Opråb til regeringen imod endnu et tilskuds-flop

Regeringen og Venstre bør tænke sig nøje om i de igangværende energiforhandlinger, der indeholder et økonomisk tilskud til energirenoveringer. Nye tal fra SKAT viser, at håndværkerfradraget blev en fuser i 2011, og derfor er det nødvendigt, at regeringen skruer ambitionsniveauet op med et tilstrækkeligt stort energitilskud for at undgå endnu et tilskuds-flop.

Regeringen og Venstre bør tænke sig nøje om i de igangværende energiforhandlinger, der indeholder et økonomisk tilskud til energirenoveringer. Nye tal fra SKAT viser, at håndværkerfradraget blev en fuser i 2011, og derfor er det nødvendigt, at regeringen skruer ambitionsniveauet op med et tilstrækkeligt stort energitilskud for at undgå endnu et tilskuds-flop.

I de afsluttende energiforhandlinger i Energi- og Klimaministeriet lægger regeringen op til at skyde én milliard kroner efter et energitilskud, hvor boligejere kan søge om tilskud til energirenoveringer. Men spørgsmålet er, om beløbet er tilstrækkeligt.

Få indberetninger

Nye tal fra SKAT viser, at den seneste tilskudsordning, boligjobordningen, har været en fuser med hensyn til håndværkerfradraget, hvor boligejere kan få et fradrag på håndværkernes arbejdsløn på. Men kun omkring 153.000 personer har foreløbig benyttet sig af håndværkerfradraget i 2011. I alt er der blevet indberettet et fradrag på 1,6 milliarder kroner, hvilket er langt fra de 4,4 milliarder kroner, som man havde forventet.

Stort tilskud er nødvendigt

Hos Energihjem.dk, der formidler energirenoveringer og rådgiver om energi- og klimaområdet, oplever man, at danskernes efterspørgsel på energirenoveringer og tilskud er stor, men hvis de forskellige tilskudsordninger skal virke efter hensigten, skal beløbet reguleres.

”Boligjobordningen er endnu en tilskudsordning i rækken af flere ordninger, der er floppet, simpelthen fordi tilskuddet ikke har været stort nok. Hvis man skal indsætte nye vinduer for 70.000 kroner, er det ikke et tilskud på få tusinde kroner, der får boligejerne til at gå i gang. Derfor må vi på det kraftigste opfordre regeringen til at give et tilstrækkeligt stort tilskud til energirenoveringer, når energipuljen træder i kraft næste år,”

siger Michael Müller fra Energihjem.dk

Boligejerne er klar

Energihjem.dk er en del af AB Gruppen A/S, der årligt formidler mere end 20.000 bygge- og renoveringsopgaver for private boligejere og boligforeninger i Danmark. Ifølge Michael Müller er tendensen, at danskerne rigtig gerne vil energirenovere deres bolig, men tilskuddet skal være tilstrækkeligt stort, før boligejerne går i gang.

”De milliarder, der ikke er brugt på boligjobordningen burde man stærkt overveje at flytte over i den kommende energipulje, så man kan give et fornuftigt tilskud til energirenoveringer, måske op til 20.000-30.000 kroner pr. husstand. Vi så det samme med skrot-dit-oliefyr-ordningen, der ligeledes blev en fuser, og derfor må man opfordre parterne i de nuværende energiforhandlinger til at fastsætte et så stort energitilskud, at man ved, at puljen får den ønskede effekt.”

Energihjem.dk oplever især en stor efterspørgsel på solceller, jordvarmeanlæg og energirigtige vinduer.

Det er fortsat muligt at søge midler fra boligjobprdningen, der løber frem til udgangen af 2012.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.