Spray din krybekælder og sænk varmeregningen
For at opnå varme gulve, kan du med fordel isolere din krybekælder ved at spraye papiruld og miljøvenlig lim direkte op under gulvet. Metoden kan sænke din varmeregning markant.
For at opnå varme gulve, kan du med fordel isolere din krybekælder ved at spraye papiruld og miljøvenlig lim direkte op under gulvet. Metoden kan sænke din varmeregning markant.
Mange husejere med krybekældre oplever, at gulvet føles koldt og ubehageligt at gå på. Kulden trænger op gennem gulvet, fordi det ikke er tilstrækkelig isoleret pga. svære arbejdsforhold, eftersom en krybekælder ligger lav. Det hele resulterer i en høj varmeregning.
Typisk er krybekældre isoleret med isoleringsmåtter, hængt op med ståltråd, så det løftes tæt op til undersiden af gulvet. Men erfaringer viser, at ståltråden med årene giver efter med det resultat, at isoleringsmåtterne sætter sig og derved kommer til at hænge.
For at undgå kolde gulve og isoleringsproblemer, som ståltråden medfører, er der hjælp at hente med en effektiv isoleringsmetode. Idéen er, at man blander papiruld med miljøvenlig lim, hvorefter man sprayer blandingen direkte op under gulvet i krybekælderen. Det er en effektiv måde at isolere luftrummet mellem gulvet og jorden på, fordi alle utætheder bliver lukket, og kuldebroer og varmetab mindskes.
Hvis at ens krybekælder er så lav, at man ikke kan spraye papiruld ind, kan man efterisolere udefra gennem ventilationsriste med flamingo, der også en effektiv isoleringsmetode.
Lavere varmeregning
Hele pointen med at efterisolere sin krybekælder er naturligvis for at have et klimavenligt hus og ikke mindst for at sænke varmeregningen. Og faktisk er der penge at hente, når krybekælderen er isoleret. Gulvene bliver varme og ikke kolde, og man behøver ikke at skrue så højt op for varmen.
Et eksempel kan lyde: Hvis man isolerer en tom krybekælder på 90 kvadratmeter med 100 mm papiruld, sænker man den årlige energiudgift med ca. 2550 kWh. Det svarer til en årlig besparelse på varmeregningen på ca. 3870 kroner, hvis man fyrer med naturgas.
Få tilbud på isolering af krybekælder
Skal du have udført en isoleringsopgave, kan du indsende din opgave på Energihjem.dk, hvorefter du vil modtage tre tilbud fra vores landsdækkende netværk af leverandører.
Artiklen er udarbejdet sammen med Rikke Henningsen Herrguth fra Papiruld Danmark.
4 kommentarer
Hvem sprayer krybekælder isolering op under gulv
Hej Tommy
Tak for din henvendelse. Det er der flere isoleringsfirmaer der gør. Hvis du har brug for hjælp til isolering af din krybekælder, kan du altid sende din opgave ind på Energihjem.dk for 3 uforpligtende tilbud.
De bedste hilsner,
Michelle / Energihjem.dk
Hej Søren
Tak for dit indlæg.
Du har ret i, at det for nogle boligejere ikke kan betale sig pga. fjernvarmen, men jeg tror, at det er meget individuelt, alt efter, hvilket hus man bor i, og hvilke isoleringsformer man har fået foretaget.
“hvis man fyrer med naturgas”, måske.
Men mange danskere, måske de fleste?, har altså fjernvarme – og her i Århus kan det fx. ikke engang betale sig at få efterisoleret vores loft, selv om der blot ligger 100 mm. rockwool.
Det er simpelthen ikke rentabelt – og det har jeg energikonsulentens ord for. Det var ellers denne, der skulle ligge til højrebenet, så de andre energi-renoveringer kan da slet ikke svare sig. Måske break-even om 30-40 år…
Viser 0 af 4 kommentarer