Kommunerne er klar til tilskudsordningen

Regeringen og Dansk Folkeparti vedtog i december måned en skrotningsordning for gamle oliefyr, men ikke alle roser initiativet.

Opdatering august 2020: Den nuværende tilskudspulje udløber i 2020, men i 2021 kommer en ny offentlig tilskudspulje til energibesparelser i bygninger til helårsbeboelse. De nærmere satser for energitilskuddet er ikke offentliggjort, men ligesom tilskudsordningen er i dag, skal ansøgningen ske før energirenoveringen påbegyndes.

Hvis du vil have besked, når der er nyt om tilskudsordninger, så tilmeld dig Energihjem.dks nyhedsbrev her:

I den nye finanslov vedtog regeringen og Dansk Folkeparti en ny tilskudsordning. Der er således blevet sat 400 millioner kroner af til at udskifte danskernes gamle oliefyr. Men ikke alle er lige begejstrede for ordningen.

I brancheforeningen Varmepumpefabrikantforeningen mener de, at tilskudsordningen er for sløv i optrækket. Boligejerne kan først søge tilskud fra 1. marts, og det betyder, at markedet går midlertidigt i stå indtil da. Og måske i endnu længere tid. For efter den 1. marts skal ansøgningen behandles, og derefter skal der så søges tilskud hos kommunen.

– I bedste fald kan de firmaer, der installerer varmepumper, få penge fra ordningen i juni eller juli. Indtil da trækker kunderne sig fra aftaler, og markedet går i stå. Der er risiko for, at flere firmaer ikke klarer sig gennem foråret, siger Lars Abel, der er sekretariatschef i Varmepumpefabrikantforeningen, til Energihjem.dk.

Breve til ministeren

Derfor har Varmepumpefabrikantforeningen, siden Finansloven blev vedtaget, sendt to breve til Klima- og Energiministeriet, hvori de opfordrer til at få ordningen i gang før den 1. marts. Brevene blev sendt i slutningen af 2009, og nu er svaret fra ministeriet kommet.

– De påstår, at det ikke har været muligt at sætte ordningen hurtigere i gang, så det må vi tage til efterretning. Der er ikke mere, vi kan gøre, siger Lars Abel, der dog også fik en enkelt positiv melding fra Klima- og Energiministeriet.

– Ministeren har meddelt kommunerne, at de skal gøre sig klar til de mange ansøgninger, der kommer, så det er positivt. Så kan vi håbe på hurtig sagsbehandlingstid i kommunerne, siger Lars Abel til Energihjem.dk.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *