Danskerne køber energivinduer som aldrig før
Landets boligejere og boligforeninger har for alvor kastet sig over lavenergivinduer. Siden 2011 er antallet af opgaver med energiruder vokset med mere end 150 procent, og meget tyder på, at tendensen vil fortsætte de kommende år i takt med stigende energipriser.
OBS: I 2020-2026 kan man søge om tilskud til vinduer
I de senere år er danskerne blevet mere energibevidste, og antallet af energirenoveringer vokser og vokser, men især energivinduer hitter hos landets boligejere. Det fremgår af nye tal fra Energihjem.dk, der formidler energirenoveringsopgaver mellem boligejere og firmaets godt 1.000 leverandører.
En opgørelse viser, at antallet af opgaver med lavenergivinduer er vokset med 156 procent siden 1. kvartal 2011 sammenlignet med 1. kvartal 2013. Stigningen gælder både private husejere, virksomheder, hoteller og boligforeninger.
Kraftig vækst
”Energirenoveringer bliver mere og mere populære, og især lavenergivinduer hitter i øjeblikket. En vækst på mere end 150 procent på blot to år viser, at danskerne er blevet mere energibevidste, og her er energivinduer et af de mest effektive tiltag til at sænke varmeudslippet i boligen i en tid, hvor energi- og oliepriserne stiger. Jeg kan ikke huske, vi har haft en så kraftig vækst på vinduer,” siger kommunikationschef Michael Müller.
Lavenergiruder kan typisk sænke varmeregningen med omkring 30 procent, og højsæsonen for at installere vinduer er fra forårets start og frem til vintermånederne, og derfor vil væksten formentlig fortsætte det næste halve år i sommermånederne. Energihjem.dk mener, at vi endnu ikke har set toppen af væksten i energiruder.
Boligforeninger med på bølgen
Som nævnt er det ikke kun private boligejere, der investerer i energiruder, men også andels- og ejerforeninger installerer lavenergiruder frem for traditionelle termoruder.
”Boligforeningerne har fået øje på, at der er penge at spare med energivinduer, og gennem de seneste år har vi oplevet en stor vækst i boligforeninger, der satser på lavenergivinduer. Vi modtager ofte opgaver, hvor en boligforening skal have indsat flere hundrede energiruder, og meget tyder på, at dette vil fortsætte.”
Mange af de vinduesfirmaer, Energihjem.dk samarbejder med, har specialiseret sig i lavenergivinduer.