Skrotningsordningen for oliefyr fortsætter frem til sommerferien
Der er stadig mulighed for at skrotte sit oliefyr og få tilskud til køb og installation af fjernvarme, varmepumper eller solvarme frem til og med den 30. juni, hvis du bor i en helårsbolig. For ikke engang halvdelen af tilskudspuljen på 400 millioner kroner er blevet reserveret.
OPDATERING: Folketinget har i 2020 vedtaget en ny skrotningspulje, der skal udfase olie- og naturgasfyr. Ifølge aftaleteksten skal skrotningsordningen allerede træde i kraft i 2020, hvor boligejere kan få et kontant tilskud, når fyret skrottes til fordel for en grøn varmekilde, som en varmepumpe. Det kan du læse mere om her.
Der er stadig mulighed for at skrotte sit oliefyr og få tilskud til køb og installation af fjernvarme, varmepumper eller solvarme frem til og med den 30. juni, hvis du bor i en helårsbolig. For ikke engang halvdelen af tilskudspuljen på 400 millioner kroner er blevet reserveret.
Den såkaldte skrotningsordning for oliefyr skulle være en fremstrakt hånd til trængte bygge- og anlægsbranche, og samtidig være et tiltag, der skulle mindske CO2-udledningen fra boliger. Ejere af oliefyr kan få 10.000-20.000 kroner i tilskud for at gå over til fjernvarme, jordvarme, varmepumper eller solvarme. Opvarmningsformer der har det til fælles, at de udleder mindre CO2 end de klassiske oliefyr.
Den 1. juli 2011 udløb fristen for at ansøgninger til skrot-dit-oliefyrordningen, også kaldet skrotningsordningen. Små 22.000 ansøgninger blev i alt indsendt så længe, ordningen var åben for ansøgninger.
Over 200 millioner endnu
Hele 400 millioner kroner blev afsat til ordningen, men et år efter den startede er der indtil videre kun givet cirka 11.000 tilsagn, hvilket svarer til under halvdelen af den store sum i tilskudspuljen.
Regeringen har nu sat dato på, hvor længe skrotningsordningen for oliefyr fortsat modtager ansøgninger fra ejere af helårsboliger. Skæringsdatoen bliver den 30. juni i år, hvorefter der lukkes for nye tilskudsansøgninger. Tilsagn, der allerede er meddelt og meddeles på ansøgninger, der modtages til og med d. 30. juni 2011, vil fortsat være gyldige i et år fra tilsagnsdatoen. Halvdelen af ansøgningerne hidtil har været til at få fjernvarme i stedet for oliefyr.
Skift dit fyr?
Skal du udskifte dit gas-, olie- eller pillefyr til et grønnere alternativ kan det være lidt af en jungle at finde den rette løsning. I vores varmekildeunivers samler vi det store overblik, så du kan blive klogere på varmepumper, fjernvarme og jordvarme. Vi svarer også på de typiske spørgsmål boligejerne har, når fyret skal udskiftes, kommer med regneeksempler og lånetilbud.