Sådan reduceres varmeregningen i el-opvarmede boliger

Bliver din bolig opvarmet med varmepumper? Jordvarme? Eller måske el-radiatorer? Så husk, at du kan få din el-regning reduceret, hvis din boligens primære varmekilde er el-drevet. Med reduktion af el-afgiften kan du hurtigt spare 2.500-3.000 kroner om året.

NB: Denne artikel er oprindeligt skrevet 13.5.15, men opdateret den 22. juni 2020. I den nye klimaaftale nedsætte satsen for elvarmeafgiften fra 15,5 øre/kWh til 0,8 øre/kWh for husholdninger. Ændringerne træder i kraft med virkning fra 1. januar 2021.

I den kommende tilskudspulje 2021-2024 vil du også kunne få energitilskud til varmepumpeinstallationen. Læs mere om energitilskud 2021 her.

El-varme forbrugere, som opvarmer deres boliger med eksempelvis el-radiatorer, el-paneler, el-kedel, luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper eller jordvarme kan få deres el-afgift nedsat, hvis de bor i en helårsbolig, der er registreret som el-opvarmet. Det anslås at el-opvarmede boliger med denne reducerede el-afgift kan opnå en gennemsnitlig besparelse på 2.500-3.000 kroner.

Reduktionen af elafgiften gælder kun for forbrug over 4000 kWh årligt, idet at man anser de første 4.000 kWh, som normalforbruget i boliger uden el-varme. El-afgiften ved forbrug op til 4.000 kWh er 91,40 øre pr. kWh eksklusiv moms.

Hvor meget kan man spare?

Reduktion af el-afgift varierer lidt over tid. Reduktionen af el-afgiften er blevet forhøjet flere gange – senest 1. maj 2018 og er nu på 25,70 øre pr. kWh (uden moms). Med andre ord betaler elvarmekunder kun 25,70 pr. kWh eksklusiv moms ved forbrug over 4.000 kWh. Besparelsen på alle kWh over 4.000 er derfor på 65,70 øre.

Regnestykket for hvor meget man sparer vil derfor se sådan ud:

Bruger du 12.000 kWh årligt, så betaler du normal statsafgift på de første 4.000 kWh, du bruger. Herefter får du rabat på de resterende 8.000 kWh. Med en reduktion på 65,70 øre/kWh vil man derfor spare: 8000 X 0,657 = 5.400 kr. hvert år.

Reduktionen i el-afgift er den samme ligegyldigt hvilket el-selskab du anvender. Det er nemlig dit lokale el-selskab, der står for at opkræve alle statsafgifter til dækningen af omkostningerne ved det lokale net. Med andre ord er el-afgiften ikke forskellig fra selskab til selskab.

Sådan får du reduceret el-afgift:

For at få reduceret el-afgift skal din bolig være registreret hos BBR som elopvarmet. Er din bolig ikke allerede registreret hos BBR som el-opvarmet, så kan du selv kontakte dit el-selskab for at få en tilmeldingsblanket til BBR. I de fleste tilfælde kan blanketten downloades direkte på dit el-selskabs hjemmeside. Efter at du har udfyldt blanketten, skal den indsendes til BBR-registreret i din kommune. Efterfølgende vil du få en godkendt blanket tilbage, som du kan sende til dit energiselskab.

Du bør være opmærksom på, at den reducerede el-afgift først gælder fra det øjeblik, hvor dit el-selskab har modtaget den godkendte blanket.

Steps til ansøgning:

  1. Tjek om du har jordvarmeanlæg, luft-til-luft varmepumpe, luft-til-vand varmepumpe eller blot almindelig elvarme og dobbelttjek på din el-regning at du ikke allerede har reduceret el-afgift
  2. Kontakt dit el-selskab og indhent en ansøgningsblanket
  3. Ansøgningsblanketten udfyldes og indsendes til BBR-registreret i din kommune
  4. Den godkendte ansøgningsblanket fra BBR eftersendes til el-selskabet
  5. Din næste elregning vil medregne din sænkede el-afgift

Bor du til leje, så skal du udfylde BBR-blanketten og herefter få ejeren eller administratoren af lejemålet til at godkende oplysningerne, inden du fremsender det til BBR-registeret i din kommune.

Gælder ikke for sommerhuse

Mange sommerhuse bliver i dag opvarmet med forskellige el-drevede varmeløsninger, men her kan man ikke få reduceret el-afgift. Det er kun helårsboliger, som ordningen gælder for. Boligen skal derfor være registreret i BBR-registreret for at det er en løsning, der er mulig.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

60 kommentarer

AvatarInge-Lise Sterup

Jeg vil rigtig gerne vide om der skal gives reduktion i el-prisen, når et Forsamlingshus
installerer Varmepumpe. (det er ikke el-afgift, men el prisen)!!
Kommunen er orienteret om overgangen til varmepumpe fra olie.

Nynne Pihl GrothNynne Pihl Groth

Hej Inge-Lise

Tak for din kommentar. Jeg vil anbefale, at du kontakter jeres el-selskab, der kan guide jer videre. Det er også her der skal ansøges, hvis jeres forsamlingshus godkendes til ordningen.

De bedste hilsner
/Nynne – Energihjem.dk

AvatarJette Maibritt Nørgaard

Jeg bor til leje og vil gerne hvide hvordan jeg finder ud af om min lejlighed er BBR registeret for aner det ikke

Jeg skal flytte i nyopført bolig med gulvvarme. Er man elvarmekunde, når boligen opvarmes med gulvvarme?

Nynne GrothNynne Groth

Hej Anette

Tak for din kommentar. Man kan både få elbaseret og vandbaseret gulvvarme, så jeg vil anbefale dig at tjekke BBR-registeret eller kontakte den entreprenør, der står for projektet, hvis du er i tvivl om, hvilken form for gulvvarme din nyopførte bolig har.

De bedste hilsner
/Nynne – Energihjem.dk

AvatarPauli Winther

Må man bruge sin egen el, hvis man instalerer vand til luft varme? Vi har et 4000 kw anlæg.

Nynne GrothNynne Groth

Hej Paul

Tak for din kommentar. Da dit spørgsmål er af teknisk karakter, vil jeg anbefale dig at kontakte en elektriker med din forespørgsel. Han vil kunne vejlede konkret i forhold til installationen. Du er meget velkommen til at bruge vores gratis service til at indhente tilbud på installationen: https://www.energihjem.dk/tilbud/

De bedste hilsner
/Nynne – Energihjem.dk

Viser 0 af 60 kommentarer

Vis flere kommentarer