Energirenovering betaler sig

Det er moderne at energirenovere sin bolig. Du reducerer ikke blot CO2-udslippet, du forbedrer også din boligs indeklima, mindsker din varmeregning og øger salgsværdien på boligen. Til gengæld ved mange boligejere ikke, at der er noget, der hedder energitilskud på energirenoveringer, hvilket får dem til slet ikke at søge tilskuddet.

OBS: I perioden 2020-2026 er der et nyt energitilskud, som administreres af Energistyrelsen. Puljen for 2020 er opbrugt, men i starten af 2021 lukkes op for en ny ansøgningsrunde. Her er puljen på 375 mio. kroner.

Bliv klogere på tilskuddet lige her.

Stigende interesse for energirenovering

Der er stor interesse for at energirenovere blandt de danske boligejere. Det er ikke kun positivt for dig her og nu, men det bliver også en investering for dig i fremtiden. Først og fremmest mindsker du din varmeregning, skaber et bedre indeklima og mindsker energiforbruget. Yderligere øges din boligs salgsværdi også markant, hvis din boligs energimærke forbedres i forbindelse med energirenoveringen.

Hvor mange forventer at energirenovere?

60% af 1000 boligkøbere fra EDC’s køberkartotek står klar til at gøre brug af det nye grønne håndværkerfradrag, viser en undersøgelse fra EDC. Hvis dette er en tendens, vil det grønne håndværkerfradrag ikke kun gavne bygherren, det vil også gavne boligernes vedligeholdelsesstandard. Håndværkerfradraget gives nemlig kun til projekter med et grønt sigte. Ejendomsmæglerne er ligeledes tilfredse med udviklingen, da boligerne samtidig bliver mere attraktive og mere værd på boligmarkedet.

Få håndværkerfradrag og energitilskud

Mange bygherrer ved ikke, at man ved de fleste energirenoveringer både kan anvende håndværkerfradraget og søge om energitilskud. Dermed kan du både få fradrag på arbejdet på din energirenovering og modtage energitilskud, fordi du forbedrer din boligs energiforbrug med en mere grøn energiløsning. Du kan lige så godt gøre brug af begge ordninger for at spare mest muligt på sit byggeprojekt så billigt som muligt.

Glem ikke energitilskuddet

Flere bygherrer søger ikke energitilskud, fordi de simpelthen ikke kender til tilskuddet – andre søger det ikke, fordi de synes, at det er for kompliceret en proces, skriver DR. Der er dog penge at hente gennem et energitilskud. Energitilskuddet søges hos et energiselskab (det behøver ikke være din nuværende udbyder), og størrelsen på tilskuddet kommer an på, hvor meget energi du sparer med din energirenovering. Du skal være opmærksom på, at du skal søge om energitilskud før, byggeprojektet igangsættes.

Forbedring af dit energimærke

Hvis du energirenoverer kan du ligeså godt se, om du samtidig forbedrer dit energimærke. Forbedring af dit energimærke resulterer i en højere salgsværdi på din bolig. ”Et godt energimærke er altid et godt signal at sende, og det er i sidste ende en væsentlig faktor for boligkøberen, ”, mener ejendomsmægler hos Geisler og Rønne, Christian Brandt-Müller.

Energirenovering betaler sig og bør være en overvejelse ved fornyelse eller vedligeholdelse af din bolig – især når du kan kombinere både det grønne håndværkerfradrag og energitilskuddet på energirenoveringen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *