Bindingsværkshuset

Opført i 1600-1900

Er dit hus taget ud af en Morten Korch-film eller tæt på med sin charmerende, gamle og enkle stil, en opmuret facade og måske sågar et stråtag? Ja, så bor du med stor sandsynlighed i et bindingsværkshus, hvor energimærket typisk vil være D-E.

Typiske kendetegn ved bindingsværkshuset

Areal

Cirka 100 m2 og 1 plan

Tag

Stråtag med en hældning på 45-50 grader med en eller flere skorstene placeret midt på taget

Facade

Bindingsværk typisk kalkfarvet med sprossede bondehusvinduer

Typisk energimærke

DE

Fordelagtige energirenoveringer i bindingsværkshuset

Vi har samlet de typiske energirenoveringsforslag, som er fordelagtige for husejere i et bindingsværkshus at igangsætte. Renoveringer, der bidrager positivt til et lavere energiforbrug, er rentable at få udført – altså betaler sig selv hjem – og giver et plus i økonomien flere år frem. Du får energikonsulentens generelle forslag her, men de kan naturligvis variere fra hus til hus.

Forslag 1

Renovering af klimaskærmen i bindingsværkshuset

Bor du i et bindingsværkshus er renovering af boligens klimaskærm en god start. Der er nemlig store besparelser at hente, når dit hus er tæt og du ikke fyrer for gråspurvene i haven. Og særligt efterisolering er derfor en hurtig og billig vej til at nedbringe varmeregningen.

Energikonsulenten vil typisk anbefale, at du ser nærmere på disse energiforbedringer:

  1. Isolering af loft
  2. Isolering af ydervægge
  3. Udskiftning eller energiforbedring af vinduer
  4. Hulmursisolering
  5. Isolering af etageadskillelse

Hvis du vil læse mere om omfang, pris og andet relevant på isoleringsforslagene, så tryk her.

Få energitilskud til isolering og nye vinduer

Vidste du, at du kan få energitilskud til både isolering og nye vinduer? Hvor meget du kan få afhænger af typen og størrelsen af forbedringen. Læs mere om tilskuddet her.

Forslag 2

Renovering af varmekilden i bindingsværkshuset

Det kan også være en god idé at få tjekket op på husets varmekilde, når du bor i et ældre hus som et bindingsværkshus er. Med et optimeret varmesystem er der nemlig også store besparelser at hente.

Energikonsulenten vil typisk anbefale, at du ser nærmere på disse energiforbedringer:

  1. Isolering af varme- og varmtvandsrør
  2. Installation af solcelleanlæg
  3. Udskiftning af cirkulationspumper
  4. Udskiftning af olie- eller gaskedler til en grønnere varmekilde som en varmepumpe

Vi har samlet alt om varmekilder i denne guide.

Få energitilskud til varmepumpen

Når du skrotter dit gamle olie- eller naturgasfyr, kan du benytte dig af Energistyrelsens skrotningspulje, hvor du kan få en varmepumpe på abonnement. I Energitilskuddet er der også klækkelige tilskud til varmepumpen.

Beregn hvad dine energitiltag vil koste med Danske Bolig Fri

Angiv din boligs værdi og beløbet du gerne vil låne.

Boligværdi ?

0

Lånebeløb ?

0

Danske Bolig Fri er et fleksibelt boliglån, som du kan bruge til at bygge om, bygge til eller bygge ny bolig eller føre andre drømme ud i livet.

Du kan låne op til 80% af boligens værdi. Danske Bank A/S skal gennemgå din økonomi og din ejendom, før Danske Bank A/S kan tilbyde dig et Danske Bolig Fri og fastsætte din rente samt de vilkår, der aftales for lånet.

Beregn dit lån

Læs om andre hustyper