Genbrug og et grønt mindset skal sikre byggematerialers bæredygtighed

“Indtil nu har der været meget fokus på energiforbruget for bygningerne og dermed CO2-aftrykket. Men den ellers meget konservative byggebranche er også ved at få øjnene op for, at byggeriet er udfordret på ressourceforbruget – og netop her spiller forbruget af byggematerialer en vigtig rolle.”

Sådan lyder de indledende ord fra Torsten Sack-Nielsen, der er forsker i bæredygtigt byggeri ved VIA University College i Horsens. Hans primære fokus er på cirkulære byggeløsninger, og herunder hvordan nye materialer og teknologier kan bidrage til en bæredygtig udvikling i byggeriet.

Vi har spurgt Torsten Sack-Nielsen, hvilken rolle byggematerialer spiller for bæredygtigt byggeri, og ligeledes hvordan man som forbruger kan bidrage til den bæredygtige udvikling i byggeriet.

Materialerne har stor betydning

Udover at se på energiforbruget i forhold til drift, levetid af materialer og brugernes adfærd, så fylder produktionen af materialerne gradvist mere i CO2-regnskabet. Derfor ser man nu ifølge Torsten Sack-Nielsen også på energiforbruget i forbindelse med produktionen af materialerne.

“Materialerne har en stor betydning for byggeriets energiforbrug som helhed. Der kan nemlig være et stort CO2-aftryk forbundet med produktionen af adskillige materialer. Den frivillige bæredygtighedsklasse laver derfor nogle LCA-beregninger, som står for livscyklusanalyse. Her ser man på driften og CO2-forbruget for bygningerne, hvor den indlejrede energi- og miljøbelastning fra materialerne også indgår,” siger Torsten Sack-Nielsen og uddyber:

“På den måde får materialerne en helt ny betydning fremover, når det kommer til helhedsvurderingen af bæredygtigt byggeri. Dermed ikke sagt at bygningernes generelle energiforbrug ikke stadig er en vigtig faktor, men vi er nødt at forholde os til flere bæredygtighedsaspekter, sådan vi ikke blot vælger byggematerialer ukritisk fra hylderne.”

Ressourceforbruget skal ned: “De nordiske lande er storforbrugere”

I Norden har vi en tendens til at se os selv som klimaduks sammenlignet med andre lande, der er knapt så langt i udviklingen, men ironisk nok rækker det argument ikke langt, når det kommer til ressourceforbruget i byggeriet. Ifølge Torsten Sack-Nielsen er de nordiske lande nemlig de største syndere på denne konto.

“Vi er udfordret, når det kommer til materialeforbrug, og vi ved, at vi skal ned i ressourcer. Det kan vi blandt andet se på de stigende materialepriser, der begynder at afspejle vores ressourceforbrug. Faktisk er de nordiske lande storforbrugere sammenlignet med det europæiske gennemsnit – vi har eksempelvis et meget højere forbrug af sand, grus og sten end gennemsnittet i EU,” siger Torsten Sack-Nielsen.

Nøglen er genbrug af rene materialer

Ifølge Torsten Sack-Nielsen skal vi tilbage til en tankegang, hvor materialerne anses som værdifulde i den forstand, at de kan genanvendes. Genbrug af materialer forudsætter dog, at materialerne er rene og uden miljøfarlige stoffer.

“Før materialer kan genbruges, er det vigtigt, at de er rene. Som bygherre eller håndværker skal man altså allerede i designfasen tænke den næste livscyklus ind. Det gælder både, når man vælger og anvender materialerne. Nøglen er, at man fuldstændig skal kunne tage materialet i sin helhed og bruge det igen,” siger forskeren og uddyber:

“Hvis man eksempelvis tager noget træ og limer det sammen, så er det ikke længere et rent materiale, og det vil også have betydning for, hvorvidt man kan genbruge det. Det er sådan, vi hele tiden skal se på brugen af materialer – hvis de ikke er rene, kan de være svære at skille fra hinanden eller rense, og det bliver problematisk i forhold til genbrug i fremtiden.”

Torsten Sack-Nielsen fremhæver særligt brugen af kalkmørtel som et bedre materiale end cementmørtel, når det kommer til byggeri af murstenshuse.

“Cementmørtel gør, at man kun kan knuse mursten og cementmørtlen, fordi de ikke kan skilles ad. Hvis man i stedet bruger kalkmørtel, er det en helt anden sag. Kalkmørtel gør det nemlig muligt at rense og genbruge murstene, fordi de kan skilles ad,” siger Torsten Sack-Nielsen.

“Generelt tænker jeg, at hele branchen har en opgave i at vejlede om de rette materialer i en miljømæssig forstand.”

Torsten Sack-Nielsen, forsker på VIA University Collage i Horsens

Forsker: Der mangler bedre strukturer for genbrug

Der er dog flere ting, der skal være på plads, hvis en større brug af genbrugsmaterialer skal kunne lade sig gøre. Det forudsætter nemlig en god og stabil forsyning af materialerne. Og på trods af at der er virksomheder, der sælger genbrugsmursten, så mangler der ifølge bæredygtighedsforskeren en bedre infrastruktur på området.

“Når jeg taler med entreprenørerne, siger de, at der endnu ikke er en infrastruktur, der gør, at det kan betale sig at bruge genbrugsmaterialer. Mængden af genbrugsmaterialer er ganske enkelt for lille og fragmenteret, og det indikerer, at det er nødvendigt med strukturelle ændringer på området,” konstaterer Torsten Sack-Nielsen.

Han uddyber, at der mangler en større grad af forsyningssikkerhed, når det kommer til mængder af genbrugsmaterialer. Det er nemlig vigtigt, at f.eks. arkitekterne kan være sikre på, at materialerne, de projekterer med, er til rådighed på tidspunktet for opførelsen af byggeriet.

“Det er vigtigt med en kortlægning og et overblik over de steder, man kan få genbrugsmaterialerne fra og herunder hvornår og i hvilke mængder. Der er nemlig endnu ikke en central markedsplads, hvor man kan bestille genbrugsmaterialer på samme vis som almindelige materialer,” siger Torsten Sack-Nielsen og understreger potentialet for genbrug af byggematerialer:

“I Danmark har vi over fem millioner ton byggeaffald om året, hvilket er en gratis ressource. Alt vi mangler er at finde på en måde, hvor vi bedst muligt får andelen af rene restmaterialer derfra tilbage i vores bygninger.”

Ifølge Torsten Sack-Nielsen skal det naturligvis være økonomisk fordelagtigt at benytte genbrugsmaterialer. Derfor er det også problematisk, at genbrugsmursten på nuværende tidspunkt ofte er dyrere end normale mursten.

Der er flere alternative byggematerialer

Foruden genbrugsmaterialer er der også alternative materialer, der gør miljøet en tjeneste. Her fremhæver Torsten Sack-Nielsen særligt biomaterialer – og i særdeleshed træ.

“Som et godt alternativ til f.eks. mursten er særligt biomaterialet træ. Træ er et materiale, som binder CO2 fra atmosfæren, hvilket dermed bidrager positivt til CO2-regnskabet,” forklarer han og henviser til, at det gradvist er blevet mere populært at bygge med træ. Dén efterspørgsel afspejler sig også tydeligt i de stigende træpriser.

Af samme grund understreger han, at byggerier i træ er godt for miljøet, men at det naturligvis ikke er holdbart, hvis en hel branche bygger udelukkende i træ, da skovdriften skal være i balance. Med andre ord skal skovenes omfang fortsat bevares som jordens ‘grønne lunger’. Torsten Sack-Nielsen fortsætter derfor med andre alternative biomaterialer:

“I forhold til biomaterialer bør man generelt se på restfraktioner fra landbrug, som man kan omdanne til biobaserede byggematerialer. Som et eksempel har tomatplanter nogle fibre, der gør, at de kan presses til OSB-lignende plader, der kan bruges som byggematerialer.”

Derudover fremhæver han også biomaterialerne hamp, halm eller træfibre som gode naturlige isoleringsalternativer.

Materialernes levetid er et vigtigt element

Der er dog flere elementer, der er vigtige at have for øje, når man skal vurdere, hvorvidt et materiale er bæredygtigt. Fordi på trods af at mursten og beton har et stort CO2-aftryk grundet de høje fremstillingstemperaturer, så har de en lang levetid.

“På grund af den lange holdbarhed på over 100 år har mursten – på trods af CO2-aftrykket – sin berettigelse i byggeriet. Når et materiale holder længe og for den sags skyld kan genbruges, er det nemlig meget ideelt med henblik på en ressourcebesparende kredsløbstankegang. Det samme gælder også for biomateriale, som efterfølgende kan indgå i et biologisk kredsløb igen,” siger Torsten Sack-Nielsen og fortsætter:

“Argumentet om en lang levetid på materialer er altså lige så legitimt som argumentet om, at biomateriale har et lavt eller decideret negativt CO2-aftryk. Der er således ikke blot én rigtig løsning, og derfor tænker jeg også, at bygninger forbliver hybridløsninger. Beton giver eksempelvis ofte bedre mening for statiske bygningsdele eller ved bygninger med høje brandkrav, mens træ er mere optimalt i en anden henseende. Grundlæggende handler det om, at man skal være bevidst om sine valg.”

Et grønt mindset og mere rådgivning

Genbrug og biomaterialer kommer dog ikke langt i byggeriet uden efterspørgsel fra bygherrer og den tilstrækkelige rådgivning. Ifølge Torsten Sack-Nielsen er det nemlig forbrugernes mindset og mere oplysning på området, der skal sikre mere bæredygtigt byggeri i fremtiden.

“I bund og grund handler det om forbrugernes mindset og deres bevidsthed om de ressourcer, de anvender. Folk skal have en målsætning om, at der skal gøres noget, fordi nu er det altså alvor. Forbrugerne bør tænke over, hvor materialerne kommer fra, hvad der skal ske med dem efter, og hvad man kan gøre for at forlænge materialernes levetid,” siger han og tilføjer, at et grønt mindset naturligvis forudsættes af oplysning og rådgivning på området:

“Byggemarkederne bør f.eks. give detaljerede informationer til kunderne om, hvad de bør vælge. Generelt tænker jeg, at hele branchen har en opgave i at vejlede om de rette materialer i en miljømæssig forstand.”

Til slut understreger Torsten Sack-Nielsen, at der ikke er nogen tvivl om, at rigtig mange private forbrugere ønsker at gøre noget positivt for den grønne omstilling, men det kræver mere bevidsthed og oplysning på området.

“I bund og grund handler det om forbrugernes mindset og deres bevidsthed om de ressourcer, de anvender. Folk skal have en målsætning om, at der skal gøres noget, fordi nu er det altså alvor.(…)”

Torsten Sack-Nielsen, forsker på VIA University Collage i Horsens