Når du skal have nyt tag eller optimeret dit nuværende, er der et hav af muligheder med forskellige fordele og ulemper. Et grønt sedumtag har store fordele for din bolig både i form af klimasikring, men også i forbindelse med levetiden på dit tag. Her på siden sætter vi det grønne sedumtag under luppen, og ser på hvilke fordele, der er ved at få lagt et sedumtag på netop din bolig.
Sedumtaget har mange navne. Måske kender du det, som et grønt tag, et klimasikringstag, sedumtag eller et bevokset tag. Tagtypen kan dog det samme og har mange fordele.
Sedumtage kan umiddelbart virke som noget, man ser på gamle sommerhuse, og som ikke har den store funktion – men sådan er det i virkeligheden ikke. De grønne sedumtage, er en løsning, der er oppe i tiden, da tagfladen både tager kampen op mod de stigende regnmængder og skaber habitat for dyreliv. De grønne tage er nemlig en levende beplantning, der både beskytter den allerede lagte tagpap, og giver et flot naturligt udseende til bygningen.
Et grønt sedumtag består af nogle planter, der bliver sået i nogle bakker oppe på taget. Man har en tagpapløsning, der skal have et specielt rodhæmmende tagpaplag, og når man så har det, kan man sætte nogle sedumbakker op på taget.
En kombination af jordtypen og plantearter skaber de bedste forudsætninger for at kunne holde på vandet, og på den måde sparre sedumtaget din bolig for unødig vand.
Sedum er en blanding af forskellige plantesorter, som simpelthen opsluger vandet bedre end andet. Mellem 50-70 procent af alt vandet der falder, det kan blive opsamlet af et grønt sedumtag og bliver derfor på taget, og derfra langsomt dirigeret ned i kloakken. Det bliver hovedsageligt holdt i jorden, som er en blanding af noget bestemt vandholdende jord og så lecasten. Det er en stor aflastning for kloakken.
Er du klar til næste skybrud?
Mere nedbør og stigende grundvand betyder at flere boligejere skal klimatilpasse deres bolig, men har svært at finde op og ned på hvilke løsninger, der findes på markedet – og hvilken der er den rette. Få viden og inspiration og bliv klogere på hvordan og med hvad du kan sikre dig mod de øgede vandmængder. Vi guider dig med fordele og ulemper, priser på de forskellige løsninger og meget mere.
Der er flere fordele ved at få lagt et grønt sedumtag, hvis du enten skal have helt nyt tag, eller skal have optimeret et tag, der i forvejen har tagpap.
Fordelene ved sedumtag er blandt andet:
Optager mellem 50-70 procent af det vand, der falder på det
Aflaster boligens kloakker
Forlænger levetiden på det nuværende tag
Styrker biodiversitet i boligen
Den største fordel ved et grønt sedumtag er, at man har beskyttelse af sit tag. Solen, vind og vejr påvirker kke det tagpap du har under det grønne sedum. Så du har altså en løsning der holder ekstremt lang tid.
Ulemper ved grønt sedumtag
Der er en række ting man skal overveje, når man har et grønt sedumtag. Først og fremmest kan det ved første øjekast virke som en dyr beslutning, men på den lange bane kan det sagtens betale sig.
En ulempe kan være, at det i starten virker relativt dyrt. Det koster naturligvis også mere end en normal tagpapløsning, men til gengæld er holdbarheden markant længere.
Prisen af et grønt sedumtag er naturligvis afhængig af størrelsen på taget, samt om du får en professionel til at montere det, eller om du monterer det selv. Prisen vil ligge i omegnen af 800 kr. pr. kvadratmeter inklusiv montering hos en professionel håndværker.
Hvordan vedligeholdes et sedumtag?
Udover prisen, kan man vælge at vedligeholde taget ved at holde det rent for utilsigtet ukrudt, der kan gro i sedumtaget. Man skal nemlig vedligeholde taget en lille smule, hvis man gerne vil gøre det fuldstændig optimalt for tagets trivsel.
Det gøres ved at give det lidt gødning en gang i mellem. Man kan også fjerne vækst af ukrudt, men det er meget lidt man skal gøre – og det er noget man sagtens selv kan gøre.
Såfremt man har hænderne skruet godt på, kan man godt selv tage kampen op og anlægge et grønt sedumtag – men det anbefales ikke.
Det handler nemlig om at være meget præcis og påpasselig i monteringen, specielt da dette indebærer tunge materialer på taget af en bygning. Derudover kan det være meget dyrt og have andre større konsekvenser, hvis taget bliver lagt forkert i første omgang. Konstruktionen skal nemlig kunne bære taget og regnmængderne, der gør konstruktionen tungere.
Vi anbefaler derfor, at du kontaktet en fagmand og får en forundersøgelse af taget og dine muligheder for et grønt sedumtag.
Der er nogle mindre krav til tagets konstruktion, for at man kan få et grønt sedumtag monteret. Udover at det naturligvis skal være tagpap, for at man kan lægge det ovenpå, skal taget helst have den rigtige hældning:
”Det mest optimale er at anlægge et grønt sedumtag på mellem 0-30 graders hældning. Der kan det lade sig gøre uden de helt store problemer. Det kan også lade sig gøre med nogle større hældninger, men det er mere besværligt,” fortæller Brian og fortsætter:
”Et helt fladt tag er også fint – mange steder fungerer det grønne sedumtag som en klimaskærm, det bliver mere og mere moderne efterhånden.”
Man kan montere et grønt sedumtag på alle former for huse, der allerede har tagpap på. Er der andre tagløsninger i forvejen skal disse erstattes med tagpap for så at kunne få lagt grøn sedumtag ovenpå. Sedumtaget kan altså ikke laves på tegl, skifer eller andre former for tag. I disse tilfælde skal taget helt erstattes, hvis man ønsker den grønne løsning. Men har man allerede tagpap, er det et let indgreb for en erfaren tagentreprenør.
Overvej grønt sedumtag på carporten eller skuret
Du kan overveje at aflaste vandmængderne på grunden ved at få sedumtag på carporten, cykelskuret eller gæstehytten.
Et grønt sedumtag er ikke altid grønt
Synes man ens grønne sedumtag ikke er så forfærdeligt grønt længere, skal man ikke være bange. For et grønt sedumtag følger årstiderne som alt andet i naturens gang. Derfor kan man forvente at taget altid indretter sig efter årstiden.
Det er grønne tage, og det skåner kloakkerne for rigtig meget vand. Det kan sagtens tåle længere tørkeperioder, hvor det også kan se tørt og brunligt ud – når det så får vand igen bliver det grønt alt sammen.
Det kan godt se tørt ud uden at man skal være bekymret – farverne på taget følger jo også årstiden, så det bliver grønt i de varme måneder og mere brunligt i de kolde.
Vil du læse mere om solenergi til tagløsningen, så har vi skrevet alt om solenergi her:
Hej
Jeg er interesseret i at få et sedumtag på mit sommerhus, og har læst man kan få bakker til de mere lette tagkonstruktioner.
Det er et hus med ca 20 pct hældning på taget skulle jeg mene, så den del er fin. Det er mere om konstruktionen kan bære?
Hvordan finder jeg ud af dette uden de originale tegninger. (sommerhuset er nok bygget i 1960’erne)
Men hvorledes vurderer jeg om husets / tagets konstruktion kan bære? Skal man have en ekspert ud? Og i så fald kan I anbefale nogen?
1 kommentarer
Hej
Jeg er interesseret i at få et sedumtag på mit sommerhus, og har læst man kan få bakker til de mere lette tagkonstruktioner.
Det er et hus med ca 20 pct hældning på taget skulle jeg mene, så den del er fin. Det er mere om konstruktionen kan bære?
Hvordan finder jeg ud af dette uden de originale tegninger. (sommerhuset er nok bygget i 1960’erne)
Men hvorledes vurderer jeg om husets / tagets konstruktion kan bære? Skal man have en ekspert ud? Og i så fald kan I anbefale nogen?
Sommerhuset ligger i Rørvig / Odsherred.
Jeg ser frem til at høre fra jer.
Mvh Christine
Viser 0 af 1 kommentarer