Regeringens grønne skattereform
I går (mandag den 23. november 2020) præsenterede regeringen deres udspil til en grøn skattereform. ”En grundlæggende grøn kickstart af Danmark”, kalder skatteministeren udspillet, mens kritikere mangler ambitioner. Få overblikket her.
Skatteminister Morten Bødskov (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) har præsenteret regeringens bud på en såkaldt ”grøn skattereform”. Skatteministeren fremhæver, at reformen skal være en grøn genstart af Danmark, mens klimaministeren pointerer, at der både er pisk og gulerod. Og den 1. januar 2021 forventes den nye skattereform at træde i kraft. Lad os se nærmere på udspillet.
Finansloven 2021 er vedtaget
Finansloven er vedtaget og den har også en grøn profil. De grønne tiltag er flere og dækker bredt over alt fra el-biler til et forøget grønt håndværkerfradrag. Vi dykker ned i de grønne initiativer, der er relevante for de danske boligejere i denne artikel.
Højere energiafgifter til erhvervslivet
I regeringens skatteudspil skal energiafgifter for erhverv, landbrug og industri stige frem mod 2025. Energiafgifterne betales for de fossile brændstoffer, som erhvervslivet bruger og hæves helt konkret med 6 kroner pr. gigajoule energi. Det betyder eksempelvis, at landbruget, der i dag betaler 1,5 kroner pr. gigajoule, skal betale 7,5 kroner, mens industrien går fra 4,5 kroner til 10,5 kroner.
Det mener erhvervslivet
Spørger man erhvervslivets parter, er de ikke tilfredse med en højere energiafgift. Dansk Erhverv og Dansk Industri har udtalt, at de ikke bakker op om forslaget, og fra sidstnævnte lyder det, at en højere energiafgift vil komme til at ramme en bestemt gruppe virksomheder særligt hårdt, herunder producenter af sukker, cement og glas. Altså produkter som forbrugerne efterspørger. Det skriver TV2.
I skatteudspillet vil regeringen også hæve den nuværende Erhvervspulje, som yder tilskud til virksomheders energiinvesteringer med ca. 315 millioner kroner fra 2021 til 2025.
Virksomheder får skatterabat
Hvor den højere energiafgift kan ses som regeringens pisk er det næste punkt i skatteudspillet mere en gulerod. Allerede fra næste år vil danske virksomheder nemlig få en rabat på nye investeringer for i alt 5,2 milliarder kroner, så de kan omstille sig til en mere bæredygtig fremtid.
Faktisk er der ikke et konkret krav om, at virksomhedens investeringer er grønne, men tanken bag er naturligvis, at skatterabatten skal sætte skub i den grønne omstilling på forkant i stedet for på bagkant, når kalenderen skriver 2030.
Uambitiøst udspil
Flere af Folketingets partier har været ude med kritik af udspillet. Hvor Venstres formand Jakob Ellemann Jensen sammenligner skattereformen med en skuffende julegave – ”fire Duplo-klodser i stedet for den store Imperial Star Destroyer fra Lego”, man ønskede sig, så efterlyser klimaordfører for Enhedslisten, Mai Villadsen, flere CO2-reduktioner. Til DR Nyheder siger hun:
”Problemet er, at det næsten ingen CO2-reduktioner giver. Regeringen har sagt, at de vil give en masse penge til den grønne omstilling. Nu finder vi så ud af, at de penge skal gå direkte ned i virksomhedernes lommer og ikke nødvendigvis til noget grønt. Det er simpelthen hovedløst.”
– Mai Villadsen, klimaordfører for Enhedslisten
Mangler incitament til CO2-reduktion
Spørger man tænketanken Cepos, så har skattereformen intet med grøn at gøre. Denne kritiske udmelding skyldes, at tænketanken mangler at se incitament til CO2-reduktion.
”Regeringens forslag om at hæve erhvervenes energiafgifter vil ramme al energi uanset CO2-udledning og friholde udledninger fra især landbruget. I stedet bør energiafgifterne afskaffes, og CO2-afgiften hæves og udbredes til alle udledninger,” siger analysechef Otto Brøns-Petersen fra Cepos til TV2.
Når vi klimamålene?
I 2030 skal vi nå klimamålet om en reduktion af vores drivhusgasser på hele 70 procent, når man sammenligner med udledningen i 1990. Og i 2050 skal Danmark være CO2-neutralt.
Med skatteudspillet anslås en reduktion på 0,5 millioner ton CO2 i 2025, hvilket betyder, at der mangler yderligere 16 millioner ton for at nå klimamålet
Fordelen ved en forhøjet CO2-afgift, som skulle gælde alle dele af erhvervslivet, vil nemlig give et større incitament til CO2-reduktion. Ifølge skatteminister Morten Bødskov er tiden dog endnu ikke moden til en sådan afgift.