Klimasikring af hus og have

Der er mange måder at klimasikre din bolig på – både udefra og indefra. Vi ser nærmere på hvilke muligheder, der er for klimasikring for den private husejer, samt hvad du selv kan installere, og hvad du skal bruge en autoriseret håndværker til. Læs med her og få gode råd til klimasikring af både hus og have.

Klimaændringer: Oversvømmelser og vand i kælderen

Klimaet ændrer sig verden over, og det kan have en række følger, blandt andet i forhold til hvordan man bør sikre sin bolig. I Danmark har vi, ligesom andre lande, oplevet klimaforandringer på nær hånd. Skybrud, store mængder af regn, storme og sågar tørke har ramt os – og ikke for sidste gang. I de kommende år vil både temperaturen og nedbørsmængderne stige gevaldigt. Dette betyder, at der vil komme mere fugt, kondens og mere vand, der skal ledes væk fra de private boliger. Hvordan? Læs med her.

Klimaforskerne spår en fremtid med øgede vandsmængder i Danmark.

Er du interesseret i at læse om kystsikring, så har vi skrevet en god artikel om dette emne, som du finder lige her

Grundvandet stiger

De ændrede klimaforhold betyder også stigende grundvand, som desværre er med til at oversvømme flere haver og kældre i det danske land. Grundvand er det vand under jorden, der er dannet af regn og anden nedbør. Flere steder i landet ligger grundvandsspejlet tæt på overfladen. Det betyder, at hvis grundvandsspejlet stiger i fremtiden grundet de øgede nedbørsmængder, så vil det give store problemer med oversvømmelse. Med andre ord er det stigende grundvand et overset klimaproblem i Danmark.

Hvordan er grundvandsspejlet i din kommune?

Miljøstyrelsen har udviklet et grundvandskort, hvor du kan tjekke fremtidens grundvandsforhold i dit område. Helt konkret kan du se dybden til grundvandsspejlet.

Klimasikring af haven

Det kan være vigtigt at klimasikre haven da skader, der kommer som følge af ekstreme vejrforhold, kan blive en omkostningsfuld affære. Der er mange måder at sikre dit hus fra udefrakommende regn, kondens og fugt. Vi starter med at se nærmere på omfangsdrænet.

Hvad er et omfangsdræn?

Et omfangsdræn er en vandafledende rørløsning, der er gravet ned langs husets fundament og ydermur. Omfangsdrænet anlægges ofte for, at omfangsdrænet skal optage alt overskydende vand, der kommer ved eksempelvis et skybrud eller tiårsregn. Drænet forebygger potentielt fugt i husets fundament og dermed også omkostningsfulde skader. Overskudsvandet bliver som oftest videreledt til en pumpebrønd, som er nødvendig for at holde vandet adskilt fra spildevand og regnvand. Dette medvirker endvidere til, at det rene vand ikke bliver ført til rensning med resten af det snavsede kloakvand, da det kan være til gene for miljøet.

Omfangsdræn

Omfangsdræn er en meget aktuel løsning for private husejere i og med, at det kan anlægges rundt om boligen, og være et stærkt værktøj i kampen mod vand- og fugtskader.

Hvornår kan min bolig få lagt omfangsdræn?

Kan du se og mærke, at husets fundament, sokkel og måske endda kælderydervæggene suger fugt til sig, så er et omfangsdræn en relevant løsning. Fugtproblemer vil typisk vise sig, når der er fugtskjolder, puds, der skaller af, mørke pletter på træet eller tegn på råd og svamp.

Tegn på fugt kan vise sig som fugtskjolder

Omfangsdræn kan både etableres på huse med og uden kælder.

Bor du i et hus uden kælder, så vil skaderne særligt kunne ses på sokkel og ydermur. Skaderne kan også fremkomme i form af frostsprængninger. Indendørs vil du måske også finde fugtskader på paneler eller gulvbrædder.

Hvis dit hus er med kælder, så er det særligt udvendige fugtskader på sokkel og facade, du skal kigge efter. Indendørs er det kælderens ydervægge, der vil have tydelige tegn på fugt.

Kan man selv etablere omfangsdræn?

Det er ikke et gør-det-selv-projekt at lægge omfangsdræn. For udover at der skal tages kontakt til kommunen, er der mange aspekter der kræver en professionel hånd. Først og fremmest skal man passe på ikke at gøre skade på husets fundament, når man graver rundt om huset. Dernæst kræver det en autoriseret kloakmester, da drænet skal tilkobles hovedkloakken. Flere entreprenørfirmaer kan også løfte hele entreprisen.

Hvad koster et omfangsdræn?

Prisen for et omfangsdræn kan variere alt afhængigt af jordforhold, dybden og tykkelsen på isolering, men regn med, at det koster fra 5.000-10.000 kroner pr. meter. Da et omfangsdræn løber op i en pris af 150.000+ kroner, så bør du kontakte en fagmand, der kan lave en forundersøgelse inden projektet opstartes.

Indhent 3 konkrete tilbud

på dit energirenoveringsprojekt

Kan alle få et omfangsdræn?

Med en forundersøgelse kan fagmanden dels bestemme, hvor fugtproblemet stammer fra, men også hvilken jordtype dit hus er bygget på. Et omfangsdræn bør nemlig etableres i lerjord – og ikke i sandjord. Er jorden for sandet vil vandet hurtigt kunne sive igennem og omfangsdrænet vil dermed ikke have den store effekt.

Kan omfangsdræn etableres året rundt?

Tro det eller ej. Et omfangsdræn kan faktisk godt etableres året rundt. Sommerhalvåret er en fordelagtig sæson at etablere et omfangsdræn i grundet vind og vejr, men det betyder langt fra, at du ikke kan få et omfangsdræn i vinterhalvåret. Grundet de mildere vintre når jorden nemlig ikke at blive så bundfrossen, at entreprenørfirmaet ikke kan grave jorden op. Samtidig afgiver fundamentet også varme, så isoleringen kan etableres året rundt.

Hvor lang tid tager det at få et omfangsdræn?

Du skal regne med, at det tager et par uger at få etableret et omfangsdræn. Alt efter hvor dybt firmaet skal grave ned og størrelsen på huset, kan det naturligvis variere. Tag dialogen med en fagmand, hvis du er i tvivl om, hvor lang tid det vil tage at etablere et omfangsdræn rundt om dit hus.

Isolering af kældervægge

I samme ombæring som du får etableret et omfangsdræn, er det fordelagtigt også at isolere kældervæggen, der allerede er gravet fri.

Mellem ydervæg og omfangsdræn etableres en vandtæt membran og drænplader med 2-300 mm isolering opsættes på ydersiden af kælderydervæggen. Efter etableringen af omfangsdrænet fyldes der op med grus og jord, hvorefter husets sokkel bliver pudses op og malet.

Hvordan ser min have ud efter?

Når du skal have etableret et omfangsdræn kræver det en masse gravearbejde. Du kan dog være helt rolig. Du kan nemlig godt vælge at få en re-etablering af den tidligere belægning inklusiv i dit tilbud fra entreprenøren, der udfører arbejdet. På den måde får du lagt fliserne igen, plantet græs eller gen-støbt betonen, der hvor udgravningen har været.


Lokal afledning af regnvand (LAR)

LAR er først og fremmest en tiltagsform, der har til formål at skåne kloaksystemet for så meget unødvendigt regnvand som muligt. Hertil ser man på landskabet og på hvilke muligheder, der er for at aflede regnvandet. Det kan ske på mange måder, hvorfor flere klimasikringstiltag hører under paraplyen “LAR-løsninger.”

LAR-anlæg

LAR-anlæg opsættes af anlægsgartnere, der udover at tænke funktionaliteten ind i billedet, er uddannet til at tænke æstetikken ind også. Derfor ses LAR-anlæg ofte i form af interessante vandafledende løsninger, der er tilpasset de områder, hvori de er blevet sat op. LAR betragtes derfor også som både en æstetisk og økonomisk reflekteret løsning.

Kommunen og LAR

På trods af at de fleste store oversvømmelser opstår i hovedkloakken, kan det blive dyrt i privaten hvis disse rør skal udbedres. Alle der er tilkoblet kloakken betaler nemlig en spildevandsafledningsafgift, og hvis de store rør skal udbedres, skal alle der er tilkoblet kloaksystemet kaste penge i kassen. Hertil kan man i nogle kommuner få penge tilbage fra kommunen, hvis man vælger at indføre et LAR-tiltag der skåner kloakken.

Hvad er en faskine?

En faskine er en af flere LAR-løsninger, som er med til at aflede regnvandet. En faskine er en vandafledende løsning, i form af et hulrum i jorden, der er fyldt med sten eller lignende fyldemateriale. Vandet fra eksempelvis taget på en bygning, eller overfladen af en terrasse ledes ned i hulrummet, hvorfra det bliver optaget af jorden.

Fra jorden bliver regnvandet gennem faskinen ledt ned i grundvandet på en helt naturlig måde. Løsningen bliver lavet for at skåne vores kloaksystem, som regnes med at blive yderligere belastet gennem de næste mange år. Faskinen er en vandafledningsløsning, der er stigende i popularitet især blandt de private boligejere. Det er fordi det er en stærk løsning til at undgå overløb af regnvand og dermed er faskinen med til at beskytte din ejendom. Dertil er den populær i privaten, da nogle kommuner ikke vil have afledt regnvand i kloakkerne.

Hvilke størrelse skal faskinen have?

Faskiner findes i flere forskellige størrelser og med mange forskellige mærker. Kravene til faskinens dimensioner fremgår af Norm for afløbsinstallationer, DS 432. Du skal nemlig kunne redegøre for, at din faskine er stor nok til at aflede den mængde regnvand, der bliver tilført faskinen overfor kommunen. Her kan du med fordel kontakte et professionelt firma for hjælp.

Kan man selv etablere en faskine?

På samme måde som med omfangsdrænet, skal man inden etableringen af en faskine kontakte sin kommune. Men modsat et omfangsdræn, der kræver tilknytning til kloaksystemet, behøver en faskine ikke nødvendigvis at være tilsluttet kloakken. Dette betyder også, at man egentligt godt selv kan begive sig ud i projektet og etablere en faskine selv. Du skal dog tænke dig om en ekstra gang inden du begynder udgravningsprojektet.

Husk…
Faskinen skal placeres 5 meter fra dit hus og 2 meter fra skur, garage og skel.

Sker der fejl i etableringen kan du risikere alvorlige skader på dit hus, og har du selv udført arbejdet kan du ikke hente erstatning hos forsikringsselskabet. Det anbefales derfor, at du kontaktet en kloakmester eller entreprenør, hvis du er i tvivl.

Hvor lang tid tager det at få etableret en faskine?

Der findes mange størrelser på faskiner, ligesom at intet jordunderlag er ens. Det kan derfor variere med alt fra 1-5 dage at etablere en faskine.

Hvad koster en faskine?

Ligesom med tidshorisonten, så varierer prisen på en faskine også. Du er velkommen til at bruge vores gratis service til at få tilbud på en faskine i din have.

Indhent 3 konkrete tilbud

på dit energirenoveringsprojekt


Hvad er et nedsivningsanlæg?

En anden LAR-metode er et nedsivningsløsning for husspildevandet. Husspildevand er spildevand fra private husholdninger, fra blandt andet afløb fra toilet, bad og køkken. Afledningen af husspildevandet er meget vigtigt for især den private boligejer, der ikke er lokaliseret i et kloakeret område. Et nedsivningsanlæg kan komme i flere former og modeller, som en septitank eller samletank. Fælles for dem er, at anlægget bliver anlagt i form af en tank, der er forbundet til en række rør under det øverste jordlag. Herfra udledes husspildevandet og siver ned gennem jordlagene.

Nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg

Kan man selv tilslutte et nedsivningsanlæg?

Det er et kommunalkrav, at anlægget placeres i et område hvor nedsivningen kan ske uden risiko for forurening af grundvandet, da det anvendes til drikkevandsforsyning. Kommunen skal give tilladelse til et nedsivningsanlæg før man kan påbegynde anlæggelsen – dette kræver jordprøver og kan tage fra 1-6 uger. Derefter skal anlæggelsen altid foretages af en autoriseret kloakmester.

Hvad koster et nedsivningsanlæg?

Prisen på at etablere et nedsivningsanlæg afhænger naturligvis af forholdene ved huset, men i gennemsnit vil prisen lyde på omkring 40-50.000 kroner.


Få et regnbed i haven

På samme måde som nedsivningsanlægget mindsker risikoen for oversvømmelse, så kan man også etablere et regnbed. Et regnbed placeres et lavtliggende punkt i haven, minimum 5 meter væk fra et beboet hus, hvor regnen naturligt løber hen. Derudover bør jordens nedsivningsevne på den valgte placering testes inden etablering af et regnbed. Jorden må helst ikke være for leret, da det vil have en negativ indflydelse på nedsivningsevnen. Hvis jorden er for tung kan den blandes op med sand for at øge dræneffekten og dermed forudsætningerne for nedsivning af regnvand.

Et regnbed skal placeres i et lavtliggende område af haven.

Regnbedet bør ikke være anlagt på skrå, men skal helst have en hel flad placering for at skabe de bedste forudsætninger for nedsivning. I den forbindelse vælger mange at beplante nedsivningsjorden med blomster og andet for at tilføje et pift af æstetik.

Der er mange ligheder mellem et nedsivningsanlæg og et regnbed. Derfor kræver etableringen af et regnbed også en kommunaltilladelse, da der på samme måde som nedsivningsanlæg, er krav om, at nedsivning foregår uden risiko for forurening af grundvandet.

Klimasikring af hus

Nu bevæger vi os fra haven og ind i huset. Når du klimasikrer huset er det ikke kun udendørs, du kan gøre en forskel. Du kan nemlig også klimasikre indendørs i boligen. Det ser vi nærmere på her.

Klimasikring af kælder og stue

Selvom man ikke nødvendigvis har en utæt sokkel eller en dårlig ydermur, kan regnen være med til at skabe et dårligt indeklima, der kan medføre skader på din bolig. Derfor er der mange indvendige faktorer, der spiller en stor rolle i forhold til at holde din bolig sund, tør og sikker.

Oplever du oversvømmelse i kælderen er det vigtigt, at du informerer din kommune. Kommunen kan nemlig bruge informationen til at få et overblik over, hvor kloaknettet bør renoveres.

Den vigtige ventilation

For at undgå fugtskader i boligen spiller ventilation også en afgørene rolle.

Hvordan bør man ventilere?

Man bør altid sørge for, at der er mulighed for god ventilation i kælderrummene. Det kan man gøre på flere forskellige måder. Udover de naturlige udluftningsmetoder så som at åbne vinduer og døre, er der en del løsninger, som man med fordel vil kunne implementere i sin kælder.

En et-rums-ventilation er en nem og enkel løsning til at sikre et godt indeklima i kælderrummene. Ventilationen installeres gennem ydermuren, og består af en inde del, et rør med en kerne, en motor og en udvendig storskærm. Systemet har en skiftende funktionalitet, hvori den først suger varm og brugt luft ud fra rummet, hvorefter den skifter til at trække kold og frisk luft ind.

Et-rums-ventilation
Naturlig ventilation

Naturlig ventilation er en ventilationsmåde, der bruger de naturlige luftstrømme i boligen, til at udskifte luften og dermed ændre indeklimaet til det bedre. Dette kan ske gennem simpel åbning eller lukning af døre og vinduer. Der findes dog teknologier, der kan hjælpe med at foretage ventilationen på de rette tidspunkter, så indeklimaet holdes på et stabilt og sundt niveau hele tiden. Dette betragtes som en energivenlig måde at ventilere på, som både kommer økonomi og miljø til gode. Dertil kan den naturlige ventilation indgå i et ABV-anlæg, der står for brandventilation og røgudluftning.

ABV – Brandventilation og Røgudluftning er anlægsformer, der hovedsageligt er til for at øge personsikkerheden i boliger. Et ABV-anlæg består af flere vinduer eller lemme, enten placeret i tag eller på facaden, samt et antal døre eller vinduer placeret i kælderen. Disse vinduer kan kontrolleres af redningsberedskabet, med henblik på at lukke varm luft ud i forbindelse med brand. Dette kan gøre det lettere at foretage en indsats og samtidig mindske skaderne ved en eventuel brand.

ABV

Kalciumsilikatplade kan være vejen frem

En kalciumsilikatplade er en løsning til efterisolering af huset, som fjerner fugt og skimmelsvamp permanent og skaber et behageligt indeklima. Ofte kan ydervæggene på et hus blive kolde, hvilket kan resultere i indvendig kondens, som skaber gode betingelser for svampevækst og generel fugt.

Kalciumsilikatpladen er et produkt, der består af det meget stærkt sugende materiale kalciumsilikat, som er sammensat af kalk, silika, træfibre og vand. Det er samtidig også en sammensætning, der gør det umuligt for skimmelformer at vokse. Pladen indeholder en kapillareffekt, der flytter fugt fra kolde til varme områder, hvilket gør at fugten fordamper. Dertil bidrager kalciumsilikat til en grundig isolering af huset.

Beskyt installationerne i kælderen mod vand

Oplever du oversvømmelse i boligen, så er det naturligvis vigtigt at holde de indvendige installationer, der ofte er placeret i kælderen, over vande. Hvis der kommer for meget vand i kælderen elinstallationer, kan det nemlig resultere i et komplet strømsvigt i bygningen. Derudover kan det have fatale følger for de hårde hvidevarer hvis de får for meget vand. Det kan derfor være en fordel at få alle de hårde hvidevarer løftet fra kældergulvet. På samme vis bør alle stikkontakter i kælderen placeres så højt som muligt, for at mindske sandsynligheden for vandkontakt.


Hvad er et højvandslukke?

En anden løsning, du kan overveje for at undgå oversvømmelser i kælderen er et højvandslukke. Du kan også vælge tilbageløbsstop eller pumpebrønd. Højvandslukke er en stump kloakrør med to klapper, der fungerer som sluser. Sluserne åbner, når spildevandet løber ud af huset, mens de lukker, hvis kloakvandet skulle presse på udefra. På den måde undgår du, at kloakvandet løber igennem afløbet i din kælder, når det regner kraftigt.

Hvor placeres et højvandslukke?

Almindeligvis placeres et højvandslukke så tæt på boligens gulvafløb som muligt. Har dit hus flere gulvafløb kan du vælge at få installeret højvandslukker nær alle gulvafløb eller få monteret ét i kloakrøret, hvor rørene løber sammen.

Har du et toilet i din kælder, så kan du få en særlig højvandslukke installeret i toilettet med en alarm. Højvandslukket skal være godkendt til brug i toiletter. Samtidig er det et krav, at du har et andet toilet i huset, så du stadig kan bruge toilettet, når højvandslukket er lukket.

Hvad koster et højvandslukke?

Du må ikke selv installere et højvandslukke. Du skal derimod kontakte en kloakmester, der kan sikre at installationen sker korrekt og efter de rette foreskrifter. Det koster omkring 8-12.000 kroner at få etableret et højvandslukke. Skal fliser eller anden belægning re-etableres efterfølgende kommer dette oveni prisen.

Højvandslukke, tilbageløbsstop eller pumpebrønd?

Tilbageløbsstop: Forskellen på en højvandslukke og et tilbageløbsstop er, at sidstnævnte kun har ét lukke, som altid er åbent, når kloakvandet ikke løber op. Et højvandslukke er normalt den billigste løsning. Til gengæld kræver det mere vedligeholdelse end et tilbageløbsstop.

Pumpebrønd: En pumpebrønd opsamler kloakvandet, når det regner kraftigt, så kælderen ikke flyder over. Det er den sikreste løsning af de tre typer, men også den løsning der er den dyreste. Den koster nemlig omkring 40-60.000 kroner inklusiv montering af få installeret af en professionel kloakmester.


Klimasikring af taget

Der findes mange forskellige tagtyper, og det er derfor vigtigt at tage højde for hvilket tagtype man har, for at sikre mod skybrud bedst muligt.

Hvilke krav er der om bortledning af regnvand?

Det er en pligt for husejere, at regnvand skal bortledes så det ikke medfører en risiko for skader, eller udgør en ulempe for bygninger eller bygningsdele. Dertil stilles der en række krav til, hvorfra en husejer skal bortlede sit regnvand. Dette indebærer tag, terrasse, altan, større lodrette facader, åbne kældernedgange, større arealer med fliser eller anden fast belægning og terræn hvor nedsivning kan give anledning til gener eller skader på bygninger. Der er dog nogle kommuner, der giver særtilladelse til at undlade visse punkter under særlige omstændigheder.

Hvordan nedbørssikrer man et fladt tag?

Flade tage har ofte et indvendigt afløb. Afløbet kan under mere ekstreme nedbørsforhold blive udfordret på vandkapaciteten. Hvis tagskråningen ikke har en tilstrækkelig hældning ned mod afløbet, kan de give store problemer. Derfor er det vigtigt at sikre, at hældningen er tilstrækkelig mod afløbene. Dertil er det vigtigt at sørge for at holde afløbskanalerne rene for blade, snavs og andet, for at afløbene kan yde maksimalt. Hvis taget har en murkrone, kan det være en løsning at etablere en udspyr og sænke murkronen.

Hvad er et grønt sedumtag?

Et grønt sedumtag er en tagløsning, der baseret på et græstag er lavet til at optage en stor del af den nedbør, som falder på taget. Man ser ofte sedumtaget på skuret i gården, cykelparkeringen eller skraldeskuret, men du kan også overveje det i din bolig. Det grønne sedumtag er nemlig med til at aflaste kloaksystemet på en bæredygtig måde. Dertil kræver produktionen af et grønt sedumtag næsten ingenting, hvilket medvirker yderligere til tagets CO2 neutralitet.

Et sedumtag kan komme i mange størrelser.

Grønne tage er dog ikke altid tilladt af de forskellige kommuner, dog er det en grøn løsning der bliver mere og mere accepteret landet rundt.

Vegetationsmåtterne på taget fungerer både på en isolerende og støjnedsættende måde og vedligeholder et stabilt fugt- og temperaturforhold. Dette er yderligere med til at forøge levetiden på den underliggende tagpap, da det ikke bliver udsat for temperaturskift på samme måde som hvis der ikke havde været et grønt sedumtag på.

Finansiering af klimasikringsarbejdet

Nogle klimasikringstiltag kan være en forholdsvis dyr investering at etablere. Vil du vide mere om mulighederne for at låne til din klimasikringsopgave, så er Danske Bank klar med finansiel rådgivning.

Book et uforpligtende møde med banken. Tryk på knappen og vælg ’tillægslån’ i formularen.

Tørsikring af boligen

Det er ikke kun regn og fugt, der kan have negative følger for dit hus. Hvis boligen bliver for tør over sommermånederne, kan det også have negative følger i form af tørkeskader. Der kan nemlig være risiko for at fundamenterne under de huse, der er placeret på et lerholdigt areal, skrumper i følge med tørke. Konsekvensen kan være, at ydermurene på huset slår revner og gør huset ustabilt.

Kan jeg vande mit hus?

Når sætningsskaderne på boligen skyldes manglende vand i jorden, kan det være nærliggende at tænde for vandslagen og begynde at vande jorden. Men det vil typisk ikke hjælpe. Dels skal der meget vand til før leret i konstruktionen bevarer sit naturlige fugtindhold, og samtidig kan vandet give andre følgeskader, som måske er værre.

Kontakt en fagmand

Det kan derfor være en fordel at tage kontakt til en fagmand, hvis du har mistanke om tørke på din bolig. I den forbindelse bør man som husejer også overveje, om man bør anskaffe sig en tørkeforsikring, i tilfælde af at denne form for skade skulle forekomme.

Forsikring og ansvar

Hvad gør du så, når skaden er sket og vandet strømmer ind? Lad os se nærmere på ansvarsdelingen her.

Ansvarsfordeling mellem den private husejer og kommunen under skybrud

Flere private husstande er forbundet til det offentlige kloaksystem. Derfor rejser spørgsmålet sig om hvorvidt det er den private husejer, eller kommunens ansvar at holde kælderen tør.

I den forbindelse har kommunerne og de tilhørende spildevandsforsyninger ansvaret for de offentlige arealer, og at det offentlige kloaknet er stabilt nok til at kunne håndtere de mest voldsomme skybrud. Dertil har kommunerne ansvaret for at have fastsat et serviceniveau, der fortæller, hvor stor en mængde regn forsyningsselskaberne skal kunne håndtere. Denne mængde er vekslende fra kommune til kommune. Der er dog ingen kommuner, der kan stå til ansvar for de private boligejeres kældre under de mest ekstreme skybrud.

Har jeg et ansvar i forhold til forsikring i forbindelse med skybrud?

Det er naturligvis en fordel at være forsikret, hvis en skade skulle forekomme. Det er også forskelligt fra forsikring til forsikring, hvad der dækkes og under hvilke omstændigheder det dækkes som følge af en skade. Tommelfingerreglen er, at en husforsikring som oftest dækker skaden, hvis vandet ikke har haft mulighed for at få afløb, et sted hvor den under normale omstændigheder har kunne få det – altså gennem et afløb eller lignende. Forsikringen dækker altså kun hvis de vejrmæssige forhold får afløbene til ikke at fungere som intenderet. Hvis man derimod ikke har et afløb et sted, hvor der burde være det eller lignende, så er det gennem forsikringen oftest noget man selv får lov at hæfte for.

Tilskud og fradrag på klimasikring

I flere kommuner kan du søge tilskud til etablering af et regnvandsanlæg – og dermed få penge retur, når du etablerer en faskine. Som nævnt skal du have kommunens tilladelse til at etablere en faskine, og dette er også en forudsætning for at søge om tilskuddet. Du skal udfylde et ansøgningsskema og indsende det sammen med nedsivningstilladelsen til kommunen eller den pågældende forsyningsvirksomhed.

Tjek på din kommunes hjemmeside eller med dit vandforsyningsselskab om du kan få tilskud, hvis du etablerer et regnvandsanlæg.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 kommentarer

AvatarKath Johannsen

Hej!
Når jeg vil klimasikre et område, hvilken regnmængde skal jeg tage hensyn til. Tænker her på ekstrem hændelser. Er det 10 års hændelser, 50 eller 100 år? Hvad anbefaler man? Beregner man ekstremregn anderledes fremover? pt. 15mm/30min. ???
Tak på forhånd!
Mvh
Kath og Ole

AvatarMaria Carlsen

Hej Kath og Ole,
Mange tak for jeres henvendelse.
Det er et rigtig godt spørgsmål og et emne, som vi gerne vil dykke yderligere ned i. Indtil da, vil jeg anbefale jer at kigge nærmere på eksempelvis et kort som KAMP, der er lavet til kommunale medarbejdere, men som kan give nogle gode indikationer: https://www.klimatilpasning.dk/vaerktoejer/kamp/. Det er naturligvis også muligt at se nærmere på kort med grundvandsdybder hos eksempelvis Din Geo: https://www.dingeo.dk/kort/grundvand/.
Alternativt kan det måske være en god idé at I tager en dialog med en fagmand, der kan vejlede jer lidt om forholdene på jeres grund og hvor det kan være relevant at sætte ind.
Bedste hilsner
Maria – Energihjem.dk

AvatarLisbeth Thomsen

Ved forhøjet grundvand får jeg vand i kælderen. Jeg har omfangsdrænet, men det er ikke nok. Mit hus er fra 1926. Det har krybekælder. Hvordan kan jeg få hjælp?

Michelle NielsenMichelle Nielsen

Hej Lisbeth
Mange tak for din kommentar. En aut. kloakmester vil formentlig kunne hjælpe dig, så du slipper for vand i kælderen. Og vi vil rigtig gerne hjælpe dig med at komme i kontakt med en/flere kloakmestre. Det eneste du skal gøre er at udfylde en kontaktformular – den finder du lige her: https://energihjem.dk/tilbud/.

De bedste hilsner
Michelle / Energihjem.dk

Viser 0 af 4 kommentarer