Guide og pris: Hulmursisolering med flamingo

Flamingokugler eller -granulat er et godt valg til din hulmursisolering og samtidigt også et af de billigste. Det har været brugt i mange år og er et anerkendt isoleringsmateriale i byggebranchen.

Flamingo / EPS

Lad mig først give dig en lille, pudsig oplysning: Flamingo hedder i virkeligheden EPS, hvilket vil sige ekspanderbart polystyren.

I Danmark kalder vi det normalt bare for flamingo, som i virkeligheden er navnet på det firma, der først fremstillede det og gjorde det populært som isoleringsmateriale.

Hvorfor skal du vælge flamingo?

Flamingo er et oliebaseret plastprodukt, der ved en særlig opskumningsproces ender med at være et meget let materiale med høj isoleringsevne.

Det isolerer effektivt, netop fordi flamingo er fyldt med luft (98 % luft og 2 % polystyren). Når det blæses ind i hulmuren som granulat eller kugler, opnår man et godt resultat med en lav varmeledningsevne.

Fordelene ved flamingo:

  • Høj isoleringsevne
  • Lav lambda-værdi (varmeledningsevne)
  • Fugtafvisende
  • Genanvendeligt
  • Billigere end de fleste materialer

Der er dog en ulempe ved flamingo, nemlig at den er brandfarlig. Men du behøver ikke at være nervøs, for flamingo bruges kun i konstruktioner, der er omgivet af ubrændbart materiale, som fx murstene i en hulmur. Derfor kan du roligt vælge flamingo til din hulmursisolering.

Vælg evt. genbrugt flamingo-granulat

Hvis du gerne vil skåne miljøet, er genbrugt flamingo-granulat måske den rette løsning for dig. For det er nemlig muligt at genanvende flamingo. Der findes virksomheder, som opkøber brugt flamingo og bagefter granulerer det, så det kan blive genbrugt. Og det anses faktisk for at have stort set de samme gode isoleringsegenskaber som den nyproducerede flamingo, så der taber du ikke i forhold til kvaliteten. Samtidig sparer du atmosfæren for 1 kg CO2 for hvert kg flamingo, der bliver genanvendt. Desuden er det også et billigt alternativ, så alt i alt er det en idé, der måske er værd at overveje, når du skal til at hulmursisolere.

Flamingo med grafit

Du kan også vælge en anden slags flamingokugler/-granulat, som har en endnu bedre isoleringsevne: flamingo, der er tilsat grafit.

Det skønnes, at materialet isolerer ca. 20% bedre end almindelige flamingokugler, og flere virksomheder reklamerer endda med, at de ikke kræver en merpris for det i forhold til almindelig flamingo.

Hvad koster hulmursisolering med flamingo?

Det findes der selvfølgelig ikke et endegyldigt svar på, da det kommer meget an på den specifikke isoleringsopgave, men det er muligt at finde en pris på omkring 100 – 150 kr. per m2 inklusiv moms. (Se også: Hvad koster hulmursisolering og Pris pr. m2)

Ønsker man en konkret pris er det en god idé at indhente tilbud fra forskellige isolatører og få en konkret pris hulmursisoleringen. Det kan du gøre her på Energihjem.dk, da vi samarbejder med håndværkere i hele landet.

Så kontakt os og brug blot to minutter på at udfylde formularen. Så modtager du gratis 3 uforpligtende tilbud på din opgave inden for de næste tre dage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

16 kommentarer

Hej Allan

Tak fordi du læser vores artikler og skriver ind til os. Vil du uddybe dit spørgsmål?

Med venlig hilsen

Ida – Energihjem.dk

Viser 0 af 16 kommentarer

Vis flere kommentarer