Sådan påvirker klimaforandringer det danske vejr

På omtrent samme niveau som den globale opvarmning, er det danske vejr også blevet varmere grundet klimaforandringer. I dag er det i gennemsnit 1,5 grader varmere end for 150 år siden. Og temperaturstigningerne ser ikke ud til at være ramt toppen. Danmarks Metrologiske Institut (DMI) forudser at det i perioden fra år 2070 til 2100 vil være mellem 1 – 3,4 grader varmere end i dag. Som konsekvens af temperaturstigningerne vil det danske klima og vejr ændre sig. Det bliver varmere, vådere og med voldsommere hændelser.

Mere nedbør

Konkret betyder temperaturstigningerne at de danske nedbørsmønstre ændres. Fra 1870’erne frem mod i dag er nedbøren gradvist steget, og i dag falder der i gennemsnit 100 millimeter mere regn årligt.

Ifølge DMI’s data, blev der i 2023 slået Danmarksrekord i største mængde af årlig nedbør med 972,7 millimeter regn. Det var 28 % mere end gennemsnittet på 759,1 millimeter. Det vildere vejr ser ud til at fortsætte i 2024. I forårskvartalet var nedbørsmængden på 197 millimeter, hvor gennemsnittet lå på 132 millimeter. På sigt vil der falde mere nedbør både forår og efterår, og især også om vinteren.

I sommermånederne vil der falde omtrent samme mængde nedbør, som der almindeligvis falder i Danmark. Dog vil nedbørstidspunkterne være mere komprimeret. Nedbøren kommer derfor oftere fra skybrud og kraftige regnbyger. Det forventes, at der kommer 30 til 70 % flere skybrud om sommeren alt efter hvilket af FN’s fremtidsscenarier man følger. Det betyder blandt andet, at kloakkerne skal være udrustede til at samle større vandmasser på en gang, for ikke at blive overfyldte og føre til oversvømmelser.

Stigende havniveauer

Som konsekvens af klimaforandringerne stiger havniveauet også. Havniveauet omkring Danmark er i gennemsnit steget med 2 mm om året siden 1900 som følge af klimaforandringerne. Her spiller temperaturstigningerne også en rolle. Når havvandet varmes op, udvider det sig, og derved stiger vandstanden. Desuden løber der mere smeltevand ud i havene, da mere af verdenens gletsjere smelter med tiden, når temperaturerne stiger.

Hyppigere stormfloder

Et stigende havniveau omkring Danmark vil resultere i hyppigere stormfloder. Stormfloder opstår som følge af kraftig vind, der presser vandmasser ind fra havet på land. Almindeligvis har vejrhændelsen ramt Danmark hvert 20. år. I dag forudser DMI dog at de kan ske omkring hvert andet år ved RCP 4,5. Er det derimod det højeste udledningsscenarie, som klimaforandringerne følger, vil der opstå stormfloder to gange årligt. Og med de stigende vandstande, bliver stormfloderne ikke kun oftere, men også kraftigere. Ved forhøjede vandstande, vil vandet presses højere op over terrænet. Jo højere det presses op, jo større konsekvenser vil stormfloden bringe med sig. Det vil både have store økonomiske og menneskelige konsekvenser for det danske samfund.

Varmere vintre

Gennemsnitstemperaturen er i dag 2 grader om vinteren, hvor den for 150 år siden lå på 0 grader. De varmere dage betyder, at der vil være færre dage med frost. Faktisk forudsiger DMI, at der i år 2100 vil være 19 til 65 færre frostdøgn. Konkret betyder det, at der fra 1981-2010 var 79 frostdøgn årligt, mens der ved RCP 4,5 scenariet vil være 49 døgn årligt i perioden 2070-2100 og ved højeste udledningsscenarie vil være blot 28 døgn med frost årligt i perioden.

Allerede nu kan det mærkes på det danske klima, at vintrene er blevet varmere, da hver tredje snedag er forsvundet siden 1990’erne. Foruden temperaturstigningerne vil nedbørsmængden også stige med cirka 12 procent, hvis klimaforandringerne følger RCP 4,5 – og dette vil primært falde som regn, grundet de færre frostdage.

Omfattende skader

Ifølge Miljøministeriet er grundvandsspejlet steget med 1 meter de seneste 30 år. Dette betyder at cirka 450.000 boliger har mindre end 1 meter til grundvandsspejlet igennem 80 % af året. Højtstående grundvand giver udfordringerne med oversvømmelser af beboelsesområder, endda på et sådant niveau at nogle områder ikke vil kunne bebygges eller være beboelige i fremtiden.

Ifølge Danmarks førende klimatænketank CONCITO vil klimaforandringerne betyde at omkring 30 % af Danmarks areal vil blive påvirket af ekstreme vejrhændelser, som ekstremregn eller stormfloder. Heriblandt er en af de mest sårbare arealer, beboelsesområder, hvor omkring 440.000 helårshuse, 120.000 erhvervsbygninger og 160.000 fritidshuse allerede nu påvirkede eller vil være i risiko for at blive berørte af hændelserne.