Solcelleejere slæber minister i retten grundet ny, omstridt afregningsmetode

Hvor solcelleejere førhen opgjorde deres elproduktion og elforbrug på årsbasis skal de fremadrettet afregne strømmen time for time. Den nye regnemetode hedder flexafregning og planen er, at den bliver indfaset i år. Allerede fra starten mødte den nye regnemetode store protester fra solcelleejerne, der med de nye regler kan se frem til en årlig meromkostning på mellem 17 og 42,5 millioner kroner. Et beløb, der svarer til en ekstraudgift på 200-500 kroner om året for den enkelte solcelleejer.

Energistyrelsen: Flexafregning er den bedste løsning

Da den nye regnemetoden ikke scorede højt i popularitetsmålingerne blandt solcelleejerne valgte Energistyrelsen at iværksætte en undersøgelse af 14 alternative afregningsmodeller. I juni 2018 kom konklusionen. Flexafregning er ifølge ministeriet den mest gangbare løsning at implementere, da de andre alternativer hverken viste sig at være juridiske eller omkostningsmæssige fordelagtige. En bedømmelse som betyder, at 85.000 solcelleejere skal forbedre sig på, at afregne elproduktion og elforbrug efter flexafregning i fremtiden.

DENFO stævner energiminister

I DENFO – foreningen der varetager interessen for danske energiforbrugere – er de ikke enige i, at overgangen til flexafregning er en god idé. Faktisk mener foreningen, at den nye regnemetode er i strid mod eksisterende lovgivning. Her henviser de til en aftale indgået mellem solcelleejere og en stribe politiske partier tilbage i 2012, som gav lovning på, at der ikke ville blive ændret på afregningsreglerne 20 år frem for de solcelleejere, som allerede havde investeret i anlæg på daværende tidspunkt.

DENFO har derfor sammen med 1.300 solcelleejere nu stævnet energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) for løftebrud.

Energiminister afviser løftebrud

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt afviser, at der er i forbindelse med overgangen til flexafregning er tale om et løftebrud, men han forstår godt frustrationen blandt solcelleejerne. Til JydskeVestkysten udtaler han:

”Jeg kan sagtens forstå, de er frustrerede. Men det her stammer tilbage fra den tidligere regering, som har vedtaget at udrulle flexafregning. Det forslag bakkede vi op, fordi det er en god idé, at vi kan måle elforbruget fleksibelt. Når det sagt, er det også sådan, at den største del af afregningen stadig afregnes på årsbasis. Det gælder PSO og elafgift. Det er alene elprisen og momsen, der flyttes.”

Samtidig påpeger ministeren, at trods en ekstraregning på mellem 200-500 kroner årligt for den enkelte solcelleejer, er solcellerne stadig en aldeles gunstig forretning for boligejerne.

”Hvis vi ser tilbage på den aftale vi lavede i 2012, så er det efter min opfattelse en alt for gunstig ordning. Dybest set betyder aftalen, at resten af elforbrugerne betaler en høj afregningspris til dem, der har valgt solceller. Jeg må også bare konstatere, at på trods af de ændringer, der er sket, er det stadig en enorm gunstig forretning at have investeret i solceller,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Solcelleejere føler sig snydt

Det er tydligt, at flere solcelleejere føler sig snydt, og spørger man DENFOs formand Michael Hvitfeldt, så har de utilfredse solcelleejere en stærk sag mod ministeren.
”Vi har fået tilladelse til at føre sagen ved domstolen, og jeg mener, at vi har en utrolig stærk sag. Hos DENFO mener vi at have tilstrækkelig dokumentation for, at lovgivningen på området skal tolkes til vores fordel,” siger formanden.

Det vurderes, at sagen ender for retten til efteråret og her på Energihjem.dk følger vi den løbende.