Energitilskuddet genåbner efter påsken med melding om flere ansøgningsrunder i 2021
I dag kom den længe ventede melding fra Klimaministeren: Næste ansøgningsrunde til energitilskuddet, også kaldet Bygningspuljen, åbner op ugen efter påske. Datoen er den 7. april kl. 10. Der forventes at blive fastlagt tre ansøgningsrunder i 2021. Bliv klogere på den opdaterede pulje her.
OPDATERING 15.09.2021: Næste tilskudspulje åbner den 16. marts 2022 kl. 10, Nedenstående ændringer er stemt igennem og du skal derfor bl.a. have energimærke E, F eller G, hvis du ønsker tilskud til andet end varmepumpen. Læs mere her: Ændringerne lyder.
OBS: Den næste tilskudspulje åbner i 2023 med en ny opsætning. Puljen deles nemlig op i en varmepumpepulje og en energirenoveringspulje.
Tilbage i oktober 2020 åbnede den første ansøgningsrunde til Energistyrelsens energitilskud, som blev tømt på blot fire dage. Det efterlod tusindvis af ansøgere med en lang næse, da kun 5.420 ud af 19.336 ansøgere fik glæde af tilskudspuljen. Samtidig betød det længere behandlingstid, hvorfor flere først fik svar i slutningen af december. Dét skal de nye tiltag lave om på.
Næste ansøgningsrunde åbner
… I uge 14, som er den første uge efter påsken. Den konkrete dato den 7. april kl. 10. Oprindeligt skulle puljen åbne i slutningen af marts, men ændringer i Energistyrelsens ansøgerportal og udviklingen af bedre vejledningsmateriale til ansøgerne har udskudt processen. Den konkrete dato er endnu ikke fastsat.
Tre ansøgningsrunder i 2021
OBS: Den 16.06.2021 meldte Energistyrelsen, at der kun kommer to tilskudspuljer i 2021 – en i april og en i september.
Energistyrelsen vurderer, at det er hensigtsmæssigt at ændre i designet, så der i stedet for én pulje hele året etableres flere ansøgningsrunder i løbet af året. Det betyder også, at flere kan nå at gøre sig klar og forberede sig til at søge puljen. Du skal eksempelvis have anskaffet dig et gyldigt energimærke, hvis du vil søge til andet end en varmepumpe.
I 2021 er der – indtil nu – afsat 675 mio. kroner til tilskudsspuljen. I den første ansøgningsrunde, der åbner den 7. april kl. 10, er der afsat 250 mio. kr. De resterende puljer forventes at åbne i primo august og medio oktober/primo november.
Kom godt fra start
Ansøgningerne behandles igen efter først-til-mølle-princippet, så det handler om at komme hurtigt ud af starthullerne, da sidste pulje var opbrugt på omkring 4 dage. Fik du afslag i sidste tilskudspulje skal du ansøge på ny.
Du skal bruge et energimærke, der er gyldigt efter 1.10/2012, hvis du skal søge om energitilskud til andet end varmepumpen. Samtidig er det et nyt krav, at din bolig skal have energimærke E, F eller G. Du kan også få tilskud til energimærket. Energikonsulenterne melder allerede om travlhed, så vi anbefaler, at du kontakter et firma hurtigst muligt.
Energistyrelsen har også lavet denne guide til ansøgningsportalen
Stop-and-go-effekt på varmepumper
Flere ansøgningsrunder skal også være med til at imødekomme den stop-and-go-effekt, man oplevede efter sidste tilskudsrunde. Her meldte varmepumpefirmaer om store fald i forhold til indkøb og installering af varmepumper. Boligejerne ville hellere afvente den kommende pulje i stedet for at sætte gang i energirenoveringen.
- 60 procent af puljen er målrettet projekter, som indebærer konvertering til varmepumper eller konverteringer til varmepumper sammen med energieffektiviseringstiltag.
Lavere tilskudssatser i 2021
Ikke kun flere ansøgningsrunder kan præge designet af de kommende tilskudspuljer. I et udkast til en ændret bekendtgørelse præsenterer Energistyrelsen nemlig to mulige ændringer:
1) Fastsættelse af flere ansøgningsrunder
2) Justering af tilskudssatserne
De flere ansøgningsrunder kan nemlig betyde en justering i forhold til tilskudssatserne. Tilskudssatserne består af en procentsats, som ganges på Energistyrelsens estimerede markedspriser for de støtteberettigede tiltag.
Eksempelvis vil det fremadrettet være muligt at få et tilskud til en varmepumpe på ca. 21.140-25.850 kr. per standardhusstand. I oktober-puljen lød beløbet på 26-28.000 kr. per standardhusstand.
Den 16.06.2021 kom melding om yderligere nedsættelse af satserne: Energistyrelsens eksempler på de nye satser i et 140 m2 hus:
- A+++ varmepumpe: 19.000 kr.
- A++ varmepumpe: 14.000 kr.
- 25 m2 vinduer i energiklasse 1: 7.750 kr.
- 25 m2 vinduer i energiklasse 2: 27.500 kr.
- Isolering af uudnyttet tagrum med u-værdi før på >= 0,20: 8.400 kr.
Hold dig opdateret på de kommende tilskudspuljer
Tilmeld dig Energihjem.dks gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret med nuværende og kommende tilskudspuljer.
4 kommentarer
Hej Nynne
Ang energipuljen der åbner 7/4:
Er det meningen at man skal printe ansøgningen ud, krydse af, skrive under og så scanne den ind så man kan vedhæfte den i ansøgningen?
Mvh Jan S
Hej Jan
Tak for din relevante kommentar. Du udfylder ansøgningen online via Energistyrelsens ansøgningsportal (OBS den er ikke åben endnu: https://tilskud.ens.dk/Dashboard/Login)
Du kan læse mere om ansøgningen og se eksempler på dem her: https://sparenergi.dk/forbruger/materialer/ansogervejledning-til-bygningspuljen
De bedste hilsner
/Nynne – Energihjem.dk
Hej
Hvis man skal skifte vinduer til 100000kr og man får tilskud er det så Max 30% man kan få
Hej Troels
Tak for din kommentar. Energistyrelsens har lavet en tilskudsberegner, hvor du udregne en estimeret pris på tilskuddet. Dette er som nævnt blot et estimat. Find tilskudsberegneren her:
https://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/tilskudsberegner
Vær opmærksom på, at der er varslet et lille fald i tilskudssatserne her i 2021.
De bedste hilsner
/Nynne – Energihjem.dk
Viser 0 af 4 kommentarer