Isolering

Isolering er en af de nemmeste, hurtigste og billigste veje til at nedbringe varmeregningen, men hold nu op, hvor findes der også mange former for isolering, produkter, priser og metoder. Bare rolig. Vi giver dig overblikket her.

Hvorfor isolere?

Isolering handler basalt om at holde på varmen i dit hus. Det betyder også, at isolering er en af de nemmeste, hurtigste og billigste veje til at nedbringe varmeregningen.

Der er nemlig store besparelser at hente, når dit hus er tæt og du ikke fyrer for gråspurvene i haven. 

Faktisk er fordelene ved et velisoleret hus mange, og dem ser vi nærmere på her.

Ryk et energimærke op

Udover besparelsen på varmeregningen giver isolering også en god mulighed for en værdiforøgelse. Din bolig kan nemlig stige i pris, når du energirenoverer, da du har mulighed for at opnå et bedre energimærke. Energimærkning er en mærkningsordning, der fortæller om energiforbruget i dit hus og synliggør energipotentialet. Ønsker du at vide, hvad der skal til for at dit hus rykker en energiklasse op, så indtast blot din adresse i vores værktøj her.

Isolering er godt for både indeklima og støjgener

Isolering har også stor betydning for et godt indeklima. Er boligens klimaskærm – altså alle dele af huset som påvirkes af vejret – velisoleret undgår du træk og kulde, der giver en bedre komfort i boligen. Samtidig sætter isolering også en stopper for, at varm og fugtig indeluft kondenserer og i værste tilfælde sætter sig som mug eller skimmelsvamp. Det er naturligvis vigtigt, at du også lufter ud og sikrer tilstrækkeligt med ventilation i huset for at skabe et sundt indeklima.

En anden positiv sidegevinst ved isolering er, at flere isoleringsmaterialer også er med til at reducere støjgener betydeligt.

Radon og radonsug

Når man isolerer og generelt energirenoverer huset, er det vigtigt at have øje for radonniveauet i boligen. Radon er en naturlig gasart, der kan sive op i huset fra jordens undergrund. Når huset tætnes kan tilførslen af radon stige, da mængden af luft udefra, der trænger ind og fortynder luften indenfor, begrænses. Radon kan være farligt for dit helbred, da gasserne nedbrydes til andre radioaktive stoffer.

Du kan med en radonmåling finde ud af, hvor meget radon der findes i din bolig og vurdere om det skal nedbringes. Du kan ikke undgå radon helt, men blot reducere mængden, da radon findes naturligt i vores omgivelser. 

Når du skal hulmursisolere eller have lagt nyt, velisoleret tag kan du derfor også klargøre til et radonsug, hvilke ikke er en større proces. Et radonsug er et af de bedste tiltag til at nedbringe indholdet af radon i indeluften, da det er en eller flere såkaldte sugbrønde, som etableres med eller uden tilførsel af luft. Det anbefales, at du søger rådgivning fra en fagmand med forstand på radonsikring, inden du lægger dig fast på en løsning, da der både findes en mekanisk og naturlig udsugningsløsning.

God ventilation i dit hus er også med til at mindske radonniveauet.

Fordelene ved isolering er:

Mindre varmeudgifter

Når du isolerer er der altid penge at hente i form af en varme- og energibesparelser, da dit hus bliver mere tæt.

Bedre indeklima og komfort

Få et sundere indeklima og en bedre komfort med isolering, hvor du kommer kulde, træk, fugt og skimmelsvamp til livs, da dit hus bliver bedre til at holde på varmen.

Ryk en energiklasse op

Isolering er en af de energirenoveringer, der anbefales, at du prioriterer først. Isolering betaler sig hurtigt hjem og kan betyde, at dit hus rykker en energiklasse op.

Øg salgsværdien

Dit hus kan stige i værdi, når du isolere. For mange købere er det også en væsentlig købsfaktor, hvad det koster at varme et kommende hus op.

Hvem foretager en isolering?

Når du skal isolere din bolig kan det være en god idé, at du kontakter et isoleringsfirma. Der findes mange metoder at isolere på, ligesom at der findes flere forskellige isoleringsmaterialer at vælge imellem. Forkert udført isolering kan være omkostningsfuldt, da det kan give både råd og svamp i konstruktionerne. Vi anbefaler derfor, at du tager en faguddannet isolatør med på råd, inden du påbegynder isoleringsarbejdet.

Isoleringsfirmaerne har specialiseret sig i forskellige former for isolering og kan hjælpe med opgaver som:

Må jeg selv isolere?

Nogle isoleringsopgaver kan sagtens udføres som et “gør-det-selv”-projekt. Desværre findes der også flere eksempler, hvor det ikke er gået nær så godt. Efterisolering kan nemlig være en vanskelig affære, da du skal tage højde for både dampspærre, ventilation, fugt og hvordan det påvirker boligen, at temperaturer ændrer sig. Skimmelsvamp og kuldebroer er nemlig to store faldgruber, du skal være opmærksom på, når du selv vælger at isolere boligen.

Hvis du selv ønsker at kaste dig ud i et isoleringsprojekt er det en god idé, at du får en fagmand – en isolatør eller tømrer med erfaring inden for isolering – til at inspicere det færdige arbejde. En såkaldt afleveringsforretning kan nemlig hjælpe dig med at finde ud af hvilke fejl og mangler, der potentielt er ved din isolering.

Hvad koster isolering?

Selvom der er nogle små prisforskelle i forhold til, hvilket isoleringsmateriale du vælger, ligger prisen på diverse isoleringsopgaver overordnet set på samme niveau. Under isoleringsopgaverne kan du se priseksempler på, hvad isoleringsarbejdet kan koste.

Indhent 3 konkrete tilbud

på dit energirenoveringsprojekt

Hvornår skal jeg isolere?

Har du ikke gjort noget ved isoleringen af huset i mange år, er der store besparelser at hente ved at efterisolere. Har du f.eks. et typisk parcelhus fra 1970’erne, vil du få en stor gevinst ved at efterisolere. Vil du have klar besked om hvor meget dit hus skal efterisoleres kan du bestille en termografering.

Lån til isoleringsopgaven

Vidste du, at Danske Bank og Realkredit Danmark tilbyder dig at låne til energiforbedringer i din bolig? Lånet fra Danske Bank kan benyttes til energirenoveringer på Energistyrelsens positivliste fra Byggepuljen, hvilket også gælder isoleringsarbejde. Og så skal du ikke betale ekspeditions- og lånesagsgebyrer, som kan give en besparelse helt op til 7.400 kroner.

Book et uforpligtende møde med banken. Tryk på knappen og vælg ’tillægslån’ i formularen.

Termografi

Termografering måler temperaturen på overflader, ved at måle bølgelængden på den varmeudstråling som overfladen udsender. Med termografering får du derfor en varmeteknisk kortlægning af overfladetemperaturen på huset bygningsflader og konstruktioner. På den måde kan du nemt se, om der er nogle utætheder i klimaskærmen, spotte kuldebroer og dermed varmespild.

Når du får udført termografi opfanges strålingen og omsættes til et billede. På billedet kan man tydeligt aflæse, hvor der er særligt varmt i huset og hvor der er koldt. Når du skal have foretaget en termografering er det nødvendigt, at der er en temperaturforskel på 15 grader mellem indvendige og udvendige vægge i boligen, som det ofte er tilfældet i vinterhalvåret.

Termografering

Må jeg selv udføre en termografering?

I princippet kan du selv udføre termograferingen, hvis du kan anskaffe dig et termografikamera. Det kræver dog erfaring og professionelt kendskab at tolke billederne og udpege utæthederne og kuldebroerne. Det anbefales derfor, at du får et professionelt termograferingsfirma til at stå for undersøgelsen.

En termografering kommer i mange prisklasser afhængigt af omfanget og starter typisk ved 3.000 kroner for et enfamiliehus.

Bygningsreglementets krav til isolering

Isoleringen af boligen er ikke kun et tilvalg. Faktisk stiller bygningsreglementet konkrete krav til, hvornår du skal efterisolere. Ifølge bygningsreglementet kal du altid isolere ydervægge, tag og gulv, når du bygger et nyt hus. Samtidig er der også konkrete isoleringskrav, når du skal bygge om eller til i boligen. Kravene til isoleringen fremgår af bygningsreglementet. Kravene til isoleringstykkelsen afhænger af:

Rentabilitetsprincippet

I bygningsreglementet står, at du har pligt til at efterisolere, hvis det er rentabelt. Men hvornår er isolering rentabelt? Det kan du rent faktisk beregne. Er resultatet af beregningenstørre end 1,33, defineres arbejdet som rentabelt.

Isolering af loft og tag

Loftisolering er nok en af de vigtigste former for isolering. Varme stiger nemlig op ad og derfor er det vigtigt, at husets øverste del er godt isoleret, og det gælder også for taget. Typisk vil omkring 25-40 procent af alt varmetab fra huset ske gennem loft og tag. Loftisolering er derfor også et sted, som rigtig mange starter, da det er en efterisolering, der hurtigt er tjent hjem.

I nogle tilfælde, hvor der ingen loftisolering er, kan en isolering faktisk medføre en reducering på 1/3 af boligens samlede energiforbrug. I tilfælde, hvor den eksisterende loftisolering kun har ti år på bagen, kan det dog også være en god idé at efterisolere loftet. Her kan du få en isolatør til at lave en forundersøgelse og tjekke om isoleringen stadig ligger korrekt, og om isoleringen lever op til bygningsreglementets isoleringskrav.

Som tommelfingerregel gælder at:

Skal jeg udskifte dampspærrene?

Inden isoleringsfirmaet begiver sig i kast med at få isoleret loftet, undersøger de om der er behov for at installere en ny dampspærre. En dampspærre er en plastik membran, der skal sikre, at den fugtige og varme luft ikke finder vej til bygningens vægge og tag. Sker det kan der nemlig opstå fugt og skimmelvækst i konstruktionen.

Som udgangspunkt siger man, at du skal have en dampspærre i dit hus, hvis du isolerer med mere end 200 mm i vægge, loft eller tag. Du skal kun montere én dampspærre i huset. Dampspærren må ikke monteres længere inde i konstruktionen end 1/3 af den samlede isoleringstykkelse.

Nye regler for dampspærre

I foråret 2020 kom der nye regler angående dampspærre. De gør, at det ikke er nødvendigt med dampspærre når man isolerer i store tykkelser, hvis loftet ellers er sundt og rask og der sikres korrekt ventilation. Derudover så er regler omkring dampspærre og Papiruld anderledes. Det er nemlig ikke nødvendigt med en tæt dampspærre, hvis man isolerer med Papiruld. Det er fordi, at Papiruld er et materiale, der kan optage og afgive fugten igen.

Hvor skal dampspærren sidde?

Når der isoleres er det i de fleste tilfælde nødvendigt at bygge en dampspærre ind i konstruktionen, når der efterisoleres. En dampspærre skal altid monteres tættest på husets indvendige side, altså på den “varme side” af isoleringen, og ikke den udvendige. Det er vigtigt, at dampspærren placeres og monteres korrekt, da den skal være helt tæt, så der ikke opstår fugtskader. Loftisolering bør derfor som tommelfingerregel udføres af uddannede isolatører med erfaring til at vurdere den eksisterende dampspærres tilstand og montere den nye.

Sådan isolerer du dit loft

Loftisolering kan ske på flere måder alt efter, hvordan konstruktionen og adgangsforholdene er. Skal du isolere et uudnyttet loftrum, hvor adgangsforholdene er gode er det knap så omfattende. Her kan du vælge enten at lægge isoleringsmåtter (også kaldet vintermåtter) ud på loftets gulv, eller du kan vælge at få blæst granulat ind i loftsrummet.

I et udnyttet loftrum kræver isoleringsløsningen lidt mere. Her kan det være nødvendigt at isolere nedefra, altså isolere loftet under loftrummet, da der kan være så lidt plads over loftet. Inden isolerings- eller tømrerfirmaet isolerer loftrummet nedefra tjekker de, at der er minimum 230 cm fri afstand mellem oversiden af gulvet og undersiden af den færdige loftsbeklædning, da rummet skal fungere som beboelse.

Billedetekst: Når du isolerer et udnyttet loftrum skrues lægter op på den eksisterende loftsbeklædning. Herefter isoleres mellem lægterne, hvorefter dampspærre og ny loftsbeklædning monteres.

Når taget skal isoleres

Der er typisk krav om efterisolering, når du skal skifte dit tag. Hvis du udskifter dit tag, skal du sørge for at isoleringen lever på til reglerne i bygningsreglementet. Hvis du skifter taget, skal du efterisolere skråvægge og loft til kip udefra, hvis det er rentabelt. Det kræver Bygningsreglementet.

En god indikator på om taget skal isoleres er, hvorvidt sneen bliver liggende på taget eller smelter. Smelter sneen er det et tegn på, at varmen siver ud grundet manglende isolering ved lukninger og ventilationskanaler.

Hvis dine skråvægge og loft til kip er isoleret med mindre end 200 mm, er det en god idé at efterisolere dem, så varmen ikke siver ud af tagkonstruktionen. Er tagrummet brugt til beboelse, så er det indersiden af taget – skråvæggene – der skal isoleres. Vær opmærksom på, at du både kan isolere skråvægge og loft til kip udefra og indefra.

Husk også loftslemmen
Du må ikke glemme en eventuelt loftslem, når du isolerer loft og tag. Du bør nemlig sikre dig, at loftslemmen er tæt i forbindelse med efterisoleringen, så du undgår unødig varmetab.

Isolering af taget udefra

Skal boligens tag alligevel udskiftning, så kan du isolere taget udefra. Det sker ved at isolere mellem tagspærrene, hvorefter ny tagbelægning kan monteres. I nogle tilfælde er det nødvendigt at få monteret ekstra afstandslægter oven på spærene for at få plads til den ønskede isoleringstykkelse. Når skråvæggene isoleres skal du være opmærksom på følgende:

Ventilation er vigtigt
Når du med efterisolering tætner loftkonstruktionen er det vigtigt, at du også har tilstrækkeligt med ventilation i loftsrummet for at undgå fugtproblemer.

Isolering af skråvægge indefra

Skal taget ikke udskiftes og har husets tagkonstruktion stadig brug for tætning, kan du isolere tager indefra ved at isolere skråvægge. Er skråvæggene isoleret med mindre end 200 mm, er det fordelagtigt at efterisolere dem.

Isoleringen sker ved, at loftet, en eventuel dampspærre og isolering nedtages. Herefter undersøger isolatøren undertaget samt understrygning, og udbedrer konstruktionen, hvis der skulle være eventuelle utætheder at finde.

Isolering af fladt tag

Har dit hus et fladt tag med tagpap, kan du isolerer indefra, som forklaret ovenfor. Du kan dog også vælge at isolere taget udefra. Den bedste løsning er nemlig, at isolere taget udefra, hvis du alligevel skal have repareret eller skiftet tagpappet. Det anbefales, at du isolerer med minimum 300 mm overalt, og som med andre isoleringsprojekter er det vigtigt, at arbejdet udføres professionelt, så fugtskader undgår.

Isolering af skunk

De fleste huse med en en udnyttet tagetage har en skunk. Skunken, der også kaldes et skunkrum, er det skrå hjørne, der opstår bag de cirka 1 meter høje vægge på din førstesal. Hvis loftet har skunk, skal den også isoleres. Isoleres skunkvæggen indefra, skal en eventuel dampspærre fjernes. Der laves et nyt underlag til den indvendige beklædning ved hjælp af lægter. Isoleringen sker med isoleringsplader.

Skal tagvinduerne også udskiftes?
Trænger tagvinduerne også til et udskift, når taget eller skunken efterisoleres, så husk på, at der er besparelser at hente, når du udskifter de gamle tagvinduer ud med energieffektive modeller.

Hvad koster det at isolere tag og loftet?

Det er svært at give nøjagtige priseksempler, da prisen afhænger af størrelsen på huset, hvor meget der skal isoleres med og hvilken opvarmningskilde, huset opvarmes med i dag. Men nedenstående eksempler giver et cirka bud på besparelser, både økonomisk og på CO2, for et standardhus fra 1970’erne på 150 m2 med ældre gasfyr.

Isolering af tag, loft, skillevæg eller kælderloft:

Efterisolering af 150 m2 tag/loft/kælderloft med ROCKWOOL isolering:

Pris: Ca. 33.600 kr. inkl. moms (engangsydelse)

Prismæssig besparelse: 5.200 kr. årligt

CO2-mæssig besparelse: 1.345 kg CO2 årligt


Efterisolering af facade, gavl og kælderydervæg:

Du kan supplere besparelserne yderligere ved at efterisolere det resterende af boligen. Efterisolering af 105 m2 facade/gavl/kældervæg med ROCKWOOL isolering:

Pris: Ca. 18.500 kr. inkl. moms (engangsydelse)

Prismæssig besparelse: 7.900 kr. årligt

CO2-mæssig besparelse: 875 kg CO2 årligt

Kilde: ROCKWOOL

Isolering af etageadskillelse

Mange ældre huse og etagebyggerier fra 1900-tallet og frem til 1970’erne har ikke en isoleret etageadskillelse. En etageadskillelse er det hulrum du finder mellem to etager, som hulrummet der vender mod et uopvarmet loft. Er etageadskillelsen ikke isoleret kan du med fordel få indblæst isolering her. Samtidig er isolering af etageadskillelsen også med til at støjreducere. Vi har skrevet mere om isolering af etageadskillelser i afsnittet om gulvisolering.

Hulmursisolering

De fleste huse i Danmark bygget før 80’erne er opført med en hulmur. Hulmur er en ydervæg, der har et mellemrum mellem den yderste og inderste del af muren. Før i tiden isolerede man ikke hulmuren, og det betyder, at varmen i flere danske husstande ikke kan holdes inde, da den siver ud af ydervæggen. Et varmetab du kan komme til gode med en hulmursisolering.

Sådan foregår en hulmursisolering:

Hvordan ved jeg om mit hus har en hulmur?

Er du i tvivl om dit hus har en hulmur, der burde isoleres, så læs med her. Du kan nemlig tjekke om huset har en hulmur ved at kigge på husets tegninger, men du kan også selv prøve at måle tykkelsen af din ydervæg, hvis den er muret. Det kan du gøre ved bore et hul i en af fugerne i ydervæggen og måle afstanden ind til bagmuren. Er afstanden tykkere end 24 cm, har du højst sandsynligt en hulmur, da murstenene i både for- og bagmuren tilsammen vil udgøre omkring 21,5 cm.

Kan jeg selv hulmursisolere?

Det korte svar er nej. Selve hulmursisoleringen skal udføres af en autoriseret isolatør, der har det rette specialudstyr til at sprøjte isoleringsmaterialet i hulmuren. Samtidig kræver det stor viden i forhold til forundersøgelse, materialer og udførelse.

”Video: Isolering af hulmur ved indblæsning af stenuldsgranulat.”

Hvad koster hulmursisolering?

Igen er det svært at give nøjagtige priseksempler, da prisen afhænger af størrelsen på huset, hvor meget der skal isoleres med og hvilken opvarmningskilde, huset opvarmes med i dag. Et priseksempel lyder:

Priseksempel på hulmursisolering:

Et standardhus fra 1970’erne på 150 m2 med ældre gasfyr med en estimeret hulmur på 105 m2. Hulmuren efterisoleres med ROCKWOOL granulat.

Pris: Ca. 18.500 kr. inkl. moms (engangsydelse)

Prismæssig besparelse: 7.900 kr. årligt

CO2-mæssig besparelse: 875 kg CO2 årligt

Kilde: ROCKWOOL

Hvilket materiale skal jeg hulmurisolere med?

Når du skal hulmursisolere, er det altid materiale i granuleret form, der skal blæses ind i hulmuren. Granuleret form betyder, at isoleringsmaterialet er i kornet eller i meget små stykker. Der findes forskellige former for granulat isolering, da du både kan hulmursisolere med papirisolering, stenuld, glasuld og flamingokugler. Fælles for materialerne er, at de leder varmen dårligt og er modstandsdygtige over for fugt.

Facadeisolering (udvendig isolering)

En udvendig isolering er typisk en facadeisolering og en isolering husets ydervægge. En udvendig facadeisolering er med til at holde ydervæggen varm og tør, og dermed minimere risikoen for fugtproblemer. Facadeisolering bliver ofte tilvalgt, når en hulmursisolering ikke er en mulighed, eller hvis bygningen har massive mure – altså har en murstensmur uden hulrum.

De fleste huse kan få foretaget en udvendig facadeisolering, og det er især relevant for ældre huse fra 60’erne, 70’erne og 80’erne samt ældre huse. Flere huse er isoleret med 100 mm., og her kan man med fordel isolere med 250-300 mm. isolering.

Vidste du?
At det anslås, at en udvendig facadeisolering er op til 30 procent mere effektiv end indvendig isolering.

Facadeisolering med træbeklædning

En facadeisolering kan ske på flere måder alt efter, hvordan husets facade ser ud. Du kan enten vælge at pudse facaden op eller beklæde ydervæggen med træ. Vælger man en træbeklædning, bygges et bærende skelet uden på væggen som man fylder med isolering, hvorefter man sætter beklædningen op.

Helt konkret påsættes stolper af trykimprægneret træ eller stål på den eksisterende facade og fyldes op med batts – altså isoleringsplader. Herefter monteres et vindtæt lag i form af pap eller gips.

Facadeisolering med puds

Vælger du at få pudset facaden op sker facadeisoleringen med såkaldte isoleringsplader – også kaldet facadebatts, der bliver sat fast direkte på ydervæggen med skruer. Herefter får pladerne et lag underpuds samt et armeringsnet, som skal forstærke facaden. Når det endelig lag facadepuds påføres af håndværkeren kan du selv vælge om du ønsker, at pudslaget skal være glat eller have struktur. Efterfølgende kan pudslaget også males.

Kan jeg selv facadeisolere?

En facadeisolering er ikke en isoleringsopgave, du bør springe ud i som et “gør-det-selv”-projekt, hvis ikke du har en håndværksmæssig baggrund. Det er nemlig vigtigt, at de forskellige lag i den udvendige isolering udføres korrekt.

Hvad koster facadeisolering?

Skal du have monteret isoleringsmåtter (batts) på ydervæggen af dit hus, så koster det omkring 2.500-3.000 kroner pr. kvadratmeter inklusiv moms. Hertil kommer prisen på ny facadebeklædning.

Isolering af fundament og sokkel

Et fundament, også kaldet en sokkel, er den nederste og bærende del af bygningen. Det er vigtigt at soklen er isoleret, så gulvoverflader forbliver varme og fugtforholdene forbedres. En efterisolering af sokkel og fundament kan både udføres som en selvstændig energirenovering eller ved en udvendig efterisolering af ydervæggen. En indvendig isolering af kælderen frarådes generelt, da der kan opstå fugt og skimmelsvamp.

Udvendig isolering af fundament og sokkel

En udvendig efterisolering af soklen sker ved en udgravning af fundamentet. Herefter renses soklen ned og eventuelle skader samt huller i væggen udbedres. Langs soklen bliver der monteret isoleringsplader eller isoleringsklinker med mindst 600 mm dybde under terræn. Det er væsentligt at anvende isolering, som ikke suger fugt fra jorden. Isoleringen bliver også afdækkes i toppen, så vand ikke kan trænge ned.

Når fundamentet isoleres, og der er gravet ud, er det vigtigt også at etablere et omfangsdræn for at undgå fugtskader.

Få et omfangsdræn, når du isolerer kælderen

Et omfangsdræn leder regn og grundvand væk fra dit hus med nedgravede rør, der fører vandet hen til et afløbssystem via en brønd. Et omfangsdræn holder med andre ord din kælder tør og giver huset en tørrere og mere velisoleret kælder. Du skal have fat i en autoriseret kloakmester, hvis du skal have etableret et omfangsdræn.

Mellem ydervæg og omfangsdræn etableres en vandtæt membran og drænplader med 2-300 mm isolering opsættes på ydersiden af kælderydervæggen. Efter etableringen af omfangsdrænet fyldes der op med grus og jord, hvorefter husets sokkel bliver pudses op og malet.

Isolering af krybekælder

Flere ældre huse har en krybekælder, hvilket er en lav kælder på mellem 60 cm og 1 meter, som er lavet til, at man kan krybe ind og efterse stueetagen nedefra. Trækker det og er fodkoldt kan du vælge at husets krybekælder, men ikke for enhver pris. Krybekælderen er nemlig etableret for at holde huset tørt og værne mod fugt, der kom op fra jorden i fundamentet. Du må derfor ikke blokere for ventilationsristene, da det påvirker fugtbalancen i huset negativt.

Er din krybekælder mindre end 60 cm i højden, skal du have indblæst isolering er den højere kan du også bruge batts, isoleringsplader, til at isolere med. Du kan med fordel også vælge at isolere soklen, hvis det trækker fra krybekælderen.

Nedlæg krybekælderen og etabler et terrændæk

En lidt dyre, men effektiv mulighed er at nedlægge krybekælderen og i stedet etablere et velisoleret terrændæk. Et terrandæk er den del af konstruktionen, som adskiller huset fra jorden. Et terrændæk består af:

Et nyt terrændæk skal leve op til Bygningsreglementets krav om cirka 300 mm isolering.

Hvad koster isolering af krybekælder?

Her får du et priseksempel. Det er et eksempel, da det er svært at give nøjagtige priseksempler, da prisen afhænger af størrelsen på huset, hvor meget der skal isoleres med og hvilken opvarmningskilde, huset opvarmes med i dag.

Priseksempel: Krybekælder på 50m2, der skal isoleres med 75 mm. papiruld, sprayet under gulvet.
Pris: Ca. 23.800 kr. inkl. moms. KWh-besparelse på krybekælder = 2.457 kWh pr. år.

Isolering af gulv

Gulvisolering er ikke blot en god måde at undgå fodkoldt i huset. Det er også en isoleringsform, der er yderst effektiv, hvis du vil skabe et godt indeklima og samtidig sænke energiforbruget. Samtidig kan du komme problemer med skimmelsvamp under gulvet til livs. Når du isolerer gulvene i din bolig kan det med stor fordel ske, når du alligevel skal give det gamle køkkengulv eller badeværelsesklinkerne en overhaling.

Hvor meget skal mit gulv isoleres?

Er gulvets isoleringslag mindre end 100 mm trænger det som tommelfingerregel til at blive efterisoleret. Du kan benytte tegninger af din bolig til at undersøge, hvor meget isolering, der oprindeligt er lagt. Har du en energimærkningsrapport vil det også fremgå heraf. Du kan alternativt også måle isoleringens højde ved at afmontere et gulvbræt. Her kan du med fordel få en professionel fagmand til at hjælpe med forundersøgelsen. Fagmanden kan også ved hjælp af en termografering vurdere, om dit gulv er ordentligt isoleret.

Isolering af gulv uden en kælder

Kan du ikke isolere med loftsplader i kælderen, så kan få indblæst isoleringsmateriale under gulvbrædderne. Dette er en meget effektiv fremgangsmetode, da du er fri for at brække hele gulvet op. Du kan dog også få fjernet gulvet, få lagt isoleringsplader mellem terræn og gulv og derefter reetableret gulvbrædderne.

Ønsker du ikke en gulvisolering lyder alternativerne, at du kan få etablere et velisoleret terrandæk eller isolere husets sokkel udefra. Begge to er løsninger, der er beskrevet ovenfor.

Rørisolering og teknisk isolering

Teknisk isolering anvendes blandt andet ved isolering af ventilationskanaler og rør. Rørisolering betyder, som navnet angiver, en isolering af husets varmerør. Rørisolering er en forholdsvis nem og billig måde at spare på energien på, og samtidig beskytter den mod kondens og frost. 

Som tommerfingerregel bør du få isoleret dine rør, hvis dine varmerør i uopvarmede rum som loft, bryggers, skunk og kælder har mindre end 30 mm isolering. For at undgå varmespild bør du isolere dine varmerør med 40-50 mm isolering.

Hvordan isolerer jeg mine rør?

Når du isolerer dine varmerør sker det med såkaldte rørskåle. Rørskåle er et langt rør lavet skum, der sættes uden på vand- og varmerør. Du kan godt isolere dine rør uden på den isolering, der allerede sidder der. Det er vigtigt, at rørskålene bliver forsvarligt monteret uden på rørene. Det kan gøres med jern- eller kobbertråd, der bindes rundt om rørskålene. Du kan vælge at isolere rørene selv, hvis du har sat dig ind i, hvordan rørskålene konkret skal monteres eller få en fagmand til det.

Hvad koster det at isolere sine rør?

Det koster mellem 30-60 kroner pr. meter, at isolere vand- og varmerørene. Prisen på rørisolering varierer dog alt efter tykkelsen på rørene, om der er aluminum på ydersiden og andre faktorer.

Hvilket isoleringsmateriale er bedst?

Der findes en lang række af forskellige isoleringsmetoder. Du kan nemlig både få efterisoleret boligen ved at sprøjte isolering ind i boligens hulrum eller opsætte isoleringsplader også kaldet batts. Hertil kommer valget af, hvilket isoleringsmateriale, du ønsket at anvende, da der findes flere forskellige materialer at vælge imellem. Her sammenligner vi de forskellige isoleringsmaterialer.

Isoleringsmateriale battsλ-værdien
Celleglas0,038-0,050
Mineraluld0,032-0,043
Polystyren0,034-0,041
PUR0,021
Grå EPS (polystyren)0,031
Kilde: Bolius.dk
Isoleringsmateriale til indblæsningλ-værdien
Cellulose (papiruld 0,039)0,040
Ekspanderet perlite0,042
Letklinker0,085-0,090
Mineraluld0,038-0,042
Kilde: Bolius.dk

Ud fra materialets varmeledningsevne og tykkelse kan du beregne en konstruktions isoleringsevne – enten i sin helhed eller for enkelte dele af konstruktionen. Det kalder man U-værdien. Jo lavere U-værdi jo bedre isoleringsevne.

Mineraluld: Stenuld og glasuld

Mineraluld er en fællesbetegnelse for isoleringsmaterialer af enten stenuld eller glasuld. Mineraluld kommer som isoleringsplader – altså batts. Når det kommer til isoleringsevnen, så er der ikke den store forskel på de to materialer, men de fremstilles forskelligt.

ROCKWOOL er et populært materiale til efterisolering

Glasuld bliver fremstillet ved, at råmaterialer bliver opvarmet og smeltes til glas ved cirka 600 grader. Herefter bliver glastrådene limet sammen og presset til isoleringsmåtter. Stenuld fremstilles derimod ved at smelte sten, kalksten og briketter ved omkring 1000 grader.

Der findes flere forskellige mærker af sten- og glasuld, eksempelvis: Rockwool, ISOVER og Paroc.

Fordele ved mineraluld

Ulemper ved mineraluld

Papirisolering

Papirisolering er en af de isoleringsmaterialer, du kan vælge, når du ønsker en hulmurisolering. Papirisolering er et miljøskånsomt genbrugsmateriale, da det er lavet af gammelt avispapir. Papirisolering er ikke kun en miljøvenlig løsning – det isolerer også effektivt.

En isolatør fra A-Z isolering står med papirisolering i hånden

Papirisolering egner sig til de fleste former for isolering også hulmursisolering. Papirfibrene kan nemlig komme ind mellem sprækkerne og ud i alle hjørnerne. Af samme årsag får man også en en høj varmebeskyttelse af hulmuren, når den isoleres med papirmateriale.

En anden fordel ved papirisolering er, at det et er et åndbart isoleringsmateriale. Materialet kan både optage og afgive fugt, hvilket betyder, at det beskytter mod fugt og skimmelsvamp.

Der findes flere forskellige mærker af papirisolering, eksempelvis: Papiruld, Isocell, CLIMACELL.

Fordele ved papirisolering:

Ulemper ved papirisolering:

Flamingokugler

Her får du lige først en lille, pudsig oplysning: Flamingo hedder i virkeligheden EPS, hvilket vil sige ekspanderbart polystyren, men i Danmark kalder vi det almindeligvis bare for flamingo. Flamingo findes både som små kugler eller som flamingoplader. Der findes også grafitbelagt polystyren, som egner sig godt til hulmursisolering, da materialet har en god lambda-værdi.

Flamingokugler er forskummede perler, der hviler i en form for mellemlagegner sig godt til hulmursisolering, hvor det blæses ind som om granulat eller kugler. Flamingopladerne bliver også typisk anvendt i terrændæk, som for eksempel under gulve.

Fordele ved flamingokugler

Ulemper ved flamingokugler

Leca isolering

Leca isolering kaldes også leca-kugler eller leca-nødder, er en form for isolering, hvor grundmaterialet består af ler fra den danske undergrund. Leca isolerer godt, fordi hver kugle består af mange små lufthuller. Leca bliver typisk brugt i terrændæk, og materialet tåler fint at blive belastet af støbning, for eksempel er leca godt under flisebelægning.

Leca bruges ikke kun som isoleringskugler. De kommer nemlig også som blokke, der bruges til byggeri, herunder til fundamentet til en bygning.

Fordele ved leca:

Ulemper ved leca:

Træfiberisolering

Træfiberisolering er et alternativt isoleringsmateriale, der minder om papirisolering i sin konstruktion. Træfiberisolering fås i måtter, som er særlig velegnede til brug i installationsvægge og som løsuld der blæses ind som granulat. Træfiberisolering er et rent naturprodukt og fremstilles af rene nye træfibre fra FSC-certificeret nordisk skovdrift.

Fordele ved træfiberisolering:

Ulemper ved træfiberisolering:

PUR- og PIR-isolering

Dette isoleringsmateriale er celleplastisolering som er baseret på polyurethan (PUR) eller polyisocyanurat (PIR). Isoleringsmaterialet kommer ofte som en skumplade og det har en lav varmeledningsevne (Lambda-værdi). Det betyder, at energieffektiviteten er høj i tyndere lag end flere af de andre isoleringstyper.

PUR- og PIR-isolering er letvægtsmateriale, hvilket gør det nemt at arbejde med og tilskære efter ønske. Samtidig er optager isoleringspladerne ikke vand.


Kan jeg få tilskud på isoleringsarbejdet?

Det korte svar er ja. Der er energitilskud at hente på isoleringsarbejdet frem til 2026. Det gør isolering til en energirenovering, hvor du får meget energirenovering for relativt få penge.

Energitilskud

Du kan søge om energitilskud, når du isolerer dit hus. Energitilskuddet udregnes ud fra dit energimærke og hvor mange kilowatt din isolering besparer. Isolering af et uudnyttet loft kan resultere i et tilskud på mere end 10.000 kroner. Du ansøger om energitilskud direkte hos Energistyrelsen, der står bag tilskuddet. Det er vigtigt, at du husker at ansøge om energitilskuddet før isoleringen udføres, og at du benytter den rette dokumentation til at dokumentere både før- og eftersituation.

Du kan søge tilskud til de fleste isoleringsopgaver, dog ikke hulmursisolering, da erfaringen fra tidligere tilskudsordninger er, at der har været fejl i over halvdelen af sager med tilskud til hulmursisolering.

Isoleringsordbogen

Du kan støde på mange tekniske begreber, når du kaster dig ud i en isoleringsopgave eller skal efterisolere i forbindelse med et renoveringsprojekt. Vi har samlet forklaringerne på de tekniske udtryk i en isoleringsordbog, der giver overblik over isoleringsbegreberne fra A-Å.

Find isoleringsordbogen her.

Lad specialister stå for isoleringen af dit hjem!

Specialister fra Rockwool Danmark yder eksperthjælp i isolering

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

17 kommentarer

AvatarRene Johansen

Hej
Jeg er ved at grave min kælder op da der var kun 100 mm beton og ikke andet ;(
Planen er nu 150 mm leca og 2 lag 100 mm Jackon Super EPS imellem plader vil jeg lægge Radon dug og der skal være gulvvarme.

Mit spørgsmål er :
Lever isoleringen op til bygningsreglementet og synes du det er nok ?
På forhånd tak 🙂

AvatarSamuel Mittag

Jeg er begyndt af facadeisolere min tilbygning med batts fra Rockwool, i den forbindelse har jeg spørgsmål til vejret.

Håndværkeren der udfører isoleringen arbejder nemlig i regnvejr, hvor batts bliver udsat for det våde element.

Men håndværkeren siger det tørre igen inden at pudset kommer på facaden.

Mit spørgsmål er om at batts er ødelagt ved at komme i forbindelse med regn, eller om facaden bliver ødelagt med våde batts.

Bør jeg købe helt nye batts, eller skal jeg vente til foråret og varmere vejr med at komme puds på facaden, således at tilbygningen står beklædt med batts fra Rockwool i 4-5 måneder til det bliver varmere vejr.

Michelle NielsenMichelle Nielsen

Hej Samuel

Mange tak for din henvendelse. Vi har desværre ikke den faglige ekspertise til at kunne besvare dit spørgsmål. Så vil jeg anbefale dig at rådføre dig med en isolatør, der helt sikkert vil kunne hjælpe dig videre.

De bedste hilsner
Michelle / Energihjem.dk

AvatarMaria Carlsen

Hej Max,
Tak for din henvendelse. Jeg tror desværre ikke helt, at vi forstår spørgsmålet. Hvis du skal vide hvor godt noget træ isolerer, så vil jeg anbefale dig at rådføre dig med en energivejleder, der kan hjælpe dig med dit konkrete eksempel.
Bedste hilsner
Maria – Energihjem.dk

AvatarLudvig Jensen

Hej er der sket en stor forskel på stenuld fra 1970’erne til 2022 i forhold til stenulds varmelednings evne

Michelle NielsenMichelle Nielsen

Hej Ludvig

Tak for din besked. Vi vil antage, at der er sket en forskel, da isoleringsbranchen generelt har udviklet deres produkter gennem tiden. Vi er dog ikke fagmænd, så du kan med fordel kontakte en isolatør, der kan give et mere konkret svar.

Rigtig god eftermiddag.

De bedste hilsner,
Michelle / Energihjem.dk

AvatarAnders Andersen

Da jeg er i gang med at isolerer med Climpipe rørskåle: 28 mm rør, 40 mm. (Isolering har fibrene parelendt med varmerørene som giver en bedre isolering) Men hvor meget vinder jeg ved at udskift mit glasuld (murbatts fra 70’erne) til Climpipe rørskåle? Har forgæves søgt på nettet efter isoleringsværdier (lambda) på forskellige mineraluld!

Nynne Groth HallanderNynne Groth Hallander

Hej Anders

Tak for din kommentar. Vi har desværre ikke de konkrete beregninger, hvorfor jeg vil anbefale, at du kontakter en isolatør eller et byggemarked, der kan hjælpe med dette.

De bedste fredagshilsner
/Nynne – Energihjem.dk

Viser 0 af 17 kommentarer

Vis flere kommentarer