Fik ikke energitilskud, hvad nu?

Energistyrelsens tilskudspulje er nu lukket for ansøgninger og åbner først igen til efteråret. Men hvad gør du, hvis du ikke nåede at søge Energistyrelsens tilskudspulje eller får afslag? Vi har samlet vores bedste råd her.

Efter 14 dage lukkede Energistyrelsen tilskudspuljen, der åbnede 16. marts 2022. Næste tilskudspulje åbner i efteråret, men med de stigende priser på gas og olie kan det ikke betale sig for alle at vente med at udskifte varmekilde eller isolere boligens klimaskærm.

Her ser vi nærmere på de typiske faldgruber i forhold til afslag på ansøgningen, men giver også gode råd til dig, der ikke vil vente og søger råd til, hvad du kan gøre nu. Vi starter med sidstnævnte.

Hold dig opdateret på de kommende tilskudspuljer

Tilmeld dig Energihjem.dks gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret med nuværende og kommende tilskudspuljer.

Varmepumpe på abonnement

Fik du ikke godkendt tilskuddet til din varmepumpe kan du også overveje at benytte dig af Energistyrelsens skrotningsordning. Når du skrotter dit gamle olie- eller naturgasfyr kan du nemlig købe en varmepumpe på abonnement gennem en såkaldt “energitjenesteleverandør”, som er godkendt af Energistyrelsen. Energitjenesteleverandøren kan maksimalt opnå 25.000 kr. pr. varmepumpe.

På Energihjem.dk har vi lavet en oversigt over de aktuelle tilskuds- og fradragsmuligheder, du kan benytte dig af i 2021. Bliv klogere på alt fra Afkoblingsordningen til Håndværkerfradraget her.

Mindsk dine chancer for afslag

Energistyrelsen giver afslag til ansøgninger, der ikke lever op til kriterier for tilsagn om tilskud. Fik du afslag på ansøgningen – og ønsker du at søge næste tilskudspulje – så handler det om at finjustere din ansøgning, så du undgår afslag igen.

Energistyrelsen har meddelt, at der kan gå op til 6 måneder, fra du søger udbetaling af tilskud, til du får pengene.

Få derfor styr på dine papirer til næste ansøgningsrunde efter sommerferien, da det går stærkt på dagen. Dokumenter du skal bruge:

  • Dit NemID
  • Dokumentation for ejerskab, f.eks. fra tinglysning.dk.
    I Energistyrelsens ansøgningsvejledning står: “Til ansøgningen skal du vedlægge dokumentation for, at du er ejer af bygningen. Dette kan eksempelvis være ved at slå adressen op i tinglysning.dk og medsende skærmbillede heraf.”
  • Energimærkningsnummer (Dit energimærke skal være gyldigt efter den 1. oktober 2012) og boligen skal have energimærke E, D eller F.
  • Liste over de forbedringer, du vil lave
  • Udfyldt ansøgererklæring.
    Udfyld KUN “Tro og loveerklæring”, når du søger på vegne af andre, eksempelvis som en boligforening. Hvis du selv ejer bygningen, udfyldes erklæringen i ansøgningsportalen.
  • Søger en fagmand eller administrator på vegne af dig som boligejer, skal du vedhæfte en fuldmagt. Du finder fuldmagten her.

Få uforpligtende tilbud fra håndværkere

Vi anbefaler, at du indhenter tilbud fra håndværkere inden du søger næste runde. Du må ikke acceptere tilbuddene inden, men derfor kan du godt indhente dem. Det øger din viden om projektets omfang, priser og giver indsigt i fagsproget. Et fagsprog som du skal have kendskab til, når du søger tilskuddet.

Mirja er en af de husejere, der fik godkendt sin tilskudsansøgning. Hun deler ud af sine erfaringer med tilskudssøgningen lige her: Husejerens bedste råd til tilskudssøgning.

Hos Energihjem.dk har vi været i dialog med flere boligejere, der er ærgerlige over, at Energistyrelsen tilskudspulje lukkede så hurtigt – og med god grund. Vi hører nemlig, at flere har ventet timevis i kø forgæves, indhentet et energimærke til formålet uden det kan tages i brug og har gjort en dyd ud af at forberede sig på deres ansøgning.

I 2022 og frem til 2026 åbner der op for flere ansøgningsrunder. Den næste tilskudspulje åbner i 2023 med en ny opsætning. Puljen deles nemlig op i en varmepumpepulje og en energirenoveringspulje.

Skift dit fyr?

Skal du udskifte dit gas-, olie- eller pillefyr til et grønnere alternativ kan det være lidt af en jungle at finde den rette løsning. I vores varmekildeunivers samler vi det store overblik, så du kan blive klogere på varmepumper, fjernvarme og jordvarme. Vi svarer også på de typiske spørgsmål boligejerne har, når fyret skal udskiftes, kommer med regneeksempler og lånetilbud.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

19 kommentarer

AvatarNiels Ole Mikkelsen

Er i gang med at opsætte luft til vand varmepumpe. Den kører fra i morgen og gasfyr afmonteres i morgen dvs d.15 juni.

Nynne Groth HallanderNynne Groth Hallander

Hej Niels Ole

Tak for din kommentar. Hvis der er noget, vi kan være behjælpelig med, så må du endelig uddybe her.

God dag.
/Nynne – Energihjem.dk

AvatarCarsten Andreasen

Hej
Jeg søgte om tilskud til varmepumpe fra byggepuljen den 18-03-22 kl. ca 12.30 komme jeg igennem og fik en tilbagemelding på at den var modtaget.
Nu er der så gået 4 uger, men stadig ingen accepteret på at den er godkendt. Hvor længe skal jeg vente yderlig ?
Staten og Enegistyrelsen presser ellers godt på, med at vi skal ansøge nu.
Jeg har et tilbud på pumpen klar og en ansøgning klar for afkobling af min naturgas m.m.
Men ingen af delene kan jeg sætte i gang før jeg får en godkendelse. SURT.
Mvh.Carsten

Viser 0 af 19 kommentarer

Vis flere kommentarer