Patriciervillaen

Opført i 1860-1930

Har du en lille herskabelig balkon, hvor du nyder morgenkaffen? Og er facaden hvid og taget beklædt med sortglaserede teglsten? Så kan det være, at du bor i en patriciervilla, der typisk har energimærke E-F.

Typiske kendetegn ved Patriciervillaen

Areal

Cirka 200 m2 og 2 plan

Tag

Mansardtag med ofte røde eller sortglaserede tegltagsten

Facade

Det udvendige murværk er som oftest pudset og kalket. Store vinduer ofte med 2, 3 eller 4 fag

Typisk energimærke

EF

Fordelagtige energirenoveringer i patriciervillaen

Vi har samlet de typiske energirenoveringsforslag, som er fordelagtige for husejere i en patriciervilla. Det er renoveringer, der giver et lavere energiforbrug, og som er rentable at få udført. De giver altså et plus i økonomien flere år, da de betaler sig selv hjem. Du får energikonsulentens generelle forslag her, men de kan naturligvis variere fra villa til villa.

Forslag 1

Renovering af klimaskærmen i patriciervillaen

Husets klimaskærm er et godt sted at gå grønt til værks i patriciervillaen. Klimaskærmen er villaens ydre – således blandt andet tag, ydervægge og vinduer. Det er ved renovering af husets klimaskærm, at du henter de største besparelser på varmeregningen.

Til patriciervillaen vil energikonsulenten typisk anbefale, at du ser nærmere på:

  1. Isolering af loft
  2. Isolering af ydervægge
  3. Isolering af etageadskillelse
  4. Hulmursisolering
  5. Udskiftning eller energiforbedring af vinduer

Få energitilskud til isolering og nye vinduer

Vidste du, at du kan få energitilskud til både isolering og nye vinduer? Hvor meget du kan få afhænger af typen og størrelsen af forbedringen. Eksempler på typiske tilskud kan du se her.

Forslag 2

Renovering af varmekilden i patriciervillaen

Når du har sikret, at huset holder på varmen med tætte vinduer og isolering, giver det god mening at sikre en energirigtig varmeinstallation og drift ved hjælp af en varmepumpe og solceller – her er der nemlig mange penge at spare.

Til patriciervillaen vil energikonsulenten typisk anbefale, at du ser nærmere på:

  1. Isolering af varme- og varmtvandsrør
  2. Installation af solcelleanlæg
  3. Udskiftning af cirkulationspumper
  4. Installation af automatik på varmeanlægget
  5. Udskiftning af olie- eller gaskedler til en grønnere varmekilde

Få energitilskud til varmepumpen

Når du skrotter dit gamle olie- eller naturgasfyr, kan du benytte dig af Energistyrelsens skrotningspulje, hvor du kan få en varmepumpe på abonnement. I Energitilskuddet er der også klækkelige tilskud til varmepumpen, når du udskifter det gamle oliefyr.

Beregn hvad dine energitiltag vil koste med Danske Bolig Fri

Angiv din boligs værdi og beløbet du gerne vil låne.

Boligværdi ?

0

Lånebeløb ?

0

Danske Bolig Fri er et fleksibelt boliglån, som du kan bruge til at bygge om, bygge til eller bygge ny bolig eller føre andre drømme ud i livet.

Du kan låne op til 80% af boligens værdi. Danske Bank A/S skal gennemgå din økonomi og din ejendom, før Danske Bank A/S kan tilbyde dig et Danske Bolig Fri og fastsætte din rente samt de vilkår, der aftales for lånet.

Beregn dit lån

Læs om andre hustyper