Kystsikring

En stigende vandstand og nogle ekstreme mængder af regnvand er en voksende problematik ved de danske kyster. Derfor kan det være vigtigt at sikre kysterne for potentielle oversvømmelser, der kan ende med at have store konsekvenser for kystboerne. Men på hvilke måder kan man kystsikre? Hvad koster det? Og hvem har ansvaret?

Hvad er kystsikring?

Kystsikring fungerer som en slags forebyggelse for, at vandet ikke løber over bredderne, så man på den måde sikrer det omkringliggende land. Kystsikringer er allerede at spore langs de danske kyster i dag og der findes faktisk flere forskellige typer.

En ganske normal måde at sikre kysten fra højvande, er ved etableringen af et dige. Et dige kan blive bygget af komprimeret lerholdig jord, der har en høj vandtæthed.

Udover at sikre kysten med et dige, kan man blandt andet indføre skråningsbeskyttelse. Beskyttelse af en strandskråning etableres oftest for at sikre at erosion ikke forekommer – altså at skråningen nær kysten ikke bliver nedbrudt over tid. Skråningsbeskyttelse bliver oftest udformet med en geotekstil og to dertilhørende stenlag, hvor det nederste lag af sten består af mindre sten og det øverste lag består af større kampesten udenpå.

Det kan også være essentielt for en kyst eller strand at sikre vedligeholdelse – både i form af pænhed og renhed. Man kan i den forbindelse få foretaget en strandrensning, hvor uønskede materialer så som sten og tang bliver hhv. fjernet og fræset væk.

I forbindelse med at vedligeholde en strand, kan det være vigtigt at bibeholde strandens sand. Det kan man sikre gennem en faskine der bliver etableret lidt længere ude på stranden. En faskine opstilles som en række træpæle der monteres ned i sandet langs stranden, hvor imellem der bliver etableret et flet, der tilbageholder vandet fra kysten.

Udover faskinen kan man passe på strandsandet ved etableringen af høfder. Høfder består af en bund af geotekstil med ovenpå liggende stenlag. I og med at høfder er placeret i strandkanten, bryder de bølgerne der strømmer mod land og samtidig holder høfderne sandet inde på stranden.

Stranden er et vigtigt element i forbindelse med at passe på kysten. Derfor kan man vælge at tilføre ekstra sand til en strand gennem en strandfodring. Dette kan bidrage til at bryder bølger og dyndinger. Dette foregår typisk over en periode, da sandet på sigt vil blive trukket med uden i vandet igen. Strandfodring bruges oftest, når en tilladelse til kystbeskyttelse med sten ikke kan gives.

En anden måde at holde sandet ved stranden, er ved at plantesikre klitterne. Ved en beplantning af enten hjelm eller marehalm, kan man forebygge at sandklitterne flytter sig og samtidig sørge minimere sandfygning.

Hvilke kystområder er de mest udsatte?

Det er vigtigt at sikre kysterne – dog er det mere aktuelt for nogle kystområder at holde et vågent øje med, hvordan kysterne bliver beskyttet. Der er gennem kystdirektoratet blevet udpeget en række områder, som vurderes at være mere udsatte kyster end andre.

Dette drejer som om kysterne ved: Esbjerg, Fredericia, Holstebro, Juelsminde, Kolding, Korsør, Køge Bugt – København, Nyborg, Odense Fjord, Randers Fjord, Sydlolland, Vejle, Vordingborg og Aabenraa.

Kystsikring - Risikoområder
De mest udsatte kystområder. Klik for at forstørre.
Kilde: Kystdirektoratet

Hvad er en risikoplan?

I forbindelse med kystsikringsprojekter arbejder man med en såkaldt risikoplan. Dette skal forstås som en plan der viser, hvor bredt eventuelle oversvømmelser vil favne og hvad det kan komme til at koste de forskellige steder. I en risikoplan ser man på, hvordan en eventuel naturhændelse fra kysterne, vil kunne påvirke landområderne. Her ser man på størrelsen af en given naturhændelse, hvor meget landareal den vil kunne påvirke, og til sidst hvad det kan ende med at koste.

Som eksempel udarbejdede Køge Kommune en risikoplan i 2015, der vurderede at en stormflod på 2,21 meter ville kunne påvirke omkring 15.000 menneskers boliger og have samlede omkostninger for 1,6 mia. kr.

Hvad siger loven omkring kystsikring?

Øresund og Vesterhavet har sit gab om det ganske land, og det kan i den forbindelse være en problematik, skulle man ønske at bevare de danske kyster.

Som udgangspunkt er det kystkommunernes ansvar at sørge for kysternes sikkerhed, men hvis en privat boligejer mener at der mangler sikring omkring vedkommendes ejendom, er der ifølge kystbeskyttelsesloven mulighed for at anmode om igangsættelse af et kystsikringsprojekt.

Enhver som vil kunne opnå en beskyttelse eller en anden fordel af en kystbeskyttelsesforanstaltning, kan anmode kommunalbestyrelsen om at igangsætte en proces for afklaring af, om der skal søges gennemført et kystbeskyttelsesprojekt.

– Kystbeskyttelsesloven, paragraf 1a stk. 2.

Hvis man som privat grundejer, derfor mener at sin ejendom bør beskyttes, skal man indgive en skriftlig anmodning til kommunalbestyrelsen. Denne anmodning skal indeholde en begrundelse for og et overblik over hvilke ejendomme, man mener bør sikres. Miljø- og fødevareministeren har i forbindelse med denne anmodning mulighed for at fastsætte regler og krav, i forhold til hvilket format anmodningen skal indgives i. Det kan derfor veksle om man indgiver sin anmodning gennem et bestemt it-system, særlige digitale formater, skemaer eller med NemID.

I forbindelse med et tiltag foreslået af private ejere af fast ejendom, vil kommunalbestyrelsen indhente en udtalelse om forslaget fra miljø- og fødevareministeren, samt en udtalelse fra ejerne af den faste ejendom. Kommunalbestyrelsen træffer på den baggrund en beslutning, om hvorvidt sagen skal fremmes eller ikke. Hvis kommunalbestyrelsen vælger, ikke at gå videre med sagen, vil ejerne af fast ejendom modtage en skriftlig underretning.

Hvem betaler hvis projektet bliver vedtaget?

Hvis kommunalbestyrelsen vælger at fremme projektet, på baggrund af udtalelser fra miljø- og fødevareministeren, samt fra ejerne af den faste ejendom, kan finansieringen af projektet forekomme på forskellig vis.

Som udgangspunkt betaler kommunen for etableringen af kystsikring, men skulle projektet være forslået af en privat ejer af fast ejendom, der opnår beskyttelse eller anden fordel af foranstaltningen, kan kommunalbestyrelsen aflægge ejeren en bidragspligt. Bidraget er dog ikke af fast størrelse, men afgøres af kommunalbestyrelsen. Alle der kan blive pålagt bidragspligt i forbindelse med en kystsikring, vil modtage det konkrete kystbeskyttelsesprojekt fra kommunalbestyrelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *