Den store isoleringsordbog

Isoleringsordbogen Batts: Isoleringsbatts er den samlede betegnelse for isoleringsmaterialer i plade form. Batts er altså isoleringsplader der påsættes eksempelvis boligens facade eller loft for at mindske boligens varmetab. Der findes flere forskellige mærker inden for batts-isolering, så som Rockwool, ISOVER og Paroc. I pendant til batts som isoleringsmateriale er granulat, som er isoleringsmateriale, som man […]

Isoleringsordbogen

Batts:

Isoleringsbatts er den samlede betegnelse for isoleringsmaterialer i plade form. Batts er altså isoleringsplader der påsættes eksempelvis boligens facade eller loft for at mindske boligens varmetab. Der findes flere forskellige mærker inden for batts-isolering, så som Rockwool, ISOVER og Paroc.

I pendant til batts som isoleringsmateriale er granulat, som er isoleringsmateriale, som man indblæser.

Bygningsreglementet:

Bygningsreglementet er den bekendtgørelse, som udspecificerer hvad Byggeloven kræver. I Bygningsreglementet står kravene til, hvordan et byggeri skal udføres korrekt, samt teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. I bygningsreglementet står også kravene til isolering samt andre energikrav ved renoveringer.

Dampspærre:

En dampspærre er en plastik membran, der skal sikre, at den fugtige og varme luft ikke finder vej til bygningens vægge og tag. Sker det kan der nemlig opstå fugt og skimmelvækst i konstruktionen. Der monteres kun én dampspærre i huset.

Energiramme:

Energirammen er betegnelsen for husets samlede behov for energi til varmt vand, opvarmning, nedkøling mm. Det er også i henhold til energirammen, at du kan få et indblik i husets energimæssige ydelse.

Graddage:

Graddage er forskellen på middeltemperaturen udvendig og indvendig og bruges til at angive, hvor meget energi du skal bruge for at opvarme din bolig til den ønskede indvendige middeltemperatur.

Granulat:

Isoleringsgranulatet er den samlede betegnelse for isoleringsmateriale i små stykker, der indblæses via en maskine. Granulat indblæses både som hulmursisolering, loftisolering og mellem etageadskillelsen. Der findes mange former for granulat eksempelvis papirisolering, stenuld, glasuld og flamingokugler.

I pendant til batts som isoleringsmateriale er granulat, som er isoleringsmateriale, som man indblæser.

Lambdaværdi / Isoleringsevne:

Lambdaværdien er en betegnelse for isoleringens varmeledningsevne, eller med andre ord, hvor godt materialet isolerer. Lambdaværdien udgøres i W/mk, og jo lavere lambdaværdien er, des bedre er isoleringsevnen.

Levetid:

Levetiden fortæller det energibesparende materiales levetid. Det er er blandt andet levetiden, der afgør, hvorvidt det energibesparende tiltag kan betale sig eller ej.

Linjetab:

Linjetab er betegnelsen for det varmetab, der er mellem konstruktionsdele – eksempelvis i samlingen mellem loft og væg eller væg og gulv. Konstruktionerne har deres egen u-værdi, men der forekommer ofte ekstra varmetab i samlingerne.

Kuldebroer:

En kuldebro, også kaldet linjetab, er en betegnelse for et sted, hvor konstruktionen isolerer dårligt. Det kan eksempelvis ske ved, at isoleringen er beskadiget eller ved samlinger mellem loft og væg eller loft og gulv.

Radon og radonsug:

Radon er en naturlig gasart, der kan sive op i huset fra jordens undergrund. Når huset tætnes kan tilførslen af radon stige, da mængden af luft udefra, der trænger ind og fortynder luften indenfor, begrænses. Med en radonmåling finde ud af, hvor meget radon der findes i din bolig og vurdere om det skal nedbringes.

Renoveringsklasser:

Renoveringsklasser er betegnelsen for de energirammer, der sættes for eksisterende huse – således ikke nybyggeri. Renoveringsklasserne er klasser, der kan benyttes, når huset skal energioptimeres. Dog skal energibehovet mindskes, hvis man vil opnå en renoveringsklasse. Behovet for tilført energi til skal mindst mindskes med 30,0 kWh/m^2 om året, og der skal være en andel af den samlede energiforsyning til huset, der er vedvarende energi. Den velkendte energimærkning kan dog stadig benyttes, når man vil have et indblik i husets energimæssige tilstand.

Rentabilitet:

I bygningsreglementet står, at du har pligt til at efterisolere, hvis det er rentabelt – altså kan betale sig. Isolering er rentabelt, når resultatet af beregningenstørre end 1,33, defineres arbejdet som rentabelt.

Skunk:

De fleste huse med en en udnyttet tagetage har en skunk. Skunken, der også kaldes et skunkrum, er det skrå hjørne, der opstår bag de cirka 1 meter høje vægge på din førstesal.

Terrændæk:

Et terrandæk er den del af konstruktionen, som adskiller huset fra jorden. Et terrændæk består af: Et kapillarbrydende lag (et lag, der stopper vand og fugt), et lag med beton og den gulvbelægning, man har i boligen.

Termografi:

Med en termografering måles temperaturen på overflader, ved at måle bølgelængden på den varmeudstråling som overfladen udsender. Med termografering får du derfor en varmeteknisk kortlægning af overfladetemperaturen på huset bygningsflader og konstruktioner. På den måde kan du nemt se, om der er nogle utætheder i klimaskærmen, spotte kuldebroer og dermed varmespild.

Transmissionstab:

Der stilles krav til nye bygningers såkaldte dimensionerende transmissionstab. Transmissionstabet beregnes som tabet for bygningens klimaskærm, der også indbefatter blandt andet vinduer, døre og tabet gennem kuldebroer. Det samlede transmissionstab divideres med det samlede areal af klimaskærm, vinduer og døre.

U-værdi:

U-værdien er isoleringsevnen af eksempelvis et tag, ydervæk, loft eller andet. Husets u-værdi skal altså være så lav som muligt, da det indikerer hvor godt konstruktionen isolerer.

Støder du på et udtryk, som du gerne vil have uddybet og tilføjet til ordbogen, så må du endelig smide en kommentar i kommentarfeltet nedenfor.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer

AvatarPalle Ravnø

Jeg har et hus på 179 m2 fra 1980 med ca. 100 m2 udvendig mur (excl. døre og vinduer.
Huset har en mur der er ca. 320 mm tyk og består af:
110 mm mursten (udvendig), 90 mm gasbeton indvendig. Der er således 120 mm mellemrum, hvor noget er isoleret med rockwoolbats – jeg ved ikke hvor meget, da jeg ikke kender lovkravet til murisolering i 1980.
Mit spørgsmål er om det vil være rentabelt at få hulrumsisoleret huset ?
Loftet er efterisoleret til ca. 300 mm, og der monteret “nye” energi vinduer for ca. 10 år siden.
Jeg har de sidste 3 år brugt brugt ca. 1800 m3 gas årlig. Dog væsentlig mindre i 2022.
På forhånd tak for jeres svar.
Med venlig hilsen
Palle Ravnø
Kornvænget 107
3600 Frederikssund
Tlf: 42440648

AvatarMaria Carlsen

Hej Palle,
Mange tak for din henvendelse.
Det kan meget vel være rentabelt for dig at få hulmursisoleret. Jeg vil råde dig til at få en isolatør til at lave en forundersøgelse og give dig en vurdering af, om hulmursisolering er en god idé på din bolig. Du kan eventuelt indsende din forespørgsel her: https://energihjem.dk/tilbud/
Bedste hilsner
Maria – Energihjem.dk

Viser 0 af 2 kommentarer