Hvordan går det med energirenovering af de danske parcelhuse?

I Danmark har vi ambitiøse mål om at reducere vores CO2-udslip med 70 procent i 2030. Bygninger står for omkring 40 procent af vores energiforbrug og energiforbedringspotentialet, når det kommer til danskernes privatboliger er derfor højt. Men hvordan står det egentlig til med den danske boligmasse? Er de danske husejere gode til at energirenovere?

Jesper Kragh er seniorforsker hos Forskningsgruppen for Bygningers Energieffektivitet. Han har speciale i beregningsdelen af energibesparelser, og hvordan man laver værktøjer, der kan belyse konsekvensen af forskellige tiltag.

Ifølge ham er det en god idé at kigge på energimærkerne, når man skal vurdere udviklingen i energirenoveringer hos de danske boligejere:

“Når vi kigger på udviklingen i energimærkerne kan vi se, at husene bliver bedre og bedre, men om det går hurtigt nok i forhold til de politiske målsætninger, det kan man være i tvivl om, men der sker da noget. Det er der ingen tvivl om.”

I Danmark er et energimærke lovpligtigt at udarbejde, når en bygning større end 60 m2 sælges. Et energimærke er gyldigt i 10 år. Sælges bygningen flere gange inden for gyldighedsperioden, kan det samme energimærke benyttes. I Danmark er der i skrivende stund 563.750 aktive energimærker.

»D-C-mærker er der flest af, og så ser vi en udvikling, hvor der bliver lavet mange forbedringer af de dårlige energimærker: G- og F-mærkerne, hvorfor der bliver meget færre af dem,« forklarer Jesper Kragh.

Er der lagt fjernvarme i området anbefales det, at det gamle fyr udskiftes med fjernvarme.

Han understreger i samme forbindelse, at man også skal tage højde for, at der kan være mange, der udgår af statistikkerne, fordi bygningerne rives ned, og nye huse opføres. Nyopførte huse opføres efter nyeste standarder og krav i bygningsreglementet og er derfor også altid med de bedst mulige energimærker.

Energirenoveringen skal kombineres med anden renovering

Når et energimærke udarbejdes bliver der udført en rapport, som indeholder forbedringsforslag til, hvordan boligen kan energirenoveres og dermed også kravle op ad energimærkeskalaen. Forbedringsforslagene i energimærket kan derfor være et godt sted at starte for husejeren, der ønsker at energirenovere sin bolig.

Statistik: Sådan fordeler de danske energimærker sig i 2020

Antal energimærker

Et energimærke er gyldigt i ti år. I september 2020 fandtes der 563.750 aktive energimærker i Danmark. De fordeler sig således.

»Energimærket er helt sikkert et godt udgangspunkt, men normalt er det den generelle renovering af huset, hvor det er vigtigt at tænke energirenoveringen ind,« siger Jesper Kragh. Han uddyber: »Hvis man eksempelvis skifter tagbelægning, så er det her, man samtidig skal foretage en energirenovering ved at lægge mere isolering på loftet. Eller hvis man vil have gulvvarme og bryder betondækket op, så skal man også samtidig grave ud, så man kan få plads til den nødvendige isoleringstykkelse.«

At kombinere energirenovering med den almindelige renovering er ofte det økonomisk mest rentable.

Og ifølge Jesper Kragh er det vigtigt for danskerne, at tilbagebetalingstiden på en energirenovering er forholdsvis lille for, at man kan se fordelen i at energirenovere. I Danmark har vi i mange år haft relativt lave energipriser, og derfor har det været svært at få energibesparelserne til at betale investeringen det koster, når man eksempelvis vil udskifte det gamle fyr eller have nye vinduer. Af denne årsag giver det ekstra god mening at få danskerne til at kombinere almindelige renoveringer med energirenovering. Jesper Kragh forklarer:

“Boligejerne har en tendens til at sige, at sådan noget energirenovering vil vi ikke, hvis det ikke kan betale sig hjem i løbet af ganske få år. Hvorimod, at hvis de køber et nyt køkken, så sætter de jo slet ikke spørgsmålstegn ved, hvad det må koste – og det betaler sig jo aldrig tilbage.”

De fleste boligejere har en tendens til at gå mere op i at få nyt badeværelse eller køkken fremfor ekstra isolering eller en ny varmepumpe. Isoleringen kan man sjældent se, og meget få vil vise deres nye varmepumpe frem for gæster.

Krav i bygningsreglementet

En af de måder, man kan få boligejere til at energirenovere, er ved at få implementeret energirenoveringer i andre renoveringer af boligen. Krav i bygningsreglementet til energirenovering, når der renoveres, kan hjælpe danskerne på vej. Danmark er foregangsland på dette område og stiller blandt andet krav til, at der i forbindelse med ombygning af bygningsdele, skal efterisoleres, hvis arbejdet er rentabelt. Eksempler på ombygningsarbejder, hvor der skal foretages en rentabilitetsberegning, er ved ny tagbelægning eller etablering af gulvvarme ovenpå et eksisterende betondæk.

Tagbelægning

Skifter man tagbelægning, så bør man også tænke isolering ind i samme ombæring.

Det er boligejeren, der har ansvaret for, at krav og lovgivning overholdes, men der er ikke nogen, der tjekker op på, om boligejeren følger kravene.

»Der er sjældent nogen, der tjekker det, der bliver lavet, men heldigvis er det ofte sådan, at mange helt naturligt vil opfylde de efterisoleringskrav der er, for den merinvestering man skal lave, når man efterisolerer ved eksempelvis udskiftning af tagbelægning, er relativ begrænset. Det kan næsten ikke andet end betale sig at efterisolere loftet, hvis man alligevel har tagbelægningen af,« forklarer Jesper Kragh.

Huset stiger i værdi

Der er også en anden god grund til, at boligejerne husker at energirenovere. »Mange analyser viser, at hvis du forbedrer energimærket, så hæver du også din husværdi – altså salgsprisen. Derfor kan man sige, at man hele tiden skal vedligeholde sit hus, så det følger med tiden, og man bør tage med i overvejelserne, at man får en højere salgspris,« fortæller Jesper Kragh. 

Epinion har for Finans Danmark lavet en undersøgelse om energimærkning og boligkøb. Og det viser sig, at et flertal af danskerne drømmer om boliger med gode energimærker. Ifølge undersøgelsen svarer 57 procent, at de ville vælge en bolig med minimum energimærke C, hvis de i dag skulle købe en bolig.

Tabel 1:
Boligejernes svar på spørgsmålet:

Hvis du skulle købe en bolig i dag, hvilket energimærke ville du gå efter?

Tabeller valg
Kilde: Undersøgelse foretaget af Epinion for Finans Danmark. Offentliggjort februar 2020.

Finans Danmark har baseret en del af analysen på 40.000 hussalg. Analysen tager udgangspunkt i et gennemsnitshus på 140 kvadratmeter, der er opført før år 2000. Der er taget udgangspunkt i huse med energimærke D for at se hvor meget prisen øges i forhold til et hus med henholdsvis energimærke C, B eller A. Et hus med energimærke D på 140 kvadratmeter blev i gennemsnit solgt for 1.986.252 kroner, mens et hus på 140 kvadratmeter med et energimærke B i gennemsnit havde en salgspris på 2.179.029 kroner. Og huse med energimærke A blev i gennemsnit solgt 256.580 kroner dyrere end huse med energimærke D.

Tabel 2:
Øget salgspris ved energiforbedring af hus med energimærke D

Øget salgspris
Kilde: Undersøgelse foretaget af Epinion for Finans Danmark. Offentliggjort februar 2020.

Og det er ikke kun salgsprisen, der påvirkes af energimærket – også liggetiden falder i takt med at energimærket forbedres. Ifølge analysen fra Finans Danmark havde et hus med energimærke A, B eller C i gennemsnit en liggetid på 136 dage, mens energimærke D i gennemsnit tog 160 dage at sælge. Huse med energimærke E, F eller G tog derimod i gennemsnit 205 dage, før de var solgt. Det er dog vigtigt at påpege, at energimærket ikke er den eneste faktor, der påvirker liggetiden. Boliger med gode energimærker har typisk også mere attraktiv beliggenhed eller er nybyg, som typisk sælges hurtigere.

Fremtid: Fortsætter udviklingen?

Til spørgsmålet om hvordan det går med energirenovering af de danske boliger, fortæller Jesper Kragh, at den danske bygningsmasse generelt er i god stand, men at der naturligvis altid er rum for forbedring. De nye tilskudsmuligheder, der kommer, kan også få betydning:

»Det er nogle ret fine tilskud, man får med den nye tilskudsordning, så det er noget der godt kan flytte en masse,« tilføjer han.

Står man som husejer og vil i gang med at energirenovere, er det som tommelfingeregel et godt sted at kigge på enten isoleringen, vinduerne eller varmekilden. I mange år er boligejerne blevet rådgivet til at starte med isolering, før oliefyret blev udskiftet med en varmepumpe, men det behøver man faktisk ikke længere, tilføjer Jesper Kragh:

“Der har i mange år været snak om at man skal efterisolere klimaskærmen og bagefter skifte varmeforsyningen, fordi varmeforsyningen skal dimensioneres til det varmebehov, man har i huset. Men hvis man laver en varmekonvertering til en af de nye varmepumper, så er de efterhånden så gode i dag, at de kan tilpasse sig et lavere varmebehov.”

Så nemt kan du finde dit energipotentiale

Vi udviklet en beregner, der giver indblik i, hvilke muligheder og gevinster der er ved at energirenovere netop dit hus. Når du indtaster din adresse, kan vi ud fra din energimærkerapport vise dig:

  • De rentable energiforbedringer i dit hus
  • Prisen på renoveringerne og hvor hurtigt de betaler sig selv hjem
  • Din årlige besparelse i afgifter, vand og varme
  • Værdistigningen på dit hus, hvis du energirenoverer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *