Ny evaluering afdækker store udfordringer i klimatilpasningsregler

Reglerne for klimatilpasning af tag- og overfladeareal blev vedtaget for at skabe bedre muligheder for håndtering af regnvand. Men implementeringen har ikke været helt uden udfordringer.

En ny evaluering fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljø- og Ligestillingsministeriet viser, at intentionen bag den lovgivning var positiv. For reglerne skulle sikre mere effektiv klimatilpasning. Samtidig skulle omkostningerne for forbrugerne holdes i skak.

Dog har det praktiske i implementeringen skabt udfordringer. Overgangsordninger forhindrer klimatilpasningsløsninger at komme i mål. Nye regler indskrænker muligheden for at klimatilpasse som ønsket. Ikke mindst, så forhindrer lange sagsbehandlingstider projekter i at komme i mål. Alt dette udfordrer mulighederne for at få udført klimatilpasningsprojekter.

Overgangsordningen vækker vanskeligheder

Overgangsordningen blev indført for at sikre, at nye regler trådte i kraft hurtigt, samtidig med at allerede igangsatte projekter kunne færdiggøres under de gamle regler. Dog viser evalueringen, at mange kommuner og selskaber – særligt i hovedstadsområdet – finder det urealistisk at nå at påbegynde alle projekter inden fristen 1. januar 2027. Dette skyldes, at projektering, myndighedsbehandling og udbudsprocesser er meget tidskrævende.

Overgangsordningen påvirker i den grad de kommuner, der var længst i deres klimatilpasningsindsats, før de nye regler trådte i kraft i 2021. Tidligere løsninger som var igangsat, er nemlig baseret på beregninger, som ikke længere anvendes. Derfor lever kravene ikke op til de nye regler. Overgangsordningen bør derfor ifølge evalueringen forlænges, så projekterne kan færdiggøres.

Omkostningsbekendtgørelsen giver begrænsninger

Omkostningsbekendtgørelsen kræver, at selskaber dokumenterer, at valgte løsninger er omkostningseffektive ved at sammenligne dem med alternative løsninger. Dette har dog vist sig at være en stor administrativ byrde, hvilket ender med at forsinke projekterne.

Desuden kræver reglerne, at investeringer i klimatilpasning udelukkende skal relatere sig til spildevandshåndtering. Det betyder at løsninger, der også beskytter mod stigende grundvand og kysterosion ikke kan finansieres af spildevandsselskaberne. Klimatilpasningsløsninger bliver derfor fokuserede på at løse et specifikt problem. Helhedsorienterede løsninger, hvor flere problemstillinger adresseres samtidig negligeres derimod.

En mere fleksibel tilgang vil give kommuner og vandselskaber bedre muligheder for at sikre byer og infrastruktur mod fremtidens ekstreme vejrhændelser.

Udfordringer med beregning af serviceniveauer

Reglerne omfatter som berørt en servicebekendtgørelse, der fastlægger, hvor meget nedbør der skal kunne håndteres i forskellige områder. Serviceniveauet afgør, hvor ofte og hvor alvorligt et område må blive påvirket af oversvømmelser, før der iværksættes forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger. Niveauet fastlægges ud fra en samfundsøkonomisk metode, hvor man har fastlagt et lavest acceptable serviceniveau, når det kommer til klimatilpasning.

Ifølge serviceniveaubekendtgørelsen er minimumsniveauet:

• En 5-års regnhændelse i separatkloakerede områder. Det betyder, at kloaksystemet er dimensioneret til at kunne håndtere en mængde regn, der statistisk set forekommer én gang hvert femte år. Hvis der kommer mere regn end dette, vil systemet sandsynligvis blive overbelastet, hvilket kan føre til oversvømmelser.
• En 10-års regnhændelse i fælleskloakerede områder betyder tilsvarende, at kloaksystemet er designet til at kunne håndtere en regnmængde, der i gennemsnit forekommer én gang hvert tiende år.

Ifølge evalueringen gør denne tilgang blandt andet at flere kommuner oplever, at kravene fører til lavere serviceniveauer, end de oprindeligt havde planlagt. Dette resulterer i en risiko for, at boligejere i udsatte områder selv må tage større ansvar for klimasikring af deres boliger.

Dermed illustrerer evalueringen at meningen med reglerne går tabt. Danmark risikerer ikke at være tilstrækkeligt udrustet mod klimaudfordringerne, da der ikke klimatilpasses tilstrækkeligt.