Belysning

Vi går lyse tider i møde – især når det kommer til teknologien for belysning. Men hvad er god boligbelysning helt præcis, og hvilke ting skal man bide mærke i, når man bevæger sig ud i en jungle af lyskilder? Læs med i guiden her, og lær meget mere om alt fra farvegengivelse, til hvilken belysning du bør overveje for at opnå det optimale velvære. Her samler vi også sparetips til boligbelysningen, så du optimerer boligen og får et plus på både elregningen og i klimaregnskabet.

Belysning kommer i mange former og skal derfor også kunne en masse forskellige ting. Belysningen i stuen ønskes nødvendigvis ikke at være den samme som i køkkenet eller på kontoret. Samtidig kan du som boligejer spare penge på elregningen ved at optimere boligbelysningen. Alt det gør vi dig klogere på i denne guide.

LED-lys og farvegengivelse

LED står for ”Light Emitting Diode”, hvilket betyder, at LED er en elektronisk diode, der omsætter energi (strøm) til lys. LED-pærer er i dagens Danmark i høj kurs, da de holder dobbelt så længe som almindelige elsparepærer og dermed også er det mere energirigtige valg.

Tidligere har LED-belysning haft den ulempe, at den gav en kold blålig belysning, men LED-belysning har ændret sig markant fra dets spæde begyndelse, til hvordan teknologien i realiteten fungerer i dag.

En af de ting, der er blevet markant opgraderet i teknologien over de seneste par år, er dets evne til at gengive en genstands farve, på samme måde som solen gengiver den. Dette måles ved hjælp af værdierne CRI (Color rendering index) eller RA (General color rendering index).

På disse skalaer sammenligner man lysets evne til at imitere solens gengivelse af farven. Jo tættere en lyskildes gengivelsesevne er, desto højere scorer den. Dette angives i procenter, hvor solens gengivelsesprocent er 100 procent. Man tester en lyskildes RA- eller CRI-værdi ved at se på, hvordan lyset gengiver farver og angiver resultatet i procent. Det vil sige, det optimale, som er solens sol, er en RA- eller CRI-værdi på 100. Standarden inden for lyskilder er ca. RA 80.

En mindre god LED-lyskilde som man kan købe i håndkøb, ligger sædvanligvis mellem 70 og 80 RA. En bedre LED-lyskilde kan fås med op til 98 RA, som er en meget god farvegengivelse.

Sådan tjekker du om lyskilden er god

Som boligejer kan du selv gøre et godt stykke fodarbejde for at tjekke, hvordan kvaliteten af lyskilden er. Til dette rådgiver vores branchepartner fra LEDVANCE i, hvad man bør overveje når man skal have ny belysning.

”Vi rådgiver altid til at købe en ordentlig lyskilde fra et ordentligt varemærke. Prisen er nemlig i forvejen så langt nede, at forskellen nærmest ikke mærkes. Det er om du skal give 10 kroner for en lyskilde der hedder RAR 80, eller 20 kroner for en endnu bedre lyskilde, der hedder RAR 90. ”

Dennis Dalgaard Gottlieb
Business Development Manager i LEDVANCE

Hvis man ønsker en LED-belysning der holder længe, skal man overveje ikke at købe en for billig løsning til at starte med. I de lidt mere omkostningstunge versioner af LED’erne er der nemlig ofte mere rum til køling af lyskilden. Dette gøres eksempelvis ved aluminium og zink, der kan aflede varmen – og det gør naturligvis løsning en smule dyrere.

McAdams steps

I LED-lysenes verden er der faktisk ikke to LED’er der er ens. Med moderne teknologi er det muligt at konstruere to LED’er der kommer meget tæt på hinandens farve, men der vil altid være en lille forskel i lyskilden. I den forbindelse gør man brug af McAdams steps, der indikerer inden for hvilket område en given LED-lyskilde vil placere sig ud fra, hvordan den bliver opfanget af det menneskelige øje.

”Man finder ingen lyskilder med 1 McAdam, der altså er helt ens. Nogle af de bedste lyskilder ligger i 3. Der kan man faktisk ikke se forskel normalvis. 5-7 det er dem du får i supermarkederne,” forklarer Dennis fra Ledvance. 

Temperaturer i lys

Vi bruger oftest temperatur-ord som “kold” og “varm” til at beskrive lys, Faktisk er det de to poler af måleenheden Kelvin inden for belysning, vi mener. Koldt lys har en høj kelvin, varmt lys har en lav kelvin. Lad os gå i dybden med kelvin.

Kelvin i kontekst til lys

Kelvin er en målenhed på samme måde som grader celsius. Kelvin har dog et absolut nulpunkt i 0, hvorimod grader celsius har et arbitrært nulpunkt, ja det lyder teknisk. Det betyder dog bare, at det er nogle lidt højere grader man opererer med, når vi taler kelvin. Når vi taler om kelvins beskrivelse i sammenhæng til lys, er det let at forestille sig et ganske normalt stearinlys. Et stearinlys er mere klart og blåligt inde ved roden, hvor lyset også har den højeste temperatur. Lyset bliver varmere og mere rødligt længere væk i flammen, hvor temperaturen er lavere.

Lysparadokset

En lyskilde på 1.000 kelvin vil være et varmt lys, fordi det fremstår rødt og varmt. Dog er det i realiteten koldere, end det vi kalder et koldt lys på eksempelvis 10.000 kelvin, fordi lyset med det høje antal kelvin fremstår køligere og mere blåligt – dette kan virke meget paradoksalt.

Belysning i hjemmet

Men hvor i boligen skal man have hvilken belysning og hvorfor? Det kan være svært at gennemskue sig til med de mange muligheder der er i lysverdenen. Vores samarbejdspartner fra LEDVANCE ser nogle klare tendenser:

”I norden kan vi godt lide varmt lys, fordi det kan snyde kroppen til at tro det er omtrent 2-3 grader varmere i rummet, end det i virkeligheden er. Den tendens vi ser, er at erhverv ofte bruger 4.000 kelvin, og at man i hjemmet bruger omtrent 3.000 kelvin. Det er altså et lidt koldere lys i erhvervskontekst,” forklarer Dennis.

Smartlys

Noget af den mere moderne teknologi, der er at finde på lysmarkedet, er Smartlys. Smartlys er koblet til internettet, hvor brugeren har forskellige muligheder for at dæmpe, skrue op, skifte farve i belysningen, og det kan samtidig tænde og slukke automatisk, når man forlader eller træder ind i hjemmet. Udover at være en fed gadget kan det have store fordele i forhold til at spare på strømmen og få en ønsket form for belysning i de rigtige årstider og på den måde kan øge komforten.

”Det sidste nye, er det vi kalder smartlys. Her kan man selv tune den her hvide nuance i lyset, så man kan bestemme, hvordan det skal være. Ovenikøbet har det en funktion, så lysfarven selv skifter i løbet af dagen, så lyset er mere hvidligt om dagen og bliver varmere hen mod aftenen. Det er noget der er blevet meget populært, fordi lyset har så stor en indflydelse på vores krop, hjerne og søvn som det har,” forklarer Dennis fra LEDVANCE.

Forskellig belysning til forskellige rum

Det er ikke nødvendigvis den samme belysning, der virker bedst i alle kontekster i hjemmet. Derfor er det vigtigt at overveje, hvad man bruger hvilke rum til at justere sin belysning herefter.

Hjemmekontoret

For at opnå de optimale rammer til dit hjemmekontor, er belysningen en lige så vigtig brik i puslespillet, som både dit bord og din stol. Belysningen ved dit skrivebord bør minimum være 4.000 kelvin. Dette er et lys, der hverken er for koldt eller varmt, og skaber de bedste arbejdsforhold for dig i hjemmet.

Badeværelset

Badeværelset er i mange tilfælde både det første man står op til, og det sidste man siger godnat til. Derfor er det ideelt, hvis man har mulighed for at kunne justere belysningen til at kunne være koldt om morgenen og varmt hen mod aftentimerne. Dette kunne eksempelvis være en morgenbelysning med 4.000 kelvin og en aftenbelysning omkring 3.000 kelvin.

Soveværelset

Soveværelset er for mange et helligt område, der bruges til afslapning. I den forbindelse er det ideelt at holde belysningen til en varmere belysning, der kan bidrage til kroppens velvære. Det kunne eksempelvis være en belysning på omtrent 2.700 kelvin.

Stuen

Stuen er som soveværelset et område, der oftest bruges til afslapning og derfor bør den på samme vis ikke være for kraftig. Man regner derfor et varmt lys ved omkring 3.000 kelvin for at være det mest optimale i stuen.

Køkkenet

Køkkenet er både et sted hvor man kan koble af, men også et arbejdsområde. Derfor bør det være en varm belysning, men ikke for varm, da man skal have et skarpt blik, når man eksempelvis snitter eller skærer. Derfor bør man overveje at have minimum 3.000 kelvin i køkkenområdet, men en stemningsbelysning ved spisebordet på omtrent 2.600.

Spareråd til elregningen

Du kan med fordel gøre dine overvejelser om din næste belysningskilde med økonomien i baghovedet. Der er nemlig flere ting du kan vælge at gøre brug af, for at mindske belysningens præg på elregningen.

Lysstyring gennem eksempelvis smartbelysning er en god måde at sikre sig, at lyset bliver slukket, når man ikke gør brug af det.

En sparepære, der også bliver kaldt en A-pære, fordi den er sig i en energiklasse A, er mindre omkostningstung end pærer i andre energiklasser.

LED-pærer frem for halogenpærer. En LED-pære har en levetid på omtrent 10-15 år, hvorimod en halogenpære har en levetid på ca. 2 år.

Overvej solceller for at spare endnu mere

Ønsker du at spare endnu flere penge på elregningen og samtidig være endnu mere med på klimavognen, så overvej at få strøm gennem solceller. Læs meget mere om solceller lige her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.