Gode spare tips

Få nye vaner og spar penge på strømforbruget. Følg elsparerådene for hårde hvidevarer, belysning, IT udstyr og A-pumper og nedsæt energiforbruget.

Hvis du bliver opmærksom på, hvordan du bruger dine mange elektriske apparater, kan du spare mange penge på strømforbruget og skære ned for din personlige CO2 belastning af miljøet. Følg de generelle elspareråd og vær særligt opmærksom på belysning, hårde hvidevarer, IT-udstyr og din cirkulationspumpe. Her er mange penge at spare på strømforbruget, hvis du for eksempel benytter forskelligt elspare udstyr og installerer intelligente el-målere

Den 1. marts 2021 kom nye energimærkeregler for hårde hvidevare. Den nye skala går fra G til A og fjerner dermed muligheden for A+/A+++. De nye regler skyldes, at en skala med større intervaller skal motivere producenterne til at udvikle endnu bedre og energivenlige produkter.

Det nye energimærke gælder køleskabe, frysere, kølefryseskab, opvaskemaskiner, vaskemaskiner og vinskabe.

Køleskab og fryser:

  • Sænk temperaturen i køleskab og fryser
  • Tø frostvarer op i køleskab
  • Hold lågen lukket og tæt

Hårde hvidevarer – opvaskemaskine og vaskemaskine:

  • Fyld maskinen helt op
  • Vask ved lavere temperatur og benyt korte programmer
  • Køb energimærkede produkter

IT og hjemmekontoret:

Køb energimærkede eller energieffektive computere og skærme – du kan spare op til 1000 kr. på computerens OG på skærmen samlede strømforbrug. Husk at slukke for dit udstyr, når det ikke er i brug – benyt eventuelt en elspare skinne

El spare udstyr:

Du kan med fordel benytte de forskellige former for elspare udstyr. En elspareskinne er en intelligent stikdåse, som automatisk slukker alle de apparater, du bruger sammen med din computer, dit tv og andet. Andet elspare udstyr er lyssensorer, tænd-og-sluk-ure og fjernbetjente stikkontakter. Lysstyring kan spare dig for op mod 40 % af dit elforbrug til lys.

Energirigtige alternativer til almindelige glødepærer:

  • A-pærer
  • Halogenpærer
  • Lysdioder
  • Lysstyring

Intelligente el-målere

Intelligente el-målere hjælper dig med at spare på strømforbruget. Du kan følge dit forbrug time for time, sammenligne dit forbrug med andre familiers og dermed få større mulighed for at regulere dit strømforbrug. Med intelligente el-målere kan du finde dit skjulte elforbrug – måske er der elektriske apparater, der trænger til at blive skiftet?

A-pumpe

Spar penge på strømforbruget ved at skifte din gamle cirkulationspumpe ud. En A-pumpe er en energieffektiv cirkulationspumpe, der kun bruger en sjettedel strøm sammenlignet med en ældre pumpe. En A-pumpe koster cirka 100 kr. om året i drift, mens en ældre pumpe kan koste helt op til 900 kr. om året.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

2 kommentarer

ja det er fine ider =) .. men hvis det skal være noget der virkelig batter! så skal i kigge forbi sunshine-valley.dk der vil i kunne finde flere forslag til hvordan i kan spare penge og være gode ved milijøet =)

se dette er sund ren fornuft

AvatarJohnny Krogsgård

Hej Lou, tak for din kommentar, og velkommen til. -Og ja der er ingen tvivl om at, solvarme oftest er en rigtig god investering.

Viser 0 af 2 kommentarer