Formand savner tilskud til boligforeninger
Andelsboligforeningen Søpassagen i København er i gang med et stort energirenoveringsprojekt, men ifølge formanden er det for svært for andre boligforeninger at følge trop på grund af manglende tilskud.
Opdatering: I 2020 blev energitilskudsordningen erstattet af en ny tilskudspulje, administreret af Energistyrelsen. Puljen kan søges af private boligejere, men også private andelsboligforeninger eller moderejendomme for bebyggelser, der er opdelt i ejerlejligheder, som anvendes som helårsboliger. Læs mere om det kommende energitilskud her.
Der er rigtig mange etageejendomme i Danmark, og det er ganske få af dem, der er direkte miljøvenlige. På Østerbro i København ligger dog en boligforening, der i den grad tænker på miljøet. Andelsboligforeningen AB Søpassagen har via støttekroner og huslejestigning sat gang i et projekt, der ved hjælp af blandt andet vindmøller på taget skal gøre dem CO2-neutrale.
– Indtil videre er vi nået rigtig langt. Vi har taget alle de lavthængende frugter som sparepærer, tørresnor, tætningslister og så videre, og så har vi kørt meget på beboerinddragelse. Vi er nået dertil, hvor beboerne virkelig forstår og bakker op om projektet, og hvor de også har en ejerskabsfølelse overfor det, fortæller Martin Krayer von Krauss til Energihjem.dk.
Fem meter høje vindmøller
Nu er AB Søpassagen trådt ind i fase 2 af deres projekt. Det er i denne fase, de store skridt venter, og derfor afventer foreningen i øjeblikket nogle tilladelser. Det gør de, fordi de blandt andet vil have solfangere og en række fem meter høje tagvindmøller etableret på toppen af deres tag.
Foreningens ejendom ligger direkte ud til søerne i København, så andre havde sikkert valgt at søge om tilladelse til en tagterrasse eller andet, hvis de skulle bygge på taget. Men sådan er det ikke i AB Søpassagen. Her har alle 89 andelshavere accepteret en huslejestigning på 11 procent for at realisere hele projektet med blandt andet nye toiletter, regnvandsanlæg, solfangere og tagvindmøller.
– Bestyrelsen præsenterede beboerne for en fin vision og en handlingsplan, og så lagde vi meget vægt på, hvordan det konkret kom til at påvirke den enkelte andelshaver. Med til historien hører dog også, at vi i forvejen havde en meget lav husleje, så med en 100 kvadratmeter stor lejlighed svarede de 11 procent til 360 kroner om måneden. Men jeg er dybt taknemmelig for at beboerne gik med på ideen, siger Martin Krayer von Krauss i den seneste podcast fra Energihjem.dk.
Der mangler tilskud
Udover huslejestigningen er AB Søpassagens energiprojekt især muligt, fordi de har modtaget nogle støttekroner fra blandt andre Københavns Kommune. De mønter er kommet i hus, fordi foreningen fungerer som frontløber for andre, og derfor mener AB Søpassagens formand, at der mangler et mere fast tilskud til boligforeninger.
– Det gør der uden tvivl. Tilskud tilfører projekter som vores en vis troværdighed. Det kan godt virke abstrakt for beboerne, at der skal bruges så mange penge på det her, men kommer der en tredjemand, der gerne vil betale en del af beløbet, så øger det troværdigheden. Så det ene er det økonomiske og det andet er det med troværdighed, siger Martin Krayer von Krauss, der kun kender til ét muligt tilskud for boligforeninger.
– Københavns Energi giver tilskud til etablering af regnvandsfaskiner. Ordningen var oprindeligt tiltænkt parcelhuse, og derfor er den faktisk enormt gunstig for etageejendomme, da der er en del tilskudskroner at hente. Jeg kan kun anbefale andre foreninger at dykke ned i den tilskudsordning, siger Martin Krayer von Krauss til Energihjem.dk.