Klimarådets kritik: Regeringens klimaindsats er for ukonkret

Klimarådet er nu ude med deres første vurdering af regeringens klimaindsatser – og den er ikke uden kritik. Vi dykker ned i hovedpointerne fra Klimarådets i alt 118 siders rapport her.

Regeringen gik til valg med klima øverst på dagsordenen og med en ambition om at reducere vores C02-udledning med 70 procent i 2030 og CO2-neutralitet i 2050. På Energihjem.dk har vi tidligere spurgt om, hvorvidt klimamålene er realistiske at nå. Det spørgsmål kan Klimarådet nu svare på – og resultatet er ikke lutter lagkage.

Klimarådet er regeringens uafhængige klima-rådgiver. Ifølge klimaloven skal Klimarådet hvert år komme med deres faglige vurdering i forhold til indfrielse af klimamålene. I år er første gang, Klimarådet vurderer klimaindsatsen i en 118 siders rapport.

Mangler konkrete initiativer

En væsentlig kritik, der fremsættes i Klimarådets rapport, er den manglende konkretisering af, hvordan vi egentligt når klimamålene fra politisk hold. Ifølge Klimarådet er regeringens indsatser nemlig ikke konkrete nok til at vise om Danmark kan nå sine klimamål i 2030 eller ej. Det gør formand for Klimarådet Peter Møllgaard utålmodig.

”Vi er utålmodige på klimaets vegne, så vi vil altid gerne have, at der er vedtaget politik, som gør det muligt at tro på, at vi når i mål,”

Peter Møllgaard til DR Nyheder

Lang vej endnu

Og de manglende planer for, hvordan vi når i mål med klimaindsatserne betyder også, at vi i skrivende stund har lang vej til målstregen. Rapporten viser nemlig, at reduktionen i 2030 kun ender på 65 procent, hvis regeringens laveste skøn bliver indfriet. Med andre ord når vi kun 1/3 af reduktionerne, hvis ikke regeringen ikke handler nu.

Klimarådet kritiserer i den forbindelse Regeringen for at satse for hårdt på nye teknologier, som endnu ikke er færdigudviklede og derfor er sværere at gennemskue effekten af.

Klimarådet giver 5 anbefalinger:

  1. En samlet køreplan for alle områder, hvor der skal findes reduktioner
  2. En strategi for CO2-fangst og -lagring
  3. En gradvist stigende, ensartet og høj afgift på alle danske drivhusgasudledninger
  4. Mere tempo på at få udtaget flere lavbundsjorde
  5. En højere pris på drivhusgasser i de økonomiske beregninger

Skal handlepligten aktiveres?

I klimaloven er der indskrevet en såkaldt handlepligt. Handlepligten gør det muligt for et flertal i Folketinget at tvinge regeringen til at præsentere klimainitiativer, hvis der er tvivl om, hvorvidt klimamålene kan indfries. En handlepligt som flere partier nu truer med at aktivere.

”Vi vil sige helt tydeligt til regeringen: Vi mener nu, at handlepligten indtræder, så nu må regeringen komme med nogle konkrete forslag til, hvordan de adresserer den kritik fra Klimarådet og indkalde os til nogle forhandlinger om det,” siger Tommy Ahlers, klimaordfører for Venstre til DR Nyheder.

Den 7. maj 2021 indgik regeringen og støttepartierne en aftale om 2025-klimamål. Læs mere om aftalen her.

Regeringen: Vi forhandler så hurtigt vi kan

Spørger man klimaminister Dan Jørgensen (S), så er Klimarådets råd og anbefalinger gode – ligesom, at han påpeger, at der er flere konkrete planer på vej.

”Rigtig meget af det er vi i gang med at forhandle om. Det gør vi, så hurtigt vi kan, men der skal være flertal for tingene. Andet vil vi i løbet af foråret sætte gang i forhandlinger om,” siger han til DR Nyheder.

Ønsker du at blive klogere på regeringens grønne initiativer i Finansloven, så har vi samlet overblikket her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 kommentarer

Holger Skjerning

1. Der går rygter om, at Klimarådet endelig har nævnt kernekraft som en effektiv energikilde, hvis man effektivt vil forsyne verden med lav-CO2-energi. Jeg har ledt efter dette i rapporten, men ikke fundet bemærkninger om dette.
2. CCS nævnes som en metode til at reducere CO2-udslippet. – Dette er imidlertid den allerfarligste vej at gå. Af flere grunde. Dels er det dyrt og energikrævende, men det værste er, at det åbner muligheden for at fortsætte med at udnytte CO2-emitterende energikilder, olie, kul og naturgas.
Ad 1: Der er i denne verden kun 2 store, stabile og næsten cO2-fri energikilder. Det er vandkraft og kernekraft. Og da vi i Danmark kun kan får nogle få MW fra vandkraft, er kernekraft den oplagte mulighed.
I energiplanen fra 1976 indgik der opførelse af fire kk, to på hver siden af Storebælt. Hvis de kørte nu, ville de nævnte krav for 70/30 være opfyldt, så det ikke var nødvendigt at skrive 100-siders rapporter hvert.
Det kan ikke nås før 2030, men meget let før 2050. Vi kan lade os inspirere af Finland, Frankrig og tidligere af Sverige og Tyskland. Nu er det især Rusland, Kina og lande i Mellemøsten, der er fremsynede på dette område.
Så hvis det ikke er med i denne rapport, kan det komme med til næste år, hvor situationen er omtrent som nu!

Viser 0 af 1 kommentarer