Fra gamle til gode: Opdag fordelene ved at udskifte vinduerne

Som boligejer er det let at glemme betydningen af gode, ordentlige vinduer og døre. Ofte tænker man kun på udskiftning, når ruderne næsten falder ud af sig selv. Men faktisk er der flere fordele ved at tage sig om dette vigtige element i hjemmet i god tid. Foruden at du kan spare på energiregningen, er der en enorm komfortforbedring og et bedre i klima at hente.

I mange hjem af ældre dato finder man gamle vinduer med talte dage. Kulden finder vej ind, mens varmen pibler ud, og det mærkes både på varmeregningen og komforten. Der er mange fordele ved at udskifte vinduerne, men flere mærkes først, når først vinduerne er skiftet. 

Vi har her på Energihjem.dk rådført os hos Marco Halberg Klit, indehaver af Tømrerfirmaet Halberg & Christensen ApS, der er ekspert – og Energihjem.dks branchepartner – i vinduer og døre. Han forklarer her om fordelene ved at skifte til nye vinduer. 

“Der er jo mange fordele ved at udskifte de gamle vinduer og døre i hjemmet. Vi kender alle til de der gamle vinduer, der lige skal bankes på siden, før de vil gå op, eller aldrig vil lukke helt tæt i, selvom man trækker til – med alle kræfter endda. Der ved man, at det bare er rigtig rart, at man bare kan lukke vinduerne i uden problemer. Der er en stor komfort i det, at vinduerne bare virker som de skal,” forklarer Marco Halberg Klit og tilføjer, at fordelene tæller alt fra, at man sparer på varmen – og varmeregningen – til at man støjreducerer hjemmet, når man udskifter de gamle vinduer og døre. 

Nye vinduer sikrer dig besparelser på varmeregningen

En af de mest velkendte fordele ved at udskifte dine gamle vinduer og døre er, at du som boligejer typisk kan spare på energiregningen. Med nye, tætte vinduer kan du reducere varmetabet markant og på den måde spare penge på varmeregningen, lyder det fra Marco Halberg Klit.

Når vinduerne udskiftes, vil man typisk skifte til 3-lags glas i stedet for de gamle 2-lags termoruder. I dag eksisterer der krav om, at nye vinduer skal være energiklasse A, og det er ofte 3-lags vinduer. 3-lags vinduer er de mest energirigtige vinduer, da de taber mindre varme og tilføjer mere varme til boligen kontra 2-lags vinduer. I f.eks. sommerhuse er der ikke samme krav, så her må man godt benytte energiklasse B vinduer, der er 2-lags. 

Nye vinduer fører til en enorm komfortforbedring

Mange ser den reducerede varmeregning som den helt store fordel ved at udskifte vinduerne, men Marco Halberg Klit har gennem sin tid som tømrer kunne erfare, at især den store komfortforbedring kommer bag på rigtig mange. 

“Rigtig mange går op i, at de kan spare på energien og varmen, men jeg synes ikke, at der er så mange, der tænker over den store komfortforbedring, der opnås ved at udskifte vinduer og døre. Typisk henvender folk sig til os, fordi de kan spare på varmeregningen eller fordi vinduerne simpelthen ikke kan mere. Her taler vi, at ruderne næsten falder ud. Men jeg synes ikke, at særlig mange tillægger komforten den store værdi, som den egentlig har,” fortæller Marco Halberg Klit. I hvert fald ikke før, at vinduerne er udskiftet.

“Man får et langt mere komfortabelt indeklima,” fortæller Marco Halberg Klit og tilføjer, at en af de ting, som mange boligejere, der får udskiftet vinduerne ved Tømrerfirmaet Halberg & Christensen ApS, særligt noterer sig ved, akkurat er den store komfortforbedring, de oplever efterfølgende.  

Gamle, utætte vinduer kan forårsage træk, kulde samt bidrage til et dårligt indeklima. Men ved at skifte til tætte, energirigtige vinduer opnår du et mere stabilt indeklima, hvilket betyder, at du slipper for, at kulden trænger indenfor om vinteren, samt slipper du for overophedning om sommeren. Hertil er et optimalt indeklima ikke kun sundt for din familie og dig selv, men også for dit hjem, da det reducerer risikoen for fugt, råd og skimmel.

“Det at skifte vinduerne har bare rigtig meget mere at sige end det, at man sparer på varmeregningen. Vi hører tit fra vores kunder, at de mærker en enorm forskel og forbedring, når det kommer til komfort og støj,” – Marco Halberg Klit

Skal jeg skifte vinduerne eller kun ruderne?

I nogle tilfælde er det muligt at udskifte alene ruden fremfor hele vinduet. Om det er muligt, og om det kan betale sig, afhænger typisk af standen af vinduet. Dette vil en tømrer kunne afklare for dig.

“Det er ruderne, der har den store betydning i forhold til det at holde på varmen, så det vil hjælpe at skifte dem alene, og det er også billigere. Så på den måde kan man komme en god del af vejen for billigere penge i forhold til at udskifte vinduerne, men man kommer ikke helt i mål,” forklarer Marco Halberg Klit og uddyber: 

“Energiberegninger viser, at glasset er den største kilde til varmetab. Så det hjælper at skifte alene ruderne, og man kommer langt af vejen, men man kommer ikke hele vejen. Men skifter man kun ruderne, vil man ikke opnå samme komfort som ved at skifte hele vinduerne”. 

I flere tilfælde kan det dog ikke betale sig kun at skifte ruderne, fordi det ikke kun er ruderne den er gal med. Marco Halberg Klit fortæller: 

“Når man vurderer, om det bedst kan betale sig at skifte kun ruden eller hele vinduet kigger man på flere ting. Ruden er kun en af de ting, man kigger på. Mens karmen typisk er i god stand, er isoleringen fra karmen af og til det videre stykke beton eller murværk ofte et problem. For her er isoleringen tit faldet sammen. Og det betyder, at der vil være kuldebro fra karmen og til det videre stykke.” 

Tømrerfirmaet Halberg & Christensen ApS

Nye vinduer støjreducerer

Støj har stor betydning på vores ve og vel, for støj kan både forstyrre vores nattero og stresse os. Det er derfor vigtigt, at man i hjemmet kan lukke vinduer og døre ordentligt i – og på den måde holde hjemmet fri fra støj. Nye vinduer kan bidrage væsentligt her, da nye vinduer kan reducere støj markant. Denne fordel tillægger mange boligejere ikke særlig betydning, erfarer den erfarne tømrer – men det bør de. For som berørt har det betydning for vores helbred.

Der er mange muligheder på markedet, herunder vinduer, der er særligt lydreducerende. I denne type vinduer er glasset tykkere for bedre at kunne absorbere lyden. Tyndere lydruder består typisk af glas, der er 2 mm tykkere end almindelige energiruder, mens tykkere lydruder består af glas, der er op til 8 mm tykkere. 

Men skulle du gå hen og vælge en type vinduer, der ikke er særligt designede som lydreducerende, vil du formentlig stadig kunne mærke en stor forskel. For nye energiruder er en hel del tykkere end gamle termoruder.  

“Man kan vælge at skifte til dedicerede lydreducerende ruder, men selv ved at skifte til 3-lags energiruder vil man mærke en stor forskel ift. lydreducering,” fortæller Marco Halberg Klit og forklarer videre: 

“Har man gamle termoruder, som typisk vil bestå af 2-lags glas af 3 mm tykkelse, har man 6 mm glas til at tage lyden. Helt standard lavenergiruder består af 3-lags glas af 4 mm tykkelse. Så der er man allerede oppe på 12 mm glas. Så selvom man ikke vælger deciderede lydreducerende ruder, så får man betydelig mindre støj i sit hjem ved at få udskiftet vinduerne.” 

Er det et stort arbejde at udskifte vinduerne?

Nej, fortæller Marco Halberg Klit og tilføjer, at det ofte kan gøres på få dage. Der er dog ikke tale om et oplagt gør-det-selv projekt. Udføres arbejdet ikke korrekt, kan der nemlig opstå problemer senere hen. Det er derfor en fornuftigt at få en erfaren tømrer til at udføre arbejdet. 

“Vi har en lille tommelfingerregel, der hedder ‘fire vinduer færdige om dagen’. Så har man fire vinduer, tager det en dag, og har man otte vinduer, tager det to dage,” forklarer Marco Halberg Klit og tilføjer, at man derfor ikke vil mærke til større gener i en længere periode eller skal ud i at finde midlertidig bolig. 

Kan det betale sig at udskifte vinduerne?

Om det kan betale sig at udskifte vinduerne, afhænger af flere forhold, forklarer Marco Halberg Klit. For at udskifte vinduer er en relativ dyr post, men er vinduerne gamle og fungerer de ikke optimalt længere, vil man kunne mærke en rigtig stor forskel på komfort og klima og typisk også på varmeregningen. 

Den erfarne tømrer fortæller, at det altid er en fornuftig ide at rådføre sig hos en tømrer, der kan besigtige vinduerne og vurdere på den baggrund, om tiden er inde til, at man udskifter vinduerne – eller ruderne. 

Vil du nyde godt af fordelene ved nye vinduer og døre?

Så kontakt Tømrerfirmaet Halberg & Christensen ApS. Firmaets erfarne, dygtige ansatte besidder dyb viden og stor erfaring indenfor branchen og kan derfor trygt og professionelt tage hånd om udskiftningen af dine vinduer og døre.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *