Panikramte solcelleejere griber telefonen – tirsdag er det slut

De boligejere, der ønsker et solcelleanlæg, har til på tirsdag til at få anlægget tilsluttet det offentlige elnet, hvis de skal være omfattet af den gamle ordning med den lukrative nettomålerordning. Hos Energinet.dk, der tilslutter landets solcelleanlæg, bliver man lige nu lagt ned af panikramte solcelleejere.

På tirsdag er det formentlig slut med at kunne bruge den gamle nettomålerordning til installerede solcelleanlæg. Ifølge Venstre og Det Konservative Folkeparti vil lovforslaget om en ny nettomålerordning nemlig blive fremsat på tirsdag. En ordning, der er markant ringere end den nuværende, og som betyder, at tilbagebetalingstiden på solceller stiger med flere år.

Med få dage tilbage af den gamle nettomålerordning, har landets solcelleejere fået travlt med at nå at få installeret deres solceller inden tirsdag, og det mærker man hos det statsejede Energinet.dk, der står for at tilkoble boligejernes solcelleanlæg til det offentlige elnet.

Bliver kimet ned

”Der er rigtig meget tryk på telefonerne lige nu. Vores medarbejdere snakker i telefon hele tiden, og der er mange i kø over telefonerne. Det drejer sig om mange kunder. Så der er run på, vil jeg sige. Mange spørger ind til, hvad den nye aftale kommer til at betyde for deres solcelleanlæg, og om de bliver omfattet af den,” siger pressechef hos Energinet.dk, Jesper Nørskov Rasmussen, til Energihjem.dk.

Med den nye nettomålerordning kan man sælge sin overskydende strømproduktion for 1,30 kroner pr. kWh til staten for så derefter at tilbagekøbe sin strøm for 2,20 kroner pr. kWh, hvilket giver et økonomisk tab på 90 øre pr. kWh – den konkrete forringelse i den nye nettomålerordning, der tidligere gav 2,20 kroner pr. kWh.

Hos Energihjem.dk, der rådgiver om energi og klima og som blandt andet formidler solcelleopgaver, forventer man ligeledes, at dem, der går med tanker om et solcelleanlæg, får travlt i weekenden.

En kamp mod tiden

”Der er ingen tvivl om, at de boligejere, der overvejer at anskaffe sig et solcelleanlæg, får travlt i de næste dage, hvis de ønsker at blive omfattet af den gamle ordning, som man først er under, når Energinet.dk har godkendt og tilsluttet ens anlæg. I den sammenhæng kan man ikke udelukke, at nogle simpelthen ikke når det inden tirsdag, og så er der ingen vej tilbage. Så gælder den nye nettomålerordning,” siger kommunikationschef Michael Müller.

Hos Energinet.dk forventer man, at mange boligejere vil henvende sig i weekenden. Når lovforslaget er fremsat, retter Energinet.dk ind efter den nye ordning.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

10 kommentarer

Avatarkaj nielsen

har købt og fået anlægget lev. inden 19 dec.min el.mand har registreret inden denne dato,men glemmer at indsende stamkort, er gjort nu, hvor står jeg, ny eller gl.ordning.er blandt de 200 dong kunder med problemer.

AvatarMichael Müller

Hej Kaj

Ja, det er lidt problematisk med jer kunder, der er ramt af dette, men hvis jeg var dig, ville jeg tage kontakt til Dong eller Energinet. Her burde du kunne finde svar på, hvilken ordning du er omfattet.

Jeg købte i Lørdags, og fik afvide fra Energi Midt, at en købsaftale var nok, mit anlæg bliver først monteret i start forår.

AvatarMichael Müller

Hej Danny

Det er korrekt. Se aftalens omfang her, hvor der står, hvad reglerne er for nye anlæg:

AvatarBjarne Andersen

Ja, det er da noget sludder.
Hvis lovforslaget fremsættes i dag tirsdag og man har en købsaftale lavet senest i går mandag har man 30 dage til at tilmelde til lokalt net-selskab og 6 måneder til at få anlægget sluttet til så selv med 2 måneders ventetid hos energinet.dk kan det vist nemt nås.

AvatarMay Lundsgaard

Jeg kan ikke forstå, at I skriver, at anlægget skal tilsluttes inden tirsdag? I aftaleteksten står der, at der skal være en bindende købsaftale om solcelleanlæg inden lovforslaget fremsættes i Folketinget, og man så har 30 dage til at anmelde anlægget. Vi har nu en bindende købsaftale med en leverandør, men vi har jo ikke en chance for at få anlægget etableret og tilsluttet inden tirsdag.

AvatarMichael Müller

Kære May

Så vidt vi har forstået på energiministeriet, så starter den nye nettomålerordning den dag, lovteksten fremsættes, og ifølge flere af de politiske parter, så sker det tirsdag.

Hej igen.
Ja det er også rigtigt, men man skal ikke tilslutte anlægget inden tirsdag som I skriver, men “kun” have en bindende aftalt om køb. Du kan læse lovteksten her, og der er ikke så meget at tage fejl af.:

Viser 0 af 10 kommentarer