Regeringens klimaplan: Går det for langsomt?

Danmark som grøn stormagt. Ambitionerne er høje, når det kommer til grøn omstilling. Regeringens mål er, at vi som nation i 2030 skal have reduceret vores C02-udledning med 70 procent. Men er målene realistiske? Klimarådet, der er regeringens uafhængige klima-rådgiver, har udtrykt kritik. Læs med her, når vi sætter klimamålene under luppen og ser nærmere på Klimarådets anbefalinger.

Regeringen gik til valg med klima øverst på dagsordenen og barren er sat højt. Men er ambitionen højere end midlet, der skal føre os i mål? Og er det realistisk at nå de mål, som regeringen har sat sig for – også nu, hvor corona fylder?

Spørger vi klimaordfører Anne Paulin fra Socialdemokratiet, er svaret ja:

»Corona-krisen har ikke ændret på regeringens opbakning til klimahandling. Tværtimod skal vi tænke den understøttelse af vores økonomi, der bliver brug for i den kommende tid, sammen med de grønne tiltag. I regeringens finanslovforslag for 2021 er der afsat en såkaldt ‘krigskasse’ på 9,2 mia. kr., der skal få Danmark igennem coronakrisen. Som finansministeren også har pointeret kan blive relevant ift. grønne tiltag, der samtidig kan sparke gang i vores økonomi og beskæftigelse.«

Hvis man har fulgt med i debatten, er der ingen tvivl om, at kritikken mod klimamålene har buldret i efteråret. Det går for langsomt, og når der sker noget, så sker det med de forkerte midler – lyder et udpluk af kritikpunkterne.

Anne Paulin
Klimaordfører, Socialdemokratiet

Nye teknologier eller ej?

Tilbage i marts udkom Klimarådet med en rapport med titlen ‘Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion.’ Ifølge rapporten fra Klimarådet er de nuværende metoder ikke nok til at bringe os i mål med en reduktion på 70 procent, dog er det heller ikke umiddelbart nødvendigt at bringe helt uprøvede teknologier i spil.

På trods af det præsenterede Dan Jørgensen (S) den 29. september 2020 regeringens årlige status på klimaplanen. I samme ombæring kunne klimaministeren fortælle, at regeringen sætter sin lid til endnu uudviklede teknologier, der først kan spare os drivhusgasser i slutningen af årtiet.

Klimarådet: Ja til el, nej til kul

Hvis Klimarådets forslag implementeres og gennemføres, er der ifølge rapporten sket betydelige klimaforbedringer i Danmark, når kalenderen siger 2030.

»Hvis Klimarådets bud på omstillingen i implementeringssporet gennemføres, er kul helt udfaset i el- og fjernvarmeproduktionen i 2030, der kører omkring 1 mio. elbiler rundt på de danske veje, der er sket betydelige energieffektiviseringer i industriens energiforbrug, gasforbruget til blandt andet boliger og industriens processer dækkes næsten helt af grøn gas, og landbruget har taget de mest oplagte redskaber i brug til at reducere udledningerne fra jorden, gødning og dyrehold,« står der i rapporten.

Klimarådet foreslår, at regeringen generelt tænker i to spor: Implementering og udvikling. I implementeringssporet arbejdes der med allerede kendte omstillingselementer, hvor en grøn teknologi erstatter sort teknologi, mens forbruget næsten er uændret – et eksempel er skiftet fra benzinbil til el-bil.

Udviklingssporet handler derimod om brugen af nye omstillingselementer og uprøvede teknologier. Det handler om, at danskernes vaner og forbrug ændres og bliver mere klimavenlige. Det er dog også et spor, der kræver en anden politisk tilgang.

I rapporten står: »Det kortsigtede politiske fokus her bør være på investering i den strategiske udvikling og planlægning af, hvordan disse omstillingselementer kan yde det nødvendige bidrag inden 2030. Frem mod 2030 og videre frem mod 2050 skal de enkelte omstillingselementer i udviklingssporet løbende overgå til implementeringssporet i takt med, at elementerne bliver udviklet, afprøvet og kommercialiseret, og i takt med, at nye virkemidler tages i brug for at realisere dem.«

Energirenoveringer er vigtige

Som en stor del af Klimarådets forslag er også energirenoveringer og implementering af varmepumper og fjernvarme. Det skyldes, at bygninger spiller en vigtig rolle, både når det kommer til CO2-udledningen – og samfundsøkonomisk. Det er klimaordfører Anne Paulin (S) enig i:

“Tilskudsordningerne i form af den nye bygningspulje såvel som skrotningsordningen til oliefyr, vil være med til at gøre en positiv forskel, der vil få flere danskere til at kaste sig over at energirenovere. Vi ser frem til at følge puljens udmøntning, der forhåbentligt betyder, at mange borgere vil få en håndsrækning til grønnere og sundere boliger, til gavn for vores klima.”

Men hvad så – kan vi nå det?

Det lyder alt sammen rosenrødt og brugbart, men vi står tilbage med det store spørgsmål – nemlig, når vi det?

Klimarådet har ikke ønsket at udtale sig om, hvorvidt 2030 og 2050-målene umiddelbart er realistiske at nå ud fra vores nuværende situation. Klimarådet skal nemlig ifølge klimaloven først gøre status til februar 2021. Her skal de lave en samlet vurdering af situationen og, hvorvidt regeringens mål er realistiske at nå.

Klimarådet foreslår derfor:

  1. Kontrol med bygningsreglementets krav om energieffektivisering ved ombygninger
  2. Hjælp til forbedring af bygningers tekniske installationer
  3. Gør finansieringsløsninger bedre gennem energiservice-virksomheder
  4. Krav om energirenovering af kommunale og regionale bygninger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *