Få overblik over prisudviklingen på el og varme

Det er nok efterhånden de færreste, der ikke har hørt om de stigende priser på alt fra el og varme til benzin og byggematerialer. I denne artikel forsøger vi at give dig et overblik over prisudviklingen på el og varme samt en forklaring på, hvorfor markedet udvikler sig, som det gør.

Fjernevarme, naturgas eller elektricitet. Vejen til et varmt hjem er mange, men det er efterhånden de færreste af vejene, der er billige. Priserne på el og varme er nemlig steget mange steder i den seneste tid, og det kan for mange betyde en væsentlig højere forbrugsregning. Ifølge tal fra Videncentret Bolius kan en gennemsnitsfamilie risikere en stigning på op mod 1.000 kroner om måneden på forbrugsregningen.

I denne artikel forsøger vi derfor at kortlægge prisstigningerne på elektricitet og de forskellige varmekilder.

Elpriserne stiger

Hvor de danske husstande kan adskille sig fra hinanden ved valg af varmekilde, er én ting ens for alle husstande – de benytter elektricitet. Så lad os starte med at se nærmere på prisstigningerne på elektricitet: Kilden til alt fra lys til fjernsyn og for nogle husstande også kilden til boligens opvarmning.

Elpriserne er i 2021 steget støt siden starten af året, og i 3. kvartal af 2021 lå den gennemsnitlige elpris for en forbruger med et årligt elforbrug på 4.000 kWh på 240,09 øre/kWh, hvilket er højt sammenlignet med prisen i 2. kvartal 2021, hvor prisen lød 218,06 øre/kWh.

Ser man et år tilbage, er der sket en seriøs stigning: I september 2020 lå gennemsnitsprisen på 209,8 øre/kWh, som der altså samme måned i år lå på 242,4 øre/kWh. Det er en stigning på 13,5 procent. Er denne pris vedvarende, vil det årligt svare til 1.304 kroner mere på elregningen ved et forbrug på 4.000 kWh.

Hvor meget el bruger du?

Har du styr på dit elforbrug, og hvad udsving i priserne reelt betyder på din elregning? Sådan her ser et typisk forbrug ud for hhv. en enlig forbruger og en lille familie med to børn:

  • En typisk dansker: 1.600 kWh årligt
  • Et par med to børn: 4.000 kWh årligt

Ifølge Energistyrelsen bør man gå efter et årligt energiforbrug på 1.000 kWh per person. Bor man alene er målet 1.500 kWh, da der naturligvis er ting i hjemmet, der sluger strøm uanset hvad.

Generelt må det alligevel tilføjes, at elregningen naturligvis varierer afhængigt af, hvor i landet man bor, og hvilken udbyder man benytter. Du kan finde en oversigt over elpriser og sammenligne udbydere i dit område hos Elpris.dk.

Hvorfor stiger elpriserne?

Der er flere faktorer, der gør sig gældende, når elpriserne stiger. Grundet mindre nedbør og manglende blæst i Nordeuropa, har der ikke været mulighed for at producere lige så meget grøn strøm som normalt. Når det sker, benyttes fossile energikilder som kul, olie og gas. Og særligt naturgas er blevet dyrere – faktisk seks gange så dyrt som el det seneste år ifølge Dansk Energi.

Det er alligevel meget forskelligt, hvor hårdt man rammes af de stigende elpriser. Det kommer nemlig først og fremmest an på, hvilken opvarmningsform man benytter i sin bolig. En luft-luft varmepumpe kører eksempelvis på strøm, og bruger man den opvarmningsform, vil man derfor naturligt have et større elforbrug, end husstande der benytter fjernvarme. De største elregninger vil dog lande hos husstande, der gør brug af radiatorer, der kører på strøm. Men lad os dykke ned i prisudviklingen på varmekildetyper.

Er varme blevet billigere eller dyrere?

Hvor elpriserne uden tvivl er steget, tegner der sig et mere tvetydigt billede af prisen på varme. Det afhænger nemlig meget af, hvilken type varmekilde man benytter sig af, og nogle er blevet dyrere, andre er blevet billigere.

Som allerede beskrevet, er elpriserne steget, hvorfor varmekilder, der kører på elektricitet, naturligvis også er blevet dyrere på forbrugsregningen. Naturgasfyr, oliefyr og fjernvarme er de øvrige typer.

Naturgas

Som nævnt tidligere i artiklen, er prisen på naturgas seksdoblet på blot et år sammenlignet med el. Med andre ord bliver det hurtigt meget dyrere at benytte naturgas som varmekilde til sin bolig, som prisen ser ud lige nu.

Prisstigninger skyldes blandt andet, at udbuddet af naturgas er godt halveret og med en øget efterspørgsel i vinterhalvåret, skyder priserne i vejret. Bruger du naturgas i din bolig, kan du derfor forvente en markant ændring på varmeregnskabet.

Hvis du er nysgerrig på forskellige udbyderes priser på naturgas, kan du benytte Gasprisguiden og se, om du kan spare en smule ved at skifte leverandør.

Hvordan opvarmes danske boliger?

  • 1,6 millioner boliger benytter fjernvarme
  • 400.000 boliger er det naturgasfyr, som opvarmer boligen
  • 100.000 boliger har installeret varmepumpe
  • 70.000-75.000 boliger er der installeret oliefyr

Kilde: Dansk Statistik

Olie

Oliepriserne er steget gevaldigt – faktisk med 25 procent. Det betyder, at boliger med oliefyr kan se frem til stigninger på op mod 7.500 kroner ifølge Videncentret Bolius. Olie er en såkaldt sortopvarmningsressource og er derfor ikke god for klimaet, hvorfor regeringen vil lave det fordelagtigt at udskifte oliefyret med en luft-vand varmepumpe, fjernvarme eller solenergi.

Der er flere årsager til de store stigninger på oliepriserne, som skyldes alt fra ændringer i valutakurser, udbud og efterspørgsel samt politiske forhold såsom CO2-afgifter af hensyn til klimaet. YX oplyser dagsprisen på fyringsolie, hvor man også kan se ændringer et år tilbage.

Fjernvarme

Fjernvarme, som er den mest udbredte varmekilde i de danske boliger, er de seneste år generelt blevet billigere. Blot det seneste år er fjernvarmepriserne faldet på tværs af landet med 0,4 procent. Det er dog værd at bide mærke i, at omkring 185 fjernvarmeselskaber har sænket prisen, hvor 80 som har hævet den. I gennemsnit giver det alligevel et fald. De seneste 10 år er fjernvarmepriserne sågar faldet med hele 15,4 procent. Hos Videncentret Bolius kan du se forskellige fjernvarmeudbyderes priser samt se prisstigningen i procent det seneste år.

Nogle eksperter peger dog på, at der kan ske en stigning i fjernvarmepriserne, nu hvor naturgas er blevet så meget dyrere, som flere af varmeværkerne kører på. Visse fjernvarmeværker, særligt de større, har dog et større repertoire af energikilder, hvorfor de kan skifte over til biomasse, når de fossile bliver dyrere – og omvendt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *