Status: Tre år med energitilskud

Energitilskuddet har fået en del opmærksomhed siden tilskudspuljen blev åbnet for første gang for tre år siden. Mange venter på nyt om de kommende puljer. Vi fordriver ventetiden med et tilbageblik på de seneste tre år og ser nærmere på, hvem der har fået tilsagn, og hvor meget de har fået.

Imens vi venter på nyt om den kommende Varmepumpepulje og Energirenoveringspulje, kan vi se tilbage på, hvordan det er gået med Bygningspuljen – og hvad pengene er blevet brugt til.

Det eftertragtede energitilskud – også kaldet Bygningspuljen – var åben fra oktober 2020 til udgangen af 2022. Her var det muligt at søge om tilskud til energiforbedringer af boligen, som varmepumper, isolering og udskiftning af vinduer.

I 2023 lukkes Bygningspuljen ned og erstattes af:

I Varmepumpepuljen er det muligt at ansøge om tilskud til at skifte varmekilden ud med en varmepumpe, mens Energirenoveringspuljen formentlig vil indeholde nogle af de samme emner som Bygningspuljen. Pr. 6. marts 2023 er der endnu ikke fastsat nogen datoer for åbningen af ​​disse to puljer i løbet af 2023.

Sådan blev Bygningspuljen brugt:

Boligejerne har samlet fået 46.635 tilsagn om tilskud til energiforbedringer af helårsboliger siden Bygningspuljen åbnede første gang i 2020.

Tilsagn fordelt på år:

  • 2020: 5.420
  • 2021: 20.787
  • 2022: 20.497

Hvad gør man, hvis man har fået tilsagn, men endnu ikke har fået udført arbejdet?

Har du fået tilsagn om tilskud, men endnu ikke fået udført arbejdet, så er der mulighed for at få tidsfristen udskudt. I hvert fald hvis du endnu ikke har overskredet tidsfristen på de to år. Der er nemlig mulighed for at få dispensation. Det kræver bare, at man sørger for at søge om dispensation inden tidsfristen udløber. Man går ind på sin sag for at søge dispensation og trykker på ”Anmod om udsættelse” og så skal man huske at give en grund, som eksempelvis, at der er lang leveringstid på materialerne.

Hvor mange har fået udbetalt pengene?

Ifølge Energistyrelsen er der i februar 2023 i alt 10.766 ansøgere, der har fået udbetalt tilskud for i alt 267 mio. kr. 

Det samlede beløb, der i sidste ende bliver udbetalt, kender de ikke endnu. Det skyldes, at pengene først bliver udbetalt, når energiforbedringerne er udført.

Hvor mange penge er der i Bygningspuljen?

Finansloven for 2021 afsatte flere midler til at søge om tilskud til energiforbedringer, hvilket også øgede midlerne til Bygningspuljen. Følgende beløb blev tildelt:

  • 2021: 675 millioner kr.
  • 2022: 375 millioner kr.
  • 2023: 320 millioner kr.
  • 2024: 315 millioner kr.
  • 2025: 230 millioner kr.
  • 2026: 200 millioner kr.

Puljen kan også øges yderligere, da der i finansloven er afsat mellem 60 og 225 millioner kr. fra 2021-2025 til fordeling mellem Bygningspuljen (der i 2023 bliver opdelt i varmepumpepuljen og energirenoveringspuljen), Skrotningsordningen, Fjernvarmepuljen og Afkoblingsordningen. Det er endnu ikke besluttet, hvor mange af midlerne der vil gå til hver pulje/ordning.

Tilskud fordelt på tiltag:  

Bygningspuljen finansierer både forbedringer af boligerne for at reducere energiforbruget og udskiftning til varmepumper i områder, hvor fjernvarmetilslutning ikke er mulig.

Isolering, vinduer og ventilation tegner sig for cirka 31% af de tilsagn, der er givet, mens resten er gået til konvertering til varmepumper. Der er samlet givet tilsagn for mere end 800 millioner kroner til konvertering til varmepumper. En opgørelse af tilskud fordelt på de enkelte initiativer blev senest opdateret den 1. juli 2022.

Tilskud cirkeldiagram

Tilskud fordelt på landets regioner

Ifølge Energistyrelsen afspejler fordelingen af tilsagn befolkningstætheden.

  • Region Hovedstaden: 9.776 tilsagn svarende til 309,6 millioner tilskudskroner.
  • Region Syddanmark: 9.261 tilsagn svarende til 266,5 millioner tilskudskroner.
  • Region Sjælland: 8.244 tilsagn svarende til 227,3 millioner tilskudskroner.
  • Region Midtjylland: 8.539 tilsagn svarende til 239,7 millioner tilskudskroner.
  • Region Nordjylland: 3.506 tilsagn svarende til 106,3 millioner tilskudskroner.

Kilde: Energistyrelsen.dk

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

30 kommentarer

Kan man få tilskud til opsætning af vandmålere i mindre etageejendom – 28 lejligheder og kan det søges samlet via ejerforening?

Michelle NielsenMichelle Nielsen

Hej Lis

Mange tak for din henvendelse. Der er pt ikke mange oplysninger om energirenoveringspuljen, så vi ved desværre ikke, hvad man kan få tilskud til endnu. Så snart vi ved mere, opdaterer vi selvfølgelig her på hjemmesiden og sender informationerne ud via vores nyhedsbrev.

De bedste hilsner,
Michelle / Energihjem.dk

AvatarLars Holmgaard

Er det sandsynligt at der kommer tilskud til udskiftning af vinduer igen, mit hus er

Energi D

Michelle NielsenMichelle Nielsen

Hej Lars

Mange tak for din kommentar. Vi ved endnu ikke særligt meget om energirenoveringspuljen, men bl.a. sidste år var der et krav om, at ens bolig skulle være af energimærke E, F eller G før man kunne søge om tilskud.

De bedste hilsner,
Michelle / Energihjem.dk

AvatarMaria Carlsen

Hej Morten,
Mange tak for din kommentar. Der er på nuværende tidspunkt intet nyt. Det er meningen, at der skal åbne en varmepumpepulje op her i 1. kvartal af 2023. Vi ved endnu ikke så meget endnu, da der mangler udmeldinger fra Energistyrelsen. Når vi ved mere, så skriver vi om det her på portalen og vi sender også et nyhedsbrev ud.

Bedste hilsner
Maria – Energihjem.dk

Viser 0 af 30 kommentarer

Vis flere kommentarer