Nu kan sommerhusejere også få reduktion i el-afgiften

Mange har allerede indviet sommerhuset for i år, og de fleste har nok også haft gang i både brændeovnen og el-radiatorerne. Og til dig som netop har tændt for el-radiatoren i sommerhuset, for at undgå kolde fødder om morgenen, er der godt nyt.

Per 1. februar 2019 blev det nemlig muligt for sommerhusejere at få en reduktion i el-afgiften. Noget som ellers førhen har været forbeholdt helårsboliger.

Forbruger du for over 4000 kWh vil du spare penge

Som sommerhusejer kan du nu få en reduktion i din el-afgift, hvis dit forbrug overstiger 4000 kWh om året. Udover brune fødder og mad på terrassen – kan sommerhusejere derfor også se frem til at få en lavere varmeregning.

Helt konkret betaler sommerhusejerne det samme som hidtil, indtil de overtiger de 4000 kWh i forbrug, derefter falder prisen markant.

Så meget sparer du eksempelvis:
Forbrug op til 4.000 kWh/år – 88,40 øre uden moms.
Forbrug over 4.000 kWh/år – 25,90 øre uden moms. Besparelse: 62,50 øre/kWh.

Kilde: Ørsted.dk

Grøn omstilling og flere turister i vintermånederne

Muligheden for el-reduktion i sommerhuse skal gøre det mere attraktivt at tænde for el-radiatoren i stedet for brændeovnen. Samtidig skal tiltaget også åbne for, at det økonomisk kan betale sig for sommerhusejere at leje sommerhuset ud i vintermånederne.

Som det er i dag, koster det dyrt på el-regningen at leje et sommerhus ud om vinteren. Den regning går til lejeren af huset, og det er derfor ikke særlig attraktivt for udenlandske gæster at leje et sommerhus i vinterhalvåret.

Læs også: Sådan reduceres varmeregningen i el-opvarmede boliger

365 dage i sommerhus

Samtidig giver den nedsatte el-afgift mulighed for, at sommerhusejerne selv kan nyde deres hus året rundt – uden at skulle tænke på, at el-regningen løber løbsk.

Tiltaget blev vedtaget med den nye finanslov i 2019 og trådte i kraft den 1. februar 2019. Regeringen har afsat 200 millioner kroner til at ligestille sommerhuse der er el-opvarmede med el-opvarmede helårsboliger.

For at få del i besparelserne skal du tjekke: 

  • At du har el-varme, luft-til-luft varmepumpe, luft-til-vand varmepumpe eller jordvarmeanlæg i dit sommerhus.
  • At du ikke allerede får reduceret elafgift. Det vil i så fald fremgå af din el-regning.
  • At din bolig er registreret i kommunens BBR-register som et el-opvarmet sommerhus.
  • At du kontakter dit energiselskab og udfylder energiselskabets skema for at få registreret din reduceret el-afgift.
  • At du videresender skemaet til din kommune, som skal bekræfte, at du opfylder kravene for at få reduceret el-afgift.
  • Skemaet skal du sende retur til dit energiselskab.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 kommentarer

Nynne Groth HallanderNynne Groth Hallander

Hej Maria

Tak for din kommentar. Ifølge artiklen skal du først kontakte dit energiselskab og udfylder energiselskabets skema for at få registreret din reduceret el-afgift. Herefter videresendes skemaet til din kommune, som skal bekræfte, at du opfylder kravene for at få reduceret el-afgift. Skemaet skal du sende retur til dit energiselskab.

De bedste decemberhilsner
/Nynne – Energihjem.dk

Nynne Groth HallanderNynne Groth Hallander

Hej Ernst

Tak for dit spørgsmål. Jeg har fundet frem til dette svar: “Med den nye finanslov for 2019 bliver samme mulighed nu tilgængelig for landets sommerhuse og ferielejligheder, hvilket betyder, at flere boligejere med elvarme som primær opvarmningskilde kan se frem til væsentlige besparelser.” Kontakt gerne skat.dk for nærmere afklaring og vejledning.

De bedste hilsner
/Nynne – Energihjem.dk

Viser 0 af 4 kommentarer