Rentabilitetsprincippet

Hvor meget skal du lovpligtigt isolere, når du bygger om? Det svarer rentabilitetsprincippet på. Tænker du rentabilitetsprincippet – A hva’ for noget? Så bare rolig. Vi giver dig svarene her.

Hvor meget skal du lovpligtigt isolere, når du bygger om? Det svarer rentabilitetsprincippet på, som er en del af bygningsreglementet. Bygningsreglementet indeholder de energikrav og løsninger, der umiddelbart er rentable under en renovering, eller med andre ord, de efterisoleringskrav, der kan betale sig, hvis du alligevel er i gang med at renovere huset. Her ser vi nærmere på rentabilitetsprincippet fra A-Å.

Psst … I bunden har vi lavet en isoleringsordbog, hvis du skulle være i tvivl om de forskellige tekniske betydninger.

Hvad er rentabilitetsprincippet?

Ifølge rentabilitetsprincippet har du pligt til at efterisolere, når du alligevel er i gang med at renovere dit hus – men kun hvis det er rentabelt. At noget er rentabelt betyder, at det skal kunne betale sig. Når det kommer til efterisolering, så er det rentabelt, hvis energibesparelsen ved at efterisolere kan betale investeringen hjem på kortere tid, end efterisoleringens levetid.

Konkret vil det altså sige, at hvis investeringen koster 20.000 kroner og efterisoleringens levetid er 20 år, så er det rentabelt, hvis du minimum sparer 83 kroner i måneden i varmeomkostninger, da investeringen i det tilfælde ville være betalt hjem ved forbrugsbesparelser, inden efterisolering igen skal udskiftes.

Udregningen ser således ud:

Investering / isoleringens levetid / antal måneder på et år = den minimumbesparelse, det kræver per måned, før investeringen er tjent hjem

Hvordan finder jeg ud af, om det er rentabelt?

Følgende udregningsmodel fortæller, hvorvidt det er rentabelt at efterisolere, når du er ved at renovere:

rentabilitetsprincip

I dette tilfælde er resultatet højere end 1,33, hvorfor det vil være rentabelt at efterisolere.

Hvordan finder jeg ud af isoleringens levetid?

Isoleringens levetid, som skal bruges i beregningen, finder du i bygningsreglementets vejledning til energiforbrug. Her kan du se levetiden for de forskellige energibesparende tiltag – også efterisolering.

Den typiske levetid for efterisolering af bygningsdele er omkring 40 år.

Hvilke konstruktioner er ofte rentable at efterisolere?

  • Følgende konstruktioner er ofte rentable at efterisolere:
  • Loft i tilgængeligt loftrum
  • Skråvægge/loft til kip både udefra og indefra
  • Skunkrum
  • Fladt tag både udefra og indefra
  • Let ydervæg både udefra og indefra
  • Hulmur
  • Massiv ydervæg i tegl, porebeton eller letklinkerbeton
  • Kældervæg
  • Træbjælkelag over krybekælder eller kælder uden varme
  • Betondæk over krybekælder eller kælder uden varme
  • Betondæk over det fri
  • Terrændæk med eller uden gulvvarme eller over beton
  • Kældergulv

Efterisolering i forbindelse med renovering af ovenstående konstruktioner er ofte rentabelt.

Bør jeg efterisolere, selvom det ikke er rentabelt?

På trods af at beregningen viser, at det ikke er rentabelt at efterisolere, kan det alligevel godt blive det i sidste ende. Man forventer nemlig en stor stigning i forbrugspriserne i fremtiden, hvorfor en efterisolering, når du alligevel er i gang med at renovere, kan være godt givet ud på den lange bane. Generelt er det ofte en god idé at få ordnet flere ting, når du alligevel betaler for stillads, oprydning osv. Det er dog vigtigt at huske, at du kun er forpligtet til at efterisolere, hvis det er rentabelt ud fra beregningen.

Hvorfor isolere?

  • Når du isolerer, er der altid penge at hente i form af en varmebesparelse, da dit hus bliver bedre til at holde på varmen
  • Efterisolering bidrager også til et sundere indeklima og en bedre komfort, da du kommer kulde, træk, fugt og skimmelsvamp til livs
  • Isolering er en af de energiforbedringer, du oftest vil rådes til at prioritere først. Den betaler sig hurtigt hjem og kan betyde, at dit hus rykker en energiklasse op
  • Det betyder også, at dit hus kan stige i værdi, når du efterisolerer. For mange købere er det nemlig en væsentlig købsfaktor, hvad det koster at varme et kommende hus op

Hvor meget skal jeg lave om, før kravene gælder?

Ifølge bygningsreglementet er der tre forskellige definitioner på, hvor meget man skal renovere eller lave om, før rentabilitetsprincippet gør sig gældende:

  1. Ombygning:
    Når noget bygges om eller renoveres. For eksempel, hvis hele taget skiftes ud. Her gør rentabilitetskravet sig gældende, og man er derfor omfattet af kravet om efterisolering, hvis det er rentabelt.
  2. Reparationer:
    Reparationer defineres som mindre ændringer i modsætning til en ombygning. En reparation kunne være en malerbehandling eller udskiftning af få tagplader, der trænger til at blive skiftet ud. Her gør rentabilitetskravet sig ikke gældende, og man er derfor ikke omfattet af kravet om efterisolering.
  3. Udskiftning:
    Når en hel bygningsdel skiftes ud, defineres det som en udskiftning. I modsætning til en ombygning, er en udskiftning, når hele tagkonstruktionen skal udskiftes. Herunder blandt andet også loft, isolering og spær. I sådanne situationer skal udskiftningen leve op til kravene i bygningsreglementet §279 – altså bør der som tommelfingerregel efterisoleres til bedst mulige niveau.

Hvorfor bør man efterisolere?

Kravet om efterisolering skyldes ikke kun de energibesparende og økonomiske goder, det handler også om eventuelle fremtidige fugtproblemer. Her er kuldebroer også den evige varmetabssynder – derfor er det også vigtigt at have dem for øje og medregne dem i det samlede transmissionstab. Du kan læse i isoleringsordbogen længere nede om transmissionstab.

Ifølge beregningen er det rentabelt at efterisolere, hvad så nu?

Der er flere ting, du bør have in mente, inden du efterisolerer. Hvis bygningsdelen, der skal efterisoleres, er i dårlig stand – for eksempel hvis der er risiko for skimmelsvamp eller fugtskader – er det vigtigt, at dette udbedres inden efterisolering. Derudover er det meget almindeligt, at dampspærrerne i ældre huse er hårdt medtagede eller hullede efter rørføring, hvorfor de bør udskiftes for at undgå eventuelle fugtskader.

En tæt og velfungerende dampspærre er nemlig en nødvendighed, hvis du vil sikre, at den indvendige efterisolering kan tåle den gennemsnitlige fugtbelastning. Fugtskader er generelt noget, du bør være opmærksom på i forbindelse med isolering. Dette gælder også, hvis der skal efterisoleres tunge ydervægge, gulve over krybekældre eller kældre uden varme.

Skal jeg dokumentere, at det er rentabelt eller ej?

Der kan være enkelte tilfælde, hvor efterisolering er problematisk, hvis det skal være rentabelt, som rentabilitetsprincippet forudsætter. I sådanne situationer, skal det det kunne dokumenteres med beregninger, at det ikke er rentabelt ud fra de forhold, der gør sig gældende for dig.

Hvem skal du dokumentere overfor?

Det helt store spørgsmål i snakken om rentabilitet er også, hvem du skal dokumentere beregningen overfor. Og her er det korte svar – ingen. Der er ikke noget decideret isolerings-politi. Det store MEN er dog, at man i sidste ende kun snyder sig selv. Hvis huset en dag skal sælges, vil det nemlig fremgå i tilstandsrapporten, hvorvidt bygningsreglementets regler er blevet overholdt, herunder også beregningen i rentabilitetsprincippet.

Om der bør efterisoleres, er dog ofte noget, som håndværkeren eller arkitekten vil gøre opmærksom på i forbindelse med en renovering. Derudover er beregningen også noget, der tjekkes op på hos kommunen, hvis du skal have lavet en tilbygning eller et andet større tiltag, der kræver en godkendelse fra kommunen. Men når alt kommer til alt er det i sidste ende altid bygherrens ansvar.

Isoleringsordbogen

Energiramme:
Energirammen er betegnelsen for husets samlede behov for energi til varmt vand, opvarmning, nedkøling mm. Det er også i henhold til energirammen, at du kan få et indblik i husets energimæssige ydelse.

Isoleringsevne og lambdaværdi:
Lambdaværdien er en betegnelse for isoleringens varmeledningsevne, eller med andre ord, hvor godt materialet isolerer. Lambdaværdien udgøres i W/mk, og jo lavere lambdaværdien er, des bedre er isoleringsevnen.

Levetid:
Levetiden fortæller det energibesparende materiales levetid. Det er er blandt andet levetiden, der afgør, hvorvidt det energibesparende tiltag kan betale sig eller ej.

Linjetab:
Linjetab er betegnelsen for det varmetab, der er mellem konstruktionsdele – eksempelvis i samlingen mellem loft og væg eller væg og gulv. Konstruktionerne har deres egen u-værdi, men der forekommer ofte ekstra varmetab i samlingerne.

Kuldebroer:
En kuldebro, også kaldet linjetab, er en betegnelse for et sted, hvor konstruktionen isolerer dårligt. Det kan eksempelvis ske ved, at isoleringen er beskadiget eller ved samlinger mellem loft og væg eller loft og gulv.

Renoveringsklasser:
Renoveringsklasser er betegnelsen for de energirammer, der sættes for eksisterende huse – således ikke nybyggeri. Renoveringsklasserne er klasser, der kan benyttes, når huset skal energioptimeres. Dog skal energibehovet mindskes, hvis man vil opnå en renoveringsklasse. Behovet for tilført energi til skal mindst mindskes med 30,0 kWh/m^2 om året, og der skal være en andel af den samlede energiforsyning til huset, der er vedvarende energi. Den velkendte energimærkning kan dog stadig benyttes, når man vil have et indblik i husets energimæssige tilstand.

Transmissionstab:
Der stilles krav til nye bygningers såkaldte dimensionerende transmissionstab. Transmissionstabet beregnes som tabet for bygningens klimaskærm, der også indbefatter blandt andet vinduer, døre og tabet gennem kuldebroer. Det samlede transmissionstab divideres med det samlede areal af klimaskærm, vinduer og døre.

U-værdi:
U-værdien er isoleringsevnen af eksempelvis et tag, ydervæk, loft eller andet. Husets u-værdi skal altså være så lav som muligt, da det indikerer hvor godt konstruktionen isolerer.


Find hele isoleringsordbogen her: Den store isoleringsordbog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *