Nu har 670.000 ejendomsejere fået besked om fjernvarmeplanerne
Russisk gas, fjernvarmeområder og varmeplaner – det kan være svært at finde hoved og hale i de danske opvarmningsmønstre. De stigende energipriser har cementeret vigtigheden i ikke at være for afhængig af udefrakommende opvarmningskilder. Regeringen ønsker derfor at skrue ned for russisk gas og skrue op for fjernvarme så vidt muligt. Vi stikker en finger i jorden i forhold til fjernvarme og hvordan regeringen i samarbejde med de danske kommuner, vil forsøge at skubbe de danske borgere i retning af mere bæredygtige opvarmningsmetoder.
De er tidligere blevet påpeget, at kommunerne har en stor stemme i at få mindsket opvarmningens afhængighed af russisk gas. Det er derfor blandt regeringens planer at få udfaset gas som middel til opvarmning af de danske hjem komplet. Derfor har omtrent 670.000 danskere siden d. 1. januar 2023 modtaget et brev fra kommunen, hvori der står om det er muligt for husstanden at modtage fjernvarme eller ej, eller om det menes at de bør undersøge andre muligheder for opvarmning end deres nuværende.
Hvordan fungerer fjernvarme?
Fjernvarme er varmt vand, der i et fjernvarmeanlæg bliver opvarmet, og derefter bliver leveret til de danske stuer. Efter brug til opvarmning, bliver vandet sendt tilbage til anlægget for igen at blive varmet op. Du kan læse meget mere om fjernvarme lige her.
Hvor mange kan få fjernvarme i fremtiden?
Af de udsendte breve fra kommunen til de danske indbyggere, fremgik det, at ud af de i alt 670.000 indbyggere, var omtrent 32 procent, der allerede fra udsendte brevs dato kunne modtage fjernvarme, eller lå placeret i et område der på tidspunktet var godkendt til fjernvarme. Det svarer til ca. 215.000 indbyggere.
Samtidig kunne 40 procent, eller omtrent 270.000, af modtagerne af fjernvarmebrevene konstatere, at de var placeret i et fjernvarmeområde, som er et område, der har mulighed for at få fjernvarme som varmekilde. Det skal dog undersøges om de individuelle husstande kan blive tilbudt fjernvarme og det kræver flere analyser af de pågældende områder.
Desværre har det også være tilfældet for mange danskere, at der i deres område, ikke er mulighed for at få fjernvarme – heller ikke de kommende år. Dette gælder omtrent 22 procent, eller ca. 150.000 danskere. Der bliver i denne forbindelse foreslået fra kommunen, at disse indbyggere overvejer at finde en alternativ opvarmningskilde til gas.
De resterende 6 procent af modtagerne af fjernvarmebrevet opfordres til at kigge mod mindre fælles varmeløsninger, hvis der ikke kommer fjernvarme i netop deres område.
Det menes at være positivt at kunne tilbyde så mange danskere fjernvarme med øjeblikkelig eller kort indførselstid. Samtidig er det godt at få udpenslet for de borgere, der ikke har mulighed for fjernvarme, at de med fordel kan undersøge mulighederne for at få en ny alternativ varmekilde så hurtigt som muligt, med henblik på ikke at blive unødigt påvirket af de ekstreme energipriser, der er aktuelle lige nu.
Tilskud til fjernvarme (fjernvarmepuljen)
Det kan være dyrt for fjernvarmeselskaber at udbrede muligheden for fjernvarme hos danskerne. Derfor kan de søge om økonomisk tilskud til at udbrede muligheden. Dette sker gennem ansøgning til tilskud af projekter fra de danske fjernvarmeselskaber. Ansøgningsrunden åbnede for fjernvarmeselskaberne d. 23. januar 2023 og giver mulighed for et tilskud op til 20.000 kr. pr. fjernvarmeanlæg, de kunne gøre tilgængelige for borgere. Denne tilskudspulje har udløb efter 1. kvartal i 2023.
Midlerne i fjernvarmepuljen 2023
Der er i alt udlovet 295 millioner kr. i samlet tilskud til de danske fjernvarmeselskaber. Dette mener de i alt ca. 400 fjernvarmeselskaber dog er for lidt i forhold til den efterspørgsel, der vil komme. Derfor handler det om at ansøge i god tid. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagard oplyser dog, at der i alt er sat omtrent 4,2 milliarder kr. af til udfasning af gas- og oliefyr i perioden 2020 til 2026. Derfor er der flere, der mener at der åbnes for nye puljer, men intet er sikkert på dette område.
Skift dit fyr?
Er du en af dem, der ikke kan få fjernvarme? Så er det måske på tide at få skiftet dit gas- eller oliefyr. I vores varmekildeunivers samler vi det store overblik, så du kan blive klogere på varmepumper, fjernvarme og jordvarme. Vi svarer også på de typiske spørgsmål boligejerne har, når fyret skal udskiftes, kommer med regneeksempler og lånetilbud.
4 kommentarer
Hej. Vi har gasfyr, og det er netop godkendt at der startes op med fjernvarmearbejde start april i vores område (Almind 6051), men præcis hvornår vi får fjernvarme, ved vi ikke.
Hvordan kan på nogen måde vide, hvornår vi kan søgetilsku om afkoblingstilskud af vores gasfyr?
Er der andre tilskud vi kan søge, da vores pris er 100.000 kr. fra Trefor.
Hej Stina
Mange tak for din besked. Man kan kun få del af afkoblingspuljen, når man afkobler ens gasforsyning, mens puljen er åben og der er penge tilbage i puljen. Da I ikke kender datoen for, at I får fjernvarme, kan I desværre ikke vide, om afkoblingspuljen er åben, når I skal afkoble gasforsyningen. Til vores viden, er der ikke andre tilskud, I kan søge ifm. etableringen af fjernvarme.
De bedste hilsner,
Michelle / Energihjem.dk
Jeg bor i Hundige Nord/ Greve her har vi et fjernvarmeværk 500m væk, men vi har intet hørt fra Greve kommune . Bor i Godsparken.
Hej Bent
Mange tak for din kommentar. Greve kommune oplyser på kommunens hjemmeside, at de er i gang med at sende brev ud til ejendomsejere med olie- eller gasfyr omkring mulighederne for at omstille til en grøn varmeforsyning. Så måske der er et brev på trapperne. Ellers kan du kontakte dem på mail på varme@greve.dk for at høre nærmere om dine muligheder for fjernvarme.
De bedste hilsner,
Michelle / Energihjem.dk
Viser 0 af 4 kommentarer