Kun to uger tilbage af oliefyrsordningen

Skal du af med dit hostende, harkende og umættelige oliefyr, så er det ved at være absolut sidste chance, hvis du ønsker tilskud til en udskiftning til en mere klimavenlig opvarmningsform. Der er nemlig kun to uger tilbage af regeringens skrotningsordning for oliefyr.

NB: Denne artikel er fra 2011. Folketinget har i 2020 vedtaget en ny skrotningspulje, der skal udfase olie- og naturgasfyr. Ifølge aftaleteksten skal skrotningsordningen allerede træde i kraft i 2020, hvor boligejere kan få et kontant tilskud, når fyret skrottes til fordel for en grøn varmekilde, som en varmepumpe. Det kan du læse mere om her.

Skal du af med dit hostende, harkende og umættelige oliefyr, så er det ved at være absolut sidste chance, hvis du ønsker tilskud til en udskiftning til en mere klimavenlig opvarmningsform. Der er nemlig kun to uger tilbage af regeringens skrotningsordning for oliefyr.

Du skal til at rubbe neglende, hvis man skal gøre brug af den attraktive skrotningsordning for oliefyr. En ordning, hvor man for eksempel kan modtage tilskud på helt op til 20.000 kroner, hvis man etablerer jordvarme.

Tilbud skal indhentes først

Skæringsdatoen for ansøgning om tilskud er således den 30. juni, eller sagt på en anden måde: Om præcist to uger. Inden man kan søge om tilskud skal man dog have indhentet et tilbud på opgaven, så der er ikke længere megen tid at spilde. Har man til gengæld indhentet tilbud fra en installatør, så er resten af proceduren ganske simpel.

“Det kan næsten ikke være lettere. Man søger om tilskud via hjemmesiden skrotditoliefyr.dk,”

siger chefkonsulent, Morten Nordahl Møller til Energihjem.dk.

Så meget kan du spare

Både flerfamilieboliger og enfamilieboliger. Alle ejere af helårsboliger med oliefyr som opvarmningssystem kan få glæde af tilskuddet, hvis blot en række enkle kriterier er opfyldt.

Enfamilieboliger:

  • Til etablering af jordvarme (væske-vand varmepumpe) ydes et tilskud på kr. 20.000,-
  • Til etablering af luft-vand varmepumpe ydes et tilskud på kr. 15.000,-
  • Til etablering af fjernvarmeunit ydes et tilskud på kr. 10.000,-
  • Til etablering af solvarmeanlæg ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne til solvarmeanlægget.

Flerfamilieboliger:

  • Til etablering af jordvarme (væske-vand varmepumpe) i flerfamilieboliger ydes et tilskud på 25 % af de tilskudsberettigede indkøbs og installationsomkostninger, dog maksimalt kr. 10.000,- per helårsbolig.
  • Til etablering af luft-vand varmepumpe i flerfamilieboliger ydes et tilskud på 25 % af de tilskudsberettigede indkøbs og installationsomkostninger, dog maksimalt kr. 10.000,- per helårsbolig.
  • Til etablering af fjernvarmeunit i flerfamilieboliger ydes et tilskud på 25 % af de tilskudsberettigede indkøbs og installationsomkostninger, dog maksimalt kr. 10.000,- per helårsbolig.
  • Til etablering af solvarmeanlæg i flerfamilieboliger ydes et tilskud på 25 % af de tilskudsberettigede indkøbs og installationsomkostninger til solvarmeanlægget.

I helårsboliger, hvor dele af bygningen også benyttes til erhverv, nedsættes indkøbs- og installationsomkostningerne, således at der alene beregnes tilskud til den andel af det samlede etage-areal i bygningen, som er registreret i Bygnings- og Boligregistret, jf. lovbekendtgørelse om bygnings- og boligregistrering, og som anvendes til helårsbeboelse.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *