og øget nedbør truer Danmark

Ingen kan påstå, at de ikke har hørt om klimaforandringer og den globale klimakrise. En klimakrise, der også sætter sit aftryk på Danmark i form af længere perioder med tørke, skybrud og et stigende havniveau – og for dem, der bor tæt på kysten, er det stigende havniveau ikke uden betydning.

“Stigende vandstand er et stort problem, når det kommer til danskernes boliger. Vi ved, at havet gradvist stiger, og det betyder, at hvis man bor tæt på havet, er det en udfordring,” siger Eigil Kaas, der er professor i Is-, Klima- og Geofysik ved Københavns Universitet.

Eigil Kaas forklarer, at der er flere årsager til den stigende vandstand, som kan ende med at sive ind i vores haver. Verdenshavet stiger nemlig i gennemsnit 3-4 millimeter årligt.

Hvis vi ser på verdenshavet som helhed, så skyldes den stigende vandstand en udvidelse i vandet, når det bliver varmet op som følge af den globale opvarmning. Derudover stiger vandstanden fordi, at gletsjere og is på Grønland og Antarktis smelter.

– Eigil Kaas

Danmark er notorisk udsat

Danmark er som bekendt et land med mange kyster og lange strande. Netop derfor peger Eigil Kaas også på, at Danmark i høj grad er udsat, når det kommer til stormfloder og forhøjet vandstand.

“Danmark er notorisk udsat. Specielt i Sønderjylland har der været katastrofale stormfloder. Der findes en søjle i Ribe, hvor man kan se, hvor højt vandet har stået under de forskellige stormfloder,” fortæller Eigil Kaas og uddyber, at Sønderjylland nu er ret godt beskyttet mod stormfloder, fordi der er bygget store diger, som forebygger stormfloder og oversvømmelser.

Eigil Kaas understreger dog, at der er steder i de indre danske farvande, hvor man ikke har været klar over truslen for en stor stormflod fra øst. Vinden spiller nemlig selvsagt en stor rolle, når det kommer til risikoen for stormflod.

Et problem langs de snævre fjorde

“Klimaet og de stigende vandstande er særligt et problem ved de snævre lange fjorde. Fordi hvis der er vind i dem, vil vandene kunne stige ved en stormflod, og hvis den stormflod kommer oveni den generelle stigning i havet, så vil flere områder opleve meget høje vandstande,” siger Eigil Kaas.

Tilbage i 1872 oplevede vi en stor stormflod i det sydlige Danmark, hvor mindst 80 personer omkom. Og selvom det virker meget voldsomt i et lille trygt land som Danmark, så tegner det til, at en stormflod godt kunne komme igen. Klimaforskeren understreger dog, at det sker meget sjældent.

Nedbørssikring og bortledning af regnvand

Som bekendt falder der gradvist mere regn, og vi har allerede nu oplevet utrolige regnskyl de seneste år. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at det er boligejerens pligt at sørge for, at regnvandet bortledes. Sjap i haven eller søer i indkørslen kan nemlig på sigt skade bygningen.

Diger sikrer kysterne

Havets og vindens styrke kommer ofte bag på os alle, derfor skal der også mere til end blot en sandsæk eller to, hvis du som boligejer vil helgardere dig mod stormfloder og forhøjet vandstande.

“Hvis man vil være sikret i tilfælde af stormflod og generelt en højere vandstand er den mest effektive løsning at bygge store diger, som beskytter kysten. I Holland er man gået langt og har bygget endnu større diger, end dem vi har herhjemme. De er dog p.t. overdimensionerede, men så er de fremtidssikret,” siger Eigil Kaas.

Hvad er kystsikring?

Lad os starte helt fra bunden og definere, hvad kystsikring egentlig er. Kystsikring er en måde, hvorpå man kan forebygge, således vandet ikke løber over bredderne.

Det er som udgangspunkt kystkommunernes ansvar at sørge for, at kysterne holdes sikre. Hvis man som boligejer mener, at der mangler kystsikring omkring ens ejendom, er der dog mulighed for at anmode om igangsættelse af et kystsikringsprojekt ved at indgive en skriftligt begrundet anmodning til kommunalstyrelsen.

Er din bolig vandtæt?

Noget af det mest grundlæggende i forbindelse med oversvømmelser i hjemmet er naturligvis bygningens
tæthed. Her peger Eigil Kaas på, at du som boligejer kan undersøge netop det ved et tryktjek.

Der er mange bygninger, der bliver tryktjekket i forbindelse med energiplanlægning for at undersøge, om
bygningerne er helt tætte. Det er klart, at hvis huset er helt tæt ved en trykmåling, så vil der også komme væsentligt mindre vand ind.

– Eigil Kaas

Mere nedbør bliver højst sandsynligt også en fast del af vores hverdag i fremtiden, hvorfor det er vigtigt, at vandet kan komme væk igen, når først det er faldet.

“Stigende nedbør er en klimatrussel, som man heldigvis allerede er i gang med at klimatilpasse sig imod. Her
arbejder man på, hvordan man bedre kan få vand væk i form af afløb eller andet,” forklarer Eigil Kaas.

Vigtigst af alt: Sænk CO2-udledningen

Som boligejer kan man altså klimatilpasse og forberede sig på morgendagens klimaforandringer. Det er dog vigtigt at huske, at vi ikke kun skal tilpasse os, men også forebygge fremtidige klimaforandringer, og her peger Eigil Kaas på CO2 som den helt store klimasynder.

“Det eneste vi kan gøre, hvis vi virkelig vil forebygge på lang sigt, er at sænke vores udledning af CO2. Det gælder ikke kun i Danmark, men i særdeleshed også globalt. Vi skal dog have begge elementer i spil, både forebyggelse og tilpasning,” afslutter Eigil Kaas.

Kommunale tilskud til klimasikring

Hvis du ønsker økonomisk støtte til klimasikring af boligen, bør du undersøge muligheden for håndværkerfradrag og kommunale tilskud. De kan dog ikke kombineres.

I flere kommuner kan du søge om tilskud til eksempelvis et regnvandsanlæg, som en faskine, og få pengene retur. Man skal dog huske, at det kræver kommunens tilladelse at få en faskine etableret. For at få tilladelse og tilskud skal du udfylde et ansøgningsskema til kommunen eller forsyningsvirksomheden. Du kan finde mere information om dette på din kommunes hjemmeside.