Aftale om vinterhjælp: Elafgiften bankes i bund

Priserne på gas og el er på himmelflugt og flere meldinger beretter om, at også fjernvarmeprisen vil stige. Derfor er et bredt flertal i Folketinget blevet enige om en stor hjælpepakke, som de kalder vinterhjælp.

Bag aftalen står regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne.

”Vi ser ind i en vinter, hvor inflationen vil ramme hårdt. Derfor er det vigtigt, at vi er blevet enige om en håndsrækning, der kan give noget tryghed,” udtalte finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde fredag d. 23. september 2022.

Christiansborgs partier ønsker at afbøde effekten af energikrisen på de danske husholdninger. Det vil de med disse tiltag:

Elafgiften sænkes

Helt centralt i aftalen er en sænkelse af elafgiften.

Elafgiften udgør i dag 69,7 øre pr kWh i 2023. Fra 1. januar 2023 lempes den til EU’s minimussats i seks måneder. EU’s minimumssats for husholdninger udgør 0,8 øre pr. kWh.

Chefanalytiker og Privatøkonom hos Danske Bank, Louise Aggerstrøm, har på Twitter offentliggjort beregninger af, hvad en sænket el-afgift kommer til at betyde:

”Elafgiften giver en besparelse på 290 kroner om måneden i første halvår 2023 for en familie med et forbrug på 4000 kWh (alt andet lige). Jo større elforbrug, jo større besparelse”

– Louise Aggerstrøm, Privatøkonom hos Danske Bank

Frivillig indefrysning

Både private husholdninger og virksomheder skal have mulighed for at indefryse den del af el- og gasregningen, der overstiger det beløb, de betalte i fjerde kvartal 2021.

Loftet for fjernvarme fastsættes med udgangspunktet i fjernvarmeprisen i januar 2022 for de ti dyreste fjernvarmeselskaber, så husholdninger i de fjernvarmeområder, der har de højeste priser, skærmes mod endnu højere priser.

Ordningen gælder for regninger i en 12 måneders periode, og forventes at gælde for regninger fra 1. november 2022 for el og gas samt 1. januar 2023 for fjernvarme.

Det indefrosne beløb afdrages til energiselskabet i en periode på 4 år, når de 12 måneder er udløbet og kunden har haft en afdragspause på et år. I takt med at kunderne betaler det indefrosne beløb tilbage, skal energiselskabet ligeledes betale lånet (inkl. forrentning) fra staten tilbage.

Energiselskaberne låner pengene af staten, som garanterer at selskaberne får deres penge tilbage, hvis kunderne ikke kan betale. Det fremgår af aftalen.

Ordningen for virksomheder bygger på principperne for ordningen rettet mod husholdningerne med mulighed for indefrysning i 12 måneder, en afdragspause på et år med en efterfølgende afdragsperiode på op til 4 år. Modsat husholdningerne indføres der lofter over de enkelte virksomheders samlede indefrysning under ordningen dog med undtagelse af boligforeninger mv.

Fjernvarmepulje får 250 millioner

Fjernvarmepuljen løb tør i juli. Nu skal den have en saltvandsindsprøjtning i form af 250 millioner kroner. Helt konkret kommer der 100 millioner mere i år og 150 millioner tilføjes i 2023.

35 millioner til afkoblingsordningen

Der tilføjes yderligere 35 millioner kroner til afkoblingsordningen i 2023, der yder tilskud til de forbrugere, der har udgifter ved afkobling fra gasnettet. Afkoblingsordningen, som betyder at forbrugere kan spare de cirka 8.000 kroner, som det ellers koster i gebyr at blive afkoblet, er tom for 2022.

Lempelse af elafgift for varmepumper

I aftalen om Vinterhjælp er der også et punkt, som omhandler elafgiften for varmepumper. De stigende elpriser rammer nemlig også de mange danskere, der har fået en varmepumpe eller står overfor at etablere en. Derfor er det en del af aftalen, at man frem mod årsskiftet skal undersøge fordele og ulemper ved, at man fra 2024 lemper elafgiften for varmepumper. Også for de husholdninger, der benytter en varmepumpe til at supplere opvarmningen med (eksempelvis boliger, der benytter en luft-luft varmepumpe som supplement til resterende opvarmning.)

Helårsboliger såvel som sommerhuse vil, hvis ordningen gennemføres, kunne opnå en nedsat elvarmeafgift på 0,8 øre pr. kWh for alt elforbrug, der overstiger 4.000 kWh, hvis boligen er opvarmet med el eller med varmepumpe som supplerende varmeinstallation.

Bedre forsyning af træpiller

Også de danskere, der opvarmer deres bolig med træpiller får en håndsrækning med Vinterhjælpen. Udgiften til at opvarme boligen med træpiller er nemlig steget gevaldigt den senere tid. Og der findes historier om familier, der gik fra at betale 10.000 kroner om året på varme til at betale op mod 40.000 kroner om året for varme.

I aftalen står der:

“Aftalepartierne noterer sig, at regeringen har iværksat en række tiltag for at understøtte forsyningssikkerheden for husholdninger med individuelle træpillefyr, der også kan bidrage til at begrænse prisstigningerne. Der etableres blandt andet et kriseberedskabssamarbejde, der skal følge forsyningssituationen tæt, og myndighederne skal bistå importørerne med at indhente information om markedssituationen for træpiller i relevante lande. Myndighederne vil følge situationen tæt og orientere aftalepartierne.”

Træpillefyr bliver en del af skrotningsordningen

Det skal ikke kun være lettere at få fat i træpillerne – det skal også være lettere at afskaffe pillefyret. Derfor er aftaleparterne enige om, at udvide skrotningsordningen, så den også omfatter pillefyr. Skrotningsordningen, der består i en mulighed for en varmepumpe på abonnement, når olie- eller gasfyret skrottes, skal altså udvides til også at omfatte pillefyr.

Justeringen skal træde i kraft 1. december 2022. Samtidig afsættes der yderligere 10 mio. kr. til ordningen i 2022.