Værd at vide om udviklingen i energipriser

I 2022 blev stigende energipriser og forsyningskrise det helt store samtaleemne. Ruslands invasion af Ukraine var en af de faktorer, der var medvirkende til voldsomme prisstigninger på både brændsel og el. Nu er nogle priser faldet, mens andre er stigende.

Svært at navigere i markedet

Varmeprisen er steget gevaldigt, og når fyringssæsonen 2022-23 sammenlignes med de forrige fyringssæsoner (2019-2021), så har de som varmer deres bolig op med både naturgas, elvarme og træpiller oplevet mere end en fordobling i årlige udgifter. Udgifterne til olieopvarmning er også steget betragteligt, men var i forvejen allerede en dyr opvarmningskilde. Noget bedre ser det ud for dem, der opvarmer deres bolig med en varmepumpe eller med jordvarme, og dem, der har fjernvarme er sluppet med færrest prisstigninger og holder stadig den årlige varmepris på et lavt niveau.

Samtidig er prisen på el også steget. Den gennemsnitlige elpris har i nogle perioder været mere end fordoblet siden 2020, men i januar er den nede på 2,2 kr./kWh. Til gengæld byder 2023 på en ny tarifmodel. Det vil sige modellen for, hvad du skal betale dit netselskab for at transportere el til din bolig. Det betyder blandt andet, at afgiften bliver meget højere i de timer, hvor strømforbruget er stort, hvilket vil sige mellem klokken 17-21, og vil derudover være forskellig fra sommer til vinter. Nogle netselskaber har allerede meldt ud, at de er villige til at kigge på at priserne vil blive justeret.

I den senere tid er der nogle priser, der er faldet. Eksempelvis var prisen på naturgas i slutningen af januar helt nede på det niveau den var inden Ruslands invasion af Ukraine. De svingende priser på energimarkedet gør det svært for mange forbrugere at gennemskue og ikke mindst planlægge energirenoveringer og udgifter til energiregninger.

Svingende energipriser påvirker tilbagebetalingstiden

Når varmeregningen pludselig bliver tårnhøj, er der mange, der kigger nærmere på at få skiftet varmekilde og få energirenoveret. Den rigtige energirenovering kan betyde store besparelser, øget komfort og så er den hurtigt tilbagebetalt.

Tilbagebetalingstiden er et tal man kigger på, når man skal finde ud af, hvor rentabel en investering er. Det vil sige den tid det tager at tjene det investerede beløb hjem ved hjælp af besparelsen eller den ekstra indtjening. Tilbagebetalingen kender vi fra den finansielle verden i forbindelse med etablering af lån, men også som et tal i forbindelse med energirenoveringer.

De fleste kigger nemlig på, hvor hurtigt en energirenovering er tjent hjem: Hvor meget kan jeg spare på varmeregningen, hvis jeg får isoleret loftet? Eller hvor stor er min besparelse på elregningen, hvis jeg får installeret solceller?

Men tilbagebetalingstiden på energirenoveringer kan være svær at regne på, da den er baseret på energipriser, der varierer. Er gaspriserne eksempelvis høje, så er tilbagebetalingen på udskiftning af fyret med jordvarme betydelig lavere, end når gaspriserne er lavere. Derfor er det vigtigt, at man altid kigger på, hvilke tal der ligger til grundlag for udregningen af tilbagebetalingstiden på en given energirenovering.

Hvordan er energipriserne lige nu?

Energipriserne har i den senere tid været faldende. Overordnet har det været mildt vejr, hvilket har resulteret i, at eksempelvis gasprisen har holdt sig relativt lav, fordi det kolde vejr har holdt efterspørgslen nede. DI Energi skriver, at årsgennemsnittet for 2022 endte på 921 kr./MWh, hvilket dermed var en stigning på 163 pct. sammenlignet med 2021, hvor gennemsnittet endte på 349 kr./MWh. Lige nu er årsgennemsnit for 2023 på 509 kr./MWh. Det betyder at gasprisen er helte nede på omtrent samme niveau som priserne inden Ruslands invasion af Ukraine d. 24. februar 2022.

Elprisen i Danmark er dog steget på grund af mindre blæst og koldere vejr i løbet af januar. Årsgennemsnittet for el i 2022 endte på 1596 kr./MWh. Det er en stigning på 144 procent, når man sammenligner med 2021, hvor det endte på 654 kr./MWh. Det foreløbige årsgennemsnit for 2023 er i øjeblikket 800 kr./MWh

Vil energipriserne falde igen?

Rigtig mange vil gerne vide, hvordan fremtiden er for energipriserne. Vil priserne begynde at stige igen? Har de fundet et naturligt leje? Fremtiden er svær at spå om, og selv eksperter på området kan ikke melde noget konkret ud.

Energipriserne vil nemlig fortsat være påvirket af gaspriserne, da flere kraftvarmeværker benytter sig af netop gas. Samtidig er de også styret af vejrforhold som vind til vindmøllerne og regn til vandkraftværkerne i Norden. Antallet af solskinstimer påvirker også forsyning fra solceller. Energipriserne er desuden også påvirket af den øgede efterspørgsel, der har været efter coronakrisen.