Varmekilder

Varmekilden spiller en stor rolle, når det kommer til, hvor energioptimeret dit hus er. Med den rette varmekilde kan du nemlig spare penge på varmeregningen og samtidig mindske din boligs CO2-udledning. Det kan dog være lidt af en jungle at finde rundt i, hvilken varmekilde, der kan være bedst for din husstand, da nogle varmekilder er langt mere effektive og miljøvenlige end andre. Vi har samlet overblikket over varmekilderne her.

Inden du dykker ned i de mange typer for varmekilder, deres fordele, ulemper og prisniveau, så kan du med fordel lige tjekke, hvor energioptimeret varmekilden i dit hus egentligt er. Det kan du gøre i vores gratis energiberegner lige her.

Varmekilden er altid et godt sted at starte, hvis du ønsker et mere energioptimeret hjem. Faktisk kan du i nogle tilfælde rykke hele to energimærkeklasser op, hvis du udskifter elvarmen eller oliefyret ud med en grønnere varmekilde som en varmepumpe eller solenergi.

Varmekilden står naturligvis ikke alene. Er din varmekilde grøn, men dit hus utæt er efterisolering også et vigtig sted at få energieffektiviseret boligen. Du kan blive klogere på alt om isolering her, og er det energimærket, du gerne vil læse mere om, så har vi også lavet en guide om energimærkning. Ellers vil vi bare sige: God læselyst i varmekildens univers.

Lån til grønne varmekilder

Drømmer du om en ny, grøn varmekilde, men mangler finansieringsdelen, så læs med her. Danske Bank og Realkredit Danmark tilbyder et lån til energirenoveringer på Energistyrelsens positivliste fra Byggepuljen, hvilket også gælder jordvarme og varmepumper. He skal du ikke betale ekspeditions- og lånesagsgebyrer. Det er en besparelse på helt op til 7.400 kroner.

Lån til energiforbedringer af din bolig og spar helt op til 7.400 kr. i lånesags- og ekspeditionsgebyrer.


Naturgas som varmekilde


Hvad er naturgas?

Et naturgasfyr er sammensat af en brænder, hvor gassen brændes af, og en kedel, hvor radiatorvandet varmes op. Naturgassen, som primært består af metan, bliver ført til boligen via rør, som starter helt ude i Nordsøens naturgasfelter og herfra bliver fordelt rundt i hele landet til forbrugere i de private hjem.

Hvordan fungerer et naturgasfyr?

Naturgasfyret varmer boligen op ved at brænde naturgas af. I selve brænderen antændes gassen og sendes videre til kedlen, hvor naturgassen brændes af. Den varme som afbrændingen frigiver bruges til at opvarme vandet, der løber rundt i boligens radiatorer og varmer disse op. Samtidig varmer naturgasfyret boligens brugsvand op, så der er varmt vand i boligens vandhaner.

I dag er det ca. 15 % af boligerne i Danmark, der opvarmes med naturgas

Hvornår er naturgas en god idé?

I januar 2013 blev det forbudt at installere både olie- og gasfyr i nye huse medmindre at kommunen, man bor i giver særlige tilladelser. Det kan være en god idé at udskifte naturgasfyret med et nyt, hvis det gamle naturgas har en del år på bagen. Med et nyt naturgasfyr kan du nemlig hurtigt spare en del på gassen og investeringen er typisk tjent hjem efter 8-10 år. Hvis du skal skifte gasfyret ud, så kan det bedst svare sig, at du skifter ud til et fyr, der brugers så lidt som muligt og er A-mærket.

I dag er det kun lovligt at installere et naturgasfyr, som er kondenserende, hvilket 98 af befolkningens naturgasfyr også er.

Fordele ved naturgas

  • Meget billigere end opvarmning med olie
  • Kan kombineres med solvarme
  • Mere miljøvenligt end opvarmning med oliefyr
  • Meget få ulykker med naturgasfyr i Danmark

Ulemper ved naturgas

  • Flere afgifter på naturgas de kommende år
  • Naturgas skal på sigt udfases
  • Ikke så klimavenligt, som andre opvarmningsformer
  • Ingen energitilskud til etablering af naturgasfyr
  • Politikerne vil udfase naturgasfyr

Skift dit fyr?

Skal du udskifte dit gas-, olie- eller pillefyr til et grønnere alternativ kan det være lidt af en jungle at finde den rette løsning. I vores varmekildeunivers samler vi det store overblik, så du kan blive klogere på varmepumper, fjernvarme og jordvarme. Vi svarer også på de typiske spørgsmål boligejerne har, når fyret skal udskiftes, kommer med regneeksempler og lånetilbud.

Hvad koster naturgas?

Prisen på at opvarme med naturgas er lavere end prisen på at opvarme med olie. Det er både muligt at have et gasabonnement, hvor du betaler et fast beløb for naturgassen, du bruger og et, hvor du betaler markedsprisen, og prisen på din naturgas varierer med markedet.

Når du betaler for naturgas betaler du ikke kun for den gas, du bruger, men også for transport af gassen og den største udgift er til moms og afgifter til staten.

Hvis du har et gammelt naturgasfyr, som skal skiftes ud med et nyt, så koster det ca. 35.000 at få det udskiftet.

Har du derimod et oliefyr, som du ønsker at konvertere til naturgasfyr, så er udgiften en del større, da der skal etableres gasrør i huset, laves nye afløb til kondensvand og du skal afskaffe den gamle olietank.

Hvem må opsætte et naturgasfyr?

Når du skal have etableret eller vedligeholdt på et naturgasfyr skal du altid have en autoriseret VVS-montør ind over. Et VVS-firma med autorisation har erfaring og viden om, hvordan man arbejder med gasinstallationer og hvordan man etablerer og monterer korrekt.

Indhent 3 konkrete tilbud

på dit energirenoveringsprojekt

Skal naturgas udfases?

Med en ny politisk aftale indgået i 2020 ønsker regeringen at udfase både olie- og naturgasfyr i Danmark. Derfor vil der blandt andet være stigende afgifter på naturgas og muligheder for energitilskud, hvis man udskifter sit naturgasfyr med en luft til vand-varmepumpe.


Solvarme som varmekilde

Vidste du, at der kan være mange fordele i at kombinere dit naturgasfyr med solvarme?

Solvarmen kan varme dit brugsvand op, så du ikke skal brænde naturgas af på dette og i sommerhalvåret kan du derfor lukke helt ned for naturgasfyret. Et solvarmeanlæg er en anden bæredygtig måde, du som husejer kan opvarme din bolig på. Solvarmeanlægget fungerer ved at dens vindueslignende paneler monteres på taget og opvarmes af solen. Den opvarmede væske i solvarmeanlægget bruges herefter til at opvarme brugsvand og husets radiatorer.

Afhængigt af hvilken type af solvarmeanlæg du vælger, vil priserne oftest strække sig mellem 25.000-65.000 kroner for at få installeret et solvarmeanlæg.

Vil du vide mere om denne opvarmningsform? Så tøv ikke med at klikke på knappen nedenfor, hvor vi har samlet alt om solvarme fra A-Å.

Oliefyr som varmekilde


Hvordan fungerer et oliefyr?

Et oliefyr er et fyr, som opvarmer boligen ved forbrænding af olie. Et oliefyr består af tre dele: En oliebrænder, en oliekedel og selve skorstenen.

Hvornår er oliefyret en god idé?

Et nyt oliefyr er kun en mulighed hvis du allerede har et oliefyr, som er gammelt og udtjent og du bor i et område, hvor du ikke har mulighed for at blive tilkoblet naturgas eller fjernvarmenetværk. Står du med et gammelt oliefyr ville det være mest fordelagtigt at skifte til eksempelvis en luft til vand-varmepumpe eller jordvarme, men har du ikke økonomi til dette, så kan det også være en god idé, at du udskifter det gamle oliefyr til et nyt mere energieffektivt oliefyr med kondenserende kedel, som er A-mærket og som er bedre for miljøet og billigere i drift.

Fordele ved oliefyr

  • Udskifter du et gammelt  oliefyr med et nyt kan du opnå store besparelser

Ulemper ved oliefyr

  • Dyr opvarmningsform
  • Afgifter på olie stiger
  • I 2030 skal alle oliefyr være udfaset
  • Det er slet ikke sikkert, at du må installere oliefyr i dit område
  • Kedlen skal efterses årligt og skorsten skal renses

Hvem må opsætte et oliefyr?

Det er fra 1. juli 2016 ikke længere lovligt at installere et oliefyr i et hus i områder, hvor der er mulighed for fjernvarme eller naturgas. Allerede fra 2013 blev det ulovligt at etablere oliefyr i nye huse.

Bor du i et område, hvor det er tilladt at udskifte det gamle oliefyr, så skal du være opmærksom på, at det kræver en autoriseret VVS-installatør, når et nyt oliefyr skal monteres. Typisk vil VVS-installatøren også hjælpe dig med at indkøbe den rigtige kedel. Køber du den selv bør du være opmærksom på, at den efterlever alle de krav, der er til oliefyr i bygningsreglementet i dag, og så skal du huske på, at det kræver autorisation at stå for selve installationen.

Statistik på olie- og gasfyr i DK

Der findes ifølge Energistyrelsen 80.000 oliefyr og 300.000 naturgasfyr i de danske husstande og virksomheder i 2020.

Klimaaftale: Udfasningen af olie- og naturgasfyr på agendaen

Olie, naturgas og kul er alle fossile brændstoffer, som skal udfases, fordi de udleder partikler og CO2, når de afbrændes. I Danmark har man en vision om at reducere CO2-forbruget og dermed blive uafhængige af fossile brændstoffer. I sommeren 2020 blev et enigt folketing enige om, at alle olie- og naturgasfyr skal udfases. Det betyder, at der kommer tilskud til udskiftning af de gamle fyr med en varmepumpe og partierne blev også enige om at forhøje satsen for den såkaldte rumvarmeafgift, som knytter sig til fossile brændsler, mens elvarmeafgiften til gengæld sænkes for både erhverv og husholdninger.

Biobrændsel er en betegnelse, der bruges om alle former for biomasse, der kan bruges til energiproduktion, som træ, halm, biogas og organisk affald. Et pillefyr hører også under denne kategori.

Tilskudsordninger

I stedet for at få et nyt olie- eller naturgasfyr bør du overveje at skifte til en billigere og mere energirigtig og klimavenlig opvarmningsform. Lige nu findes der nemlig flere fordelagtige ordninger, hvis du konverterer det gamle olie- eller naturgasfyr til en luft-vand varmepumpe.

OBS: Ordningerne kan ikke kombineres


Træpillefyr som varmekilde


Et pillefyr, også kendt som et træpillefyr, opvarmer både hus og brugsvand som olie- og gasfyrene gør, men med træpiller som opvarmningskilde. Du kan også få dig en såkaldt træpilleovn, hvor du kan fyre op både med træpiller og brændsel.

Kort forklaret er træpiller sammenpressede træspåner og savsmuld. Du skal dog være opmærksom på, at kvaliteten og prisen på træpiller kan variere en del. Det samme gælder træpillernes miljøvenlighed. Er træpillerne ikke fremstillet af restmateriale udleder de nemlig mere CO2 ved afbrænding end kul gør.

Fordele ved pillefyr:

  • En billigere opvarmningsform end oliefyret
  • En varmekilde, der ikke forurener meget, og som du ikke skal betale CO2-afgift af
  • Kan indstilles til automatisk tænd og sluk

Ulemper ved pillefyr:

  • Et pillefyr og træpillerne, der skal fyres med, optager en del plads
  • Mere vedligeholdelse end olie- og gasfyret, da det skal renses 1 gang i ugen
  • Du skal selv fylde pillefyret op med træpiller 1 gang om ugen
  • Skal placeres et sted, hvor støjen fra pillefyrets blæser ikke generer
  • Kvalitet på træpiller kan variere meget
  • Pillefyret kan om sommeren ende med at producere mere varme, end husstanden bruger

Hvordan fungerer et træpillefyr?

Helt konkret er et pillefyr opbygget af et magasin til træpillerne, en kedel og en brænder, der forbrænder træpillerne og producerer varmen. Pillefyr kan fungere på to måder:

  1. Med en akkumuleringstank, hvor varmen der opstår fra forbrændingen af træpillerne føres over i en vandtank, kaldet en akkumuleringstank, som opvarmer huset.
  2. En automatisk pillekedel, som faktisk virker som et oliefyr, hvor et driftstermometer sætter gang i varmeproduktionen, når vandet i kedlen er faldet til en vis temperatur og der er brug for opvarmning.

I dag findes der muligheder for, at du kan fjernstyre dit pillefyr vi nettet og mobilen, så du kan styre husets varme på afstand.

Hvor stort skal mit træpillefyr være?

Størrelsen på pillefyret afhænger af husstandens varmebehov. Som tommelfingerregel gælder dog, at et pillefyr med 12 kWh svarer til opvarmning af et hus på 175-250 kvadratmeter. Samtidig bruger en typisk familie omkring 5 ton træpilller på et år. Du kan vælge at bruge pillefyret som man bruger eksempelvis en brændeovn, altså som et supplement til en anden varmekilde.

Du kan med fordel vælge en A-mærket pump, da denne model er den mest energioptimale og dit elforbrug dermed mindskes, så meget det er muligt.

Regler og krav for pillefyr er uddybet på Teknologisk Instituts hjemmeside, som du finder lige her: Krav til pillefyr.

Hvad koster et pillefyr?

Et pillefyr koster alt imellem 30-60.000 kroner inklusiv moms at installere og det afhænger naturligvis af størrelsen på fyret.

En typisk familie i et almindeligt hus på 150 m2 bruger ca. 5 ton træpiller på et år, som du skal huske også skulle have plads til at kunne opbevare og råd til at indkøbe.

Hvem installerer et pillefyr?

Det anbefales klart, at du bruger en autoriseret installatør til at få monteret pillefyret korrekt og til at vejlede dig til, hvordan du bruger og renser fyret. Et pillefyr bliver ofte placeret i et fyrrum, da det godt kan støje. Et træpillefyr fylder også mere end et olie- eller gasfyr gør.

Inden du får et pillefyr skal du også lige have undersøgt din skorsten. Skorstenen skal nemlig være beregnet til det, man fagteknisk, kalder for ”røggas”. Samtidig skal dit fyrrum være brandsikkert. Her kan du altid spørge din skorstensfejer.


Elvarme som varmekilde


Elvarme som opvarmningsform (elradiatorer)

Opvarmning af boligen med elradiatorer er en meget simpel form for opvarmning, da det blot kræver en stikkontakt og nogle elradiatorer. Til gengæld er det en dyr opvarmningsform.

Varmer du din bolig op med elradiatorer, så er det en af de opvarmningsformer, der har det største årlige CO2-aftryk. Kun opvarmning med oliefyr bruger mere CO2. Samtidig er elvarme en meget dyr opvarmningsform. Derfor er det værd at overveje, om du kan skifte til andre opvarmningsformer, hvis du har elvarme.

Vidste du, at meget varme går til vand?

Ca. en tredjedel af varmeforbruget går rent faktisk til opvarmning af brugsvand, der i de fleste tilfælde opvarmes via en elvandvarmer. Luft-luft varmepumper, elradiatorer og brændeovne kan dog ikke levere varmt brugsvand.

Hvordan fungerer elradiatorer?

En elradiator kan blot tilsluttes en almindelig stikkontakt og derefter kan den varme rummet op. Der findes to slags elradiatorer: Dem, som er lavet med tråde af stål og dem som er oliefyldte. Sidstnævnte opvarmes ved at elektriciteten opvarmer olien i radiatoren – det betyder at denne form for elradiator er lidt længere tid om at varme op og køle ned, men prisen for opvarmningen er den samme uafhængigt af om elradiatoren er lavet med tråde af stål eller er oliefyldt.

Strømmen, der løber i elnettet og forsyner huset med alt andet elektricitet er den samme, som den der løber til elradiatorerne.

Varmekilder og indeklima

Varmekilder har også en stor betydning for indeklimaet i huset. Vil du blive klogere på det sunde indeklima og ventilationsmulighederne i dit hjem, så har vi lavet en uddybende guide om netop dette emne.

Hvem må bruge elradiatorer til at opvarme boligen?

Allerede i 1988 blev det ulovligt at etablere elvarme som ny opvarmningskilde i både nye og eksisterende huse, der ligger i et område, hvor der er adgang til enten fjernvarme eller naturgas. Det er huse, der er placeret i disse områder, der må etablere elvarme, selvom det ikke anbefales. Huse, der er bygget i de bedste energiklasser er også undtaget reglen, da de er så godt isoleret og varmen derfor ikke kan slippe ud.

Reduktion af elregning, når du opvarmer med el

Når du bor i en bolig, som kun er opvarmet med elvarme er der mulighed for at få reduceret elafgifte til 21 øre/kWh mod normalt 89,2 øre/kWh. Et gennemsnitligt elopvarmet hus bruger 18.100 kWh varme om året.  Det er vigtigt, at dit hus er registreret som helårsbolig i BBR-registeret. Vær opmærksom på, at du selv skal gøre dit elselskab opmærksom på, at du benytter el til opvarmning af dit hus. Som regel skal du udfylde en formular, som skal forbi BBR-registret, inden den sendes til elselskabet.

Fordele ved elvarme

  • Du kan med fordel supplere elvarme med varmepumpe eller solvarme
  • Simpelt – kræver kun en stikkontakt

Ulemper ved elvarme

  • Elvarme er en dyr opvarmningsform
  • Elvarme efterlader et stort CO2-aftryk
  • Elvarme kan nedsætte boligens salgsværdi

Husk de gode vaner, når du bor i et hus med elvarme

Ifølge Dansk Ejendomsmæglerforening nedsætter det et hus salgsværdi, at det har elvarme, da de fleste danskere ved at elvarme er en dyr opvarmningsform

Da opvarmning af en bolig med elvarme kan være en dyr udskrift, er det en god idé, at du er opmærksom på, hvordan du kan reducere dit varmeforbrug så meget som muligt. Tænk blandt andet over at lukke dørene i boligen, så kølige rum ikke trækker varme fra de mere varme rum. Vær også opmærksom på, at du ikke placerer store møbler foran radiatorerne, så varmen ikke kan komme ordentligt rundt i rummet.

Ønsker du ikke at opvarme boligen med elvarme er der mange gode alternativer. Fjernvarme og naturgas kan være oplagt, hvis det er i området. Alternativt kan luft til vand-varmepumpe eller jordvarme være en god idé.

Varmepumper som varmekilde

Varmepumper er en populær løsning, når huset skal opvarmes. Den er nemlig både en økonomisk og grøn varmekilde, der også sikrer et sundt indeklima. Varmepumper kommer i tre former: Luft til luft, luft til vand og luft til jord og prisniveauet strækker sig fra 15.000-300.000 kroner.


Fjernvarme som varmekilde


Opvarmning med fjernvarme er meget udbredt i Danmark. Og med god grund: Fjernvarme er nemlig meget billigere end opvarmning med gas, olie eller elradiatorer.

Hvordan fungerer fjernvarme?

Lidt simplificeret er fjernvarme varmt vand, der kommer fra et kraftværk, som bliver fordelt til de forskellige husstande via et isoleret rørsystem. Når fjernvarmevandet har afgivet det varme vand sendes det retur til kraftværket, hvor det igen kan blive varme op.

Fjernvarmen fungerer som et transmissionssystem, der kan kobles sammen med alle former for varmeproduktion. I dag bliver der således produceret fjernvarme på baggrund af affald, flis, halm, vind, solvarme, geotermi, naturgas, olie, kul, overskudsvarme fra industri med mere.

To former for fjernvarme

Fjernvarmevandet kan sendes ind i boligen på to måder:

Direkte fjernvarme

Fjernvarmen kommer direkte ind i bygningens radiatorer. Det pumpes rundt af det varmeværk, der leverer vandet eller af en cirkulationspumpe. Omkring 60 procent af fjernvarmen i Danmark leveres direkte. Det gælder bl.a. byerne Aalborg, Aarhus, Odense og Esbjerg.

Indirekte fjernvarme

Det varme vand kommer fra en varmeveksler, som opvarmer det vand, der løber rundt i bygningens radiatorrør og radiatorer. Her er fjernvarmevandet hele tiden i et lukket system. Når fjernvarmevandet har afgivet sin varme til radiatorerne og til varmtvandsbeholderen sendes det retur til fjernvarmeværket. Omkring 40 procent af fjernvarme i Danmark leveres indirekte. Det gælder bl.a. byerne København, Frederiksberg, Randers, Roskilde og Vejle.

Hvad koster det at varme op med fjernvarme?

Det er meget billigere at varme op med fjernvarme end med gas, olie eller elvarme.

TIP: Har du ikke mulighed for at få fjernvarme, så undersøg om din kommune planlægger at udvide forsyningsnettet inden for den nærmeste fremtid.

Priserne fra de forskellige fjernvarmeværker kan godt variere og afhænger blandt andet af de forskellige fjernvarmeværkers økonomi, hvordan transporten af fjernvarmen til boligen er og ligeledes, hvilken form for brændstof, som det enkelte fjervarmeværk benytter sig af.

Fordele ved fjernvarme

  • Udleder lidt CO2
  • Billigt
  • Lang levetid
  • Minimal vedligeholdelse

Ulemper ved fjernvarme

  • Kræver at der er fjernvarmenetværk i området
  • Omkostningfuldt at etablere

Tilslutningspligt

Hvis du bor i et område med fjernvarme, kan du være tvunget til at være tilsluttet fjernvarmen via den såkaldte tilslutningspligt. Det er kommunen, der afgør, om netop din bolig er omfattet af tilslutningspligten, eller bliver det i fremtiden. Tilslutningspligten indebærer, at du som ejer af ejendommen skal bidrage økonomisk til den kollektive forsyning.

Fjernvarmen skal være endnu grønnere:

I dag er 61 procent af fjernvarmen baseret på grøn energi. Da fjernvarmen ikke er afhængig af enkelte brændsler kan selskaberne benytte mange forskellige miljøvenlige energikilder. Og i dag kan fjernvarmeselskaberne sikre, at mere end 60 procent af varmen, der kommer ud i radiatorerne stammer fra sol, vind, varme, biomasse og endda jordens indre. Målet er at 100 procent af varmen skal være grøn i 2035.

1.736.668 danske husstande forsynes med fjernvarme. Det svarer til 64 procent af alle husstande og til ca. 3,6 millioner personer.

Kilde: Dansk Fjernvarme

Jordvarme som varmekilde

Jordvarme er en vedvarende energikilde, som både er miljørigtig og effektiv. Jordvarme kommer som en varmepumpe, hvor varmepumpen stilles indendørs og slangerne graves ned i haven. Det er disse slanger, der henter energi fra jorden, som bruges til at opvarme huset og brugsvandet i boligen.

Det koster omrkring 100-200.000 kr. at installere et jordvarmeanlæg, men anlægget tjener ofte sig selv hjem.

Brændeovn som varmekilde

Ifølge Bolius findes der ca. 700.000 brændeovne og pejseindsatser i Danmark – og disse kommer i mange former og typer. Ser man overordnet på brændeovne varmer de boligen op på to måder:

  1. Via varmestråler direkte fra brændeovnen (typisk ældre modeller)
  2. Via såkaldt konvektionsvarme, som kendetegner nyere brændeovne, hvor varmen fordeles via luftcirkulation

Brændeovne anses som en varmekilde, der påvirker vores miljø negativt. Dette skyldes, at partikeludledningen fra brændeovne er sundhedskadelig. Derfor findes der også konkrete krav til, hvor mange partikler en brændeovn må udlede. Her gælder, at en brændeovn maksimalt må udlede 4 gram partikler per kilo afbrændt træ. Svanemærkede brændeovne må udlede mindre – nemlig 2 gram per kilo afbrændt træ.

Hvad koster en brændeovn – og hvad med montering?

Prisen på en brændeovn varierer meget efter typen. En fritstående brændeovn kan koste alt mellem 3.000-16.000 kroner i et byggemarked. Hvor en gasbrændeovn, som du kan rykke rundt og medbringe i forskellige rum kan koste alt mellem 3.000-5.000 kroner.

Der findes ingen konkrete regler for, at du ikke selv må montere din brændeovn, men vores anbefaling lyder klart, at du bør bruge en professionel fagmand til opgaven. Skorstenfejren skal også godkende installationen af brændeovnen og altid orienteres, hvis du installerer en brændeovn.

Ny lov om brændeovne

Den 1. april 2021 trådte en ændring af lov om miljøbeskyttelse i kraft, som betyder, at du ikke længere må beholde en brændeovn fra før 2003, når du køber en ny bolig. Formålet med lovændringen er at mindske de usunde partikler en brændeovn udleder.

Skrotningsordning for brændeovne opbrugt

Tidligere kunne du opnå et tilskud på 2.215 kroner, hvis du skrottede din brændeovn fra 1994 og før. Skortningsordningen er dog ikke længere aktiv.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

12 kommentarer

AvatarKirsten Andersen

Vi har et fyr hvor vi fyrer udelukkende med træ. Vi har fjernvarme i byen vil vi kunne få tilskud til at konverteret til fjernvarme i 2025?

Michelle NielsenMichelle Nielsen

Hej Kirsten

Mange tak for din besked. Mig bekendt er der ikke mulighed for at få tilskud, når man skrotter sit brændefyr til fordel for fjernvarme.

De bedste hilsner
Michelle / Energihjem.dk

AvatarLene Mikkelsen

Hvad er forskel på fjernvarme og blokvarme og hvad er blokvarme?
Berettiger blokvarme til varmechek?

AvatarMaria Carlsen

Hej Lene,
Blokvarmecentraler beskrives som ”små lokale fjernvarmeværker”, der distribuerer varmen til begrænsede parcel- eller rækkehusområder eller klynger af etageejendomme. For at kunne modtage varmecheck skal den fjernvarme du modtager anvender mere end 65 % gas eller en kombination af gas og varmepumper, der giver samme prisstigning. Og så er der også nogle andre kritterier i forhold til hustandsindkomsten i 2020. Hvis du har spørgsmål til varmechecken, bør du rette henvendelse til Energistyrelsen.
Bedste hilsner
Maria – Energihjem.dk

Viser 0 af 12 kommentarer

Vis flere kommentarer