Regeringen giver energitilskud

Regeringen og Dansk Folkeparti har lavet ny finanslov, og et af udgiftspunkterne er en tilskudsordning på 400 millioner, som skal bruges på boligejere, der udskifter deres gamle oliefyr med et mere moderne energisystem.

Opdatering august 2020: Den nuværende tilskudspulje udløber i 2020, men der er kommet en ny offentlig tilskudspulje til energibesparelser i bygninger til helårsbeboelse.

Hvis du vil have besked, når der er nyt om tilskudsordninger, så tilmeld dig Energihjem.dks nyhedsbrev her:

Så er der godt nyt til danske boligejere. Selvom der formentlig ikke er udsigt til en samlet pulje for energivenlige renoveringer, så har regeringen alligevel besluttet at yde et tilskud, der skal hjælpe boligejere. I den nye finanslov er der nemlig afsat et beløb på 400 millioner kroner til udskiftning af oliefyr til fordel for mere moderne og klimavenlige energisystemer.

– Med den nye ordning sikrer vi, at folk får en større tilskyndelse til at skifte deres gamle oliefyr ud med for eksempel varmepumpe eller solvarme. Jeg tror, at det her vil hjælpe rigtig mange til at se, at der faktisk er mange penge at hente på varmeregningen, selvom det kræver en investering her og nu, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard om det nye tilskud.

15 til 25 procent

Tilskuddet vil fungere som en skrotningsordning, så man kan se frem til at modtage et beløb, hvis man skrotter sit gamle oliefyr og i stedet investerer i for eksempel en varmepumpe eller et solvarmeanlæg og kombinerer det med et nyt fyr eller en tilkoblink til fjernvarmesystemet. Umiddelbart vil tilskuddet lyde på mellem 15 og 25 procent af den anskaffelspris, der er på det nye energisystem.

– Hvis man vælger en energieffektiv løsning, når man udskifter sit gamle oliefyr, så er der en lang række gevinster at hente – både for den enkelte forbruger, for klimaet og for den danske beskæftigelse. Det er et skridt på vejen ud af den økonomiske krise og samtidig et skridt mod en mindre afhængighed af fossile brændsler, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard.

Ansøgning

Det er endnu ikke endeligt på plads, hvornår der kan søges om tilskuddet, men det bliver sat i søen så hurtigt som muligt. Det ventes, at der åbnes for ansøgninger i starten af december, når den nye finanslov endeligt er vedtaget.

Få tilskud fra energiselskaberne

Der er mange som ikke er klar over det, men faktisk kan du få tilskud til energirenoveringerne ved at “sælge” din besparelse til energiselskaberne. Vi har lavet en grundig artikel som forklarer præcist hvordan du får mest tilskud. Læs artiklen om tilskud fra energiselskaberne i 2020 her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

50 kommentarer

Hej Johnny.
Tak for din kommentar. Jeg har nu set det med energiselskaberne. Ved du også, hvordan finder jeg ud af, om min kommune (Ringkøbing-Skjern) giver tilskud til skrotning af oliefyret?

AvatarJohnny Krogsgård

Hej igen Hvergel,

Vi har desværre ikke et overblik over hvilke kommuner der yder tilskud – så jeg vil anbefale, at du skriver eller ringer til dem.

AvatarJohnny Krogsgård

Hej Hvergel, der er stadig nogle energiselskaber som yder tilskud til udskiftning af oliefyr (afhænger lidt af hvad du udskifter det med), og så er der enkelte kommuner der også giver tilskud til skrotning af oliefyret.

Hej, kan det passe at det er private firmaer der står for udbetaling og de selv kan bestemme hvornår de vil udbetale? Jeg har nemlig ventet siden 15 april og energi Dk der står for det bliver ved med at sige at de snart kommer?.

AvatarMichael Müller

Hej Jakob

Ja, det er energiselskaberne, der udbetaler tilskuddet. Så længe arbejdet er udført, din faktura er indsendt til energiselskabet, så vil jeg rykke dem endnu engang.

Viser 0 af 50 kommentarer

Vis flere kommentarer