Energikrisen bliver en del af valgkampen

De stigende energipriser går langt fra under radaren, når politikerne trækker i valgtøjet – og med god grund. Den værste energikrise siden 1970’erne er så småt på vej, og boligejernes pengepung rammes hårdt. Vi ser på regeringens nye energispareplan, hasteloven om elafgifter og hvordan andre partier vil komme energikrisen til livs, nu hvor det ulmer af valgkamp på den politiske scene.

Opdatering: Et bredt flertal har fredag d. 23. september 2022 vedtaget en aftale, der skal give danske husholdninger en håndsrækning som følge af energikrisen og inflationen. Vinterhjælpen betyder blandt andet en lempelse af el-afgiften, flere penge til udrulning af fjernvarme og afkoblingsordningen. Læs om vinterhjælpen her.

Den 1. oktober 2022 træder en hastelov i kraft, der skal komme de massive stigninger i el- og energipriserne til livs. Loven blev vedtaget i Folketinget torsdag den 8. september, hvor ingen partier stemte imod.

Elafgiften reduceres med 4 øre per kilowatt-time og vil resten af året være på 72,3 øre. Efter nytår sænkes afgiften yderligere til 68,8 øre. Omregner man reduceringen i praksis vil det betyde, at en almindelig husstand vil spare 50 kroner i år og 215 kroner næste år.

Som en del af hasteloven forhøjes beskæftigelsesfradrag også til 43.500 kroner i år og 44.300 kroner næste år.

Goder til studerende og ældre

I torsdags blev det også vedtaget, at modtagere af ældrechecken skal støttes med yderligere 5.000 kroner som et engangsbeløb. Liberal Alliance stemte som de eneste imod dette.

Samtidig hæves SU-fribeløbet med 4.000 kroner om måneden med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2022 i stedet for 1. januar 2023. Det betyder, at studerende kan tjene flere penge ved siden af uddannelsen.

Partiernes grønne visioner

Selv er Venstre kommet med et forslag om at sænke elafgiften til EU’s minimumssats på 0,8 øre. Konservative foreslog også en tilsvarende reduktion frem mod 2030 tilbage i august.

”Inflationen er tårnhøj i øjeblikket, og det skaber stor usikkerhed for mange mennesker og helt almindelige familier. Derfor foreslår vi nu at sænke elafgiften til det allerlaveste niveau. Det vil være en økonomisk håndsrækning, som kommer alle danskere til gode,”

– Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre.

Kigger man mod venstrefløjen er der andre ønsker. SF og Enhedslisten mener nemlig, at hjælpen ikke skal komme i form af generelle skattelettelser, men målrettes de borgere, som har mest brug for den.

Sidder du nu også og tænker, at det i det store hele ikke er mange håndøre, som forslaget omhandler, er du langt fra den eneste. På Linkedin kommenterede Jakob Brandt, administrerende direktør hos SMVdanmark, følgende på et opslag af Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen:

”De 4 ører som afgiften sættes ned med i dag svarer jo til at tilbyde en patient, der skal have en hjerteoperation, en Panodil mod smerterne.”

Konservative vil give grøn gulerod

Et andet forslag, som Konservative er gået ud med omhandler en grøn boligbelønning til de danskere, der løfter deres energimærke. Helt konkret ligger den grønne boligbelønning på mellem 20.000-60.000 kroner og varierer alt efter, hvor mange energimærker boligen løftes. Løftes energimærket en klasse vil det være de 20.000 kroner og hæves den fem vil det være de 60.000 kroner.

Kritikken af den konservative boligbelønning lyder, at den rammer skævt i forhold til, hvem der har råd til at renovere boligen og dermed få pengepræmien.

Regeringens energispareplan

Udover de 4 øre i besparelse har regeringen præsenteret en mere omfattende energispareplan på pressemødet. Her sagde klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S):

”Vi mangler ikke gas eller el, men priserne er steget markant, og i august var elprisen femdoblet i forhold til august sidste år. Vi kan risikere en situation, hvor vi mangler.”

Med et nyt forslag fremlagt i september kom regeringen også med yderligere tiltag:

Regeringen lægger op til at sætte et midlertidigt loft over, hvor høj prisen kan blive på el, gas- og fjernvarme. Det foreslås endvidere, at staten garanterer husholdningernes indefrosne gæld til energiselskaberne. Det foreslås, at prisloftet skal gælde i 12 måneder. Herefter foreslås afdragsperiode på 5 år. Regeringen forslår, at prislofterne sættes til:

  • Gas til 15,45 kroner/kubikmeter
  • Varmepumper og elpaneler til 1,87 kroner./kilowatt-time
  • Fjernvarme til 1,44 kroner/kilowatt-time
  • El (belysning med videre) til 2,99 kroner/kilowatt-time

De centrale pointer i regeringens energispareplan er:

  • Temperaturen indenfor i offentlige bygninger skal fra senest 1. oktober sænkes til 19 grader – gælder dog ikke vuggestuer, sygehuse og plejehjem.
  • Fyringssæsonen i offentlige bygninger forkortes, så man fremover først tænder for varmen, når temperaturen falder til under 19 grader.
  • Alt unødvendig udendørs belysning ved offentlige bygninger skal slukkes.
  • Et bredt politisk flertal har vedtaget en garanti på 100 milliarder til de danske elselskaber.
  • Vi står ikke i øjeblikket i en energiforsyningskrise, men priserne på el og gas er femdoblet i forhold til sidste år, og kan risikere at stige yderligere.
  • De danske gaslagre er i øjeblikket fyldt op, og der er lavet en nødplan, som kan sættes i værk, hvis der kommer mangel på gas.

Kilde: dr.dk

Hvad du tænker om de politiske planer er du velkommen til at dele i en kommentar her på artiklen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.