Med energikonsulenten på hustjek: Dét bør du vide om energimærket

Også set i Magasinet Energihjem

“Først spørger jeg husejeren, hvad de ved om deres bolig. Det er jo som oftest dig selv, der kender dit hjem bedst.«

Sådan indleder Alex Lyng Vestergaard, da vi besøger ham til en snak om energimærkning en efterårsdag i Horsens. Tommestok og den digitale opmåler ligger pænt ved siden af hans tablet, hvor opmåling og information fra hustjekket skal noteres.

Alex ved, hvad han taler om – energimærkning har nemlig været hans speciale i mange år hos OBH Rådgivende Ingeniører, hvor de rykker ud, hvis du i forbindelse med et hussalg eller en energirenovering ønsker en energimærkerapport.

Boligens varmetab i centrum

»Energimærket handler om at give et hus en vurdering i forhold til energiforbruget. Vi kigger derfor på klimaskærmen – alt det, der vender ud mod det fri – vinduer, døre, gulve, vægge og lofter. Og så kigger vi på varmekilden. Det vi skal finde er nemlig værditabet,« forklarer Alex alt imens han måler vinduespartiet i den hyggelige murermestervilla.

»Udskifter du eksempelvis el-varmen ud med en varmepumpe, jordvarme eller fjernvarme kan du nemt rykke to energiklasser op,« siger Alex.

Husets karakter fra A til G

Det er misforstået, at et hus med et dårligt energimærke altid er lig med et dårligt hus set i forhold til husets tilstand, understreger Alex. Men der kan være et energibesparelsespotentiale, som boligejeren med fordel kan investere i for at forbedre den energimæssige standard for huset og dermed spare på energiforbruget.

»Se energimærkningen som en varedeklaration i forhold til hvor meget energi, der skal bruges for at varme huset op. Er huset E, så skal man bruge flere penge på at varme det op end et C hus. Når man giver en karakter på et hus, så giver man en karakter på folks hjem og måske følelser, og her skal du som boligejer vide, at et dårligt energimærke ikke nødvendigvis betyder, at det er et dårligt hus. Komforten kan være god, køkkenet nyt og rammerne hyggelige.«

Kælderen kan være en joker

For den erfarne energikonsulent gælder tommelfingerreglen, at det i huse efter 80’erne typisk er varmeinstallationerne, der trænger til en opdatering. I ældre huse end dem er det ofte klimaskærmen, men beliggenheden spiller også ind.

»Kommer man ud i landdistrikterne, er der typisk ikke fjernvarme, og her kan boligejeren med fordel skifte sit måske gamle oliefyr ud til en varmepumpe. Her kan oliefyret være den billigste løsning, selvom det langt fra er den grønneste,« siger Alex, der har endnu et godt råd:

”I energimærket skelner man sort/hvidt, når det kommer til opvarmede rum. Her oplever vi ofte, at kælderen kan være lidt af en joker. Har du eksempelvis en gammel radiator i kælderen, kan det give en pil nedad i energimærkningen. Her vil rummet nemlig registreres som ‘opvarmet’, og da væggene ofte er uisoleret, er varmetabet højt. Fjerner du radiatoren, vil kælderen modsat ikke tælle med som et opvarmet areal.“

Husk også de andre fordele

Energimærkerapporten skelner mellem rentable og ikke rentable energirenoveringer. Er renoveringen rentabel, betaler den sig selv hjem, før dens levetid udløber.

»I virkeligheden har de færreste gamle huse svært ved at rykke op i energiklasse A – imens det stadig er rentabelt. De kan godt, men investeringen betaler sig nødvendigvis ikke hjem. Men måske er økonomien heller ikke det vigtigste hver gang,« påpeger Alex og uddyber:

»Bare fordi et forslag ikke er rentabelt, betyder det ikke, at det er en dårlig idé at energirenovere. Det kan gøre meget for komforten, indeklimaet og levestandarden. Har det værdi for mig? Det skal du spørge dig selv om.«

Grønt formål med energimærkeordningen