Verdens grønneste hotel ligger i Danmark

Klimabevidste husejere kan lære meget af Crowne Plaza Copenhagen Towers. Hotellet er netop blevet kåret som det grønneste i verden.

Klimabevidste husejere kan lære meget af Crowne Plaza Copenhagen Towers. Hotellet er netop blevet kåret som det grønneste i verden.

Tænker man på CO2-udslip, genbrugsvand og lavenergi, kan man som husejer lade sig inspirere ved at tage en tur på hotel, skriver TV 2.

Crowne Plaza Copenhagen Towers har netop fået prisen for at være verdens grønneste hotel. Hotellet har fået EcoTourism Award som et miljøbevidst eksempel for andre hoteller.

Hotellet, der ligger i Ørestad i København, har Nordeuropas største solcelleanlæg på facaden, der leverer strøm, mens grundvandet sørger for køling og opvarmning i hotellets aircondition.
Både tv og lamper kører på lavenergi, og alle shampooflasker, tandbørster og badehætter er biologisk nedbrydelige. Restauranten bruger lokale råvarer, og alt madaffald bliver til biogas og gødning.

En tur på cyklen giver bøffer

Og har man som gæst på hotellet trang til træning, opfordres man til at nuppe en cykeltur på hotellets strømproducerende cykler. Alle, der producerer 10 watt timer, kan nyde et gratis måltid i hotellets nordiske restaurant.

– Det er første gang, prisen går til Danmark. Når det er lykkedes for os, tror jeg, det er fordi, vores grønne tankegang går hele vejen rundt – fra de helt små ting til de store, siger Allan L. Agerholm, administrerende direktør for hotellet til TV 2.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *