Solceller her til vinter – kan det betale sig?
Solen har længe skinnet på landets solcellemontører og med god grund. Rekordhøje elpriser har betydet, at tilbagebetalingen på et solcelleanlæg er historisk lav. Efterspørgslen har været enorm i 2022. Derfor tager vi temperaturen på solcellemarkedet og ser nærmere på den store efterspørgsel, og svarer på nogle af de spørgsmål danskerne har haft i kølvandet på solcelleboomet.
Rekordhøje elpriser, dyrere naturgas, krig i Ukraine, mange solskinstimer, læk på Nordstrøm II og også mangel på andre vedvarende energikilder betød, at i sommeren og efteråret eksploderede efterspørgslen på solceller. Og med god grund. Med rekordhøje elpriser er det for mange blevet markant dyrere at lave mad, opvarme boligen, tænde lyset, oplade el-bilen, spille playstation eller se tv.
Hos 3byggetilbud.dk, der formidler bygge- og renoveringsopgaver, var efterspørgslen i årets otte første måneder 12 gange så stor, som den var året forinden. Og hos VIASOL A/S, der sælger utallige solcelleløsninger til private og er branchepartner på Energihjem.dk, har efterspørgslen også været enorm i år:
“Det har virkelig taget fart dette år, for de fleste forbrugere er elregningen minimum fordoblet. Det har resulteret i en enorm stigning af interessen og efterspørgslen på et solcelleanlæg.”
-Marcus Wedfeldt, der er salgsleder hos VIASOL A/S.
Han fortsætter: ”Vi var jo Danmarks bedste solcellevirksomhed i slutningen af 2021. Det er vi selvfølgelig stadig, men vi er altså vækstet med mange, mange procenter nu. Både i form af at vi er gået fra en tekniker til fem teknikere. Fra to i administrationen til fem i administrationen – og så har vi fået et meget større hold af elektrikere og montører.”
Nogle måneder har de hos VIASOL oplevet en vækst på 500 % i antallet af henvendelser fra danskere, der ønskede at få monteret solceller. Nu er det rigtige faglærte personale på plads, og virksomheden kan hjælpe med tre gange så mange montager af solceller end de kunne inden årsskiftet.
Lang ventetid på materialer
Men hvad så med materialerne. Er det til at få paneler og batterier hjem i disse tider?
”Levering af materialer er den største udfordring på nuværende tidspunkt. Vi er vækstet så meget på montage- og installationsfronten, at vi faktisk rimelig hurtigt kan få monteret og installeret, men på nuværende tidspunkt går der minimum tre måneder fra et anlæg er bestilt til at vi kan montere det, fordi vi ikke ved, hvornår vi får materialerne hjem, ” fortæller Marcus Wedfelt.
Bestiller solcellevirksomheden 1.000 batterier hjem, så kommer de ind som sjatleveringer af eksempelvis 100 styks og sjældent på de lovede tidspunkter.
Den lange leveringstid på materialer rammer stort set alle fag i byggebranchen på nuværende tidspunkt. Udfordringen skyldes blandt andet den økonomiske krise, der har medført nedlukkede produktionsanlæg og fyringer af blandt andet lastbilschauffører, der står for leveringen af materialerne.
Hvor meget kan et solcelleanlæg producere?
Et solcelleanlæg dækker typisk 60-70 procent af husstandens årlige el-forbrug.
”Ventetiden skyldes til dels den råvaremangel som findes på teknologiske marked. Råvarer såsom silicium der benyttes til produktionen af solceller, Lithium til batterierne osv. Disse råvarer er blevet mindre tilgængelige og er pga. det også steget i pris,” forklarer solcelleeksperten.
Manglen på de såkaldte mikrochips kan mærkes hos mange andre end solcellemontørerne. Mikrochippen, der benyttes til en form for kommunikation, og koster omkring 6 kroner, mangler nemlig også hos bilproducenterne, i telefoner, computere og i den nye Playstation 5.
Tilbagesalg af strøm til el-nettet
Hvis du producerer mere el, end du forbruger, så kan du sælge din overskydende el tilbage til el-nettet. I de gode sommermåneder kan man for det første dække hele sit eget forbrug med et solcelleanlæg, og ved siden af kan man tjene lidt ved at sælge sin overproduktion. Salgsprisen på overproduktion følger generelt spotprisen. Fordi elprisen har været så enormt høj, så er spotprisen også enormt høj.
I 2021 regnede man ofte med en salgspris på 0,6 kr. per kilowatt. I 2022 har den nærmere heddet 4 kr. per kilowatt i salg. Nogle af VIASOLs kunder har derfor kunne tjene flere tusinde om måneden på tilbagesalg til nettet.
Hvornår er det realistisk at få et solcelleanlæg?
Men hvad betyder den lange leveringstid så på montagen af solcelleanlæggene?
”Som udgangspunkt kan man forvente en ventetid på 3-4 måneder fra en bestilling er lagt, til at anlægget er idriftsat. Så bestiller man et anlæg i dag, er man forhåbentlig monteret i marts og færdiginstalleret i april,” fortæller Marcus Wedfeldt.
Hos VIASOL har de lavet nogle beregninger på, hvad det koster en kunde, at deres solcelleanlæg ikke bliver monteret i november, men først kommer op i marts. Vinterperioden har som mange ved færrest solskinstimer – og når solen er fremme er den ofte dækket til af skygge. Det betyder mindre produktion på solcelleanlægget og derved også et mindre tab i vintermånederne. I de tilfælde, der blev regnet på var ’tabet’ helt nede på 300-400 kroner om måneden.
Drømmer man om at blive selvforsynende med eget solcelleanlæg, er det altså ikke dumt at bestille solcelleanlægget allerede nu for optimal udnyttelse af solcellerne det første år.
Kan man tanke billig strøm fra el-nettet med et solcelle-batteri?
I disse tider med høje og svingende elpriser, hvor vi alle bliver opdraget til at bruge elektriske apparater, når strømmen er billig, er der også mange, der er begyndt at spekulere i om det kan betale sig at hente billig strøm fra el-nettet ned på et batteri på strategiske tidspunkter? Og derved benytte den billige strøm, når prisen er høj. Det kan man i teorien godt, forklarer solcelleeksperten:
”De batterier, som vi benytter hos VIASOL er så udviklede i dag, at de kan hente strøm ned på vilkårlige tidspunkter. Hvis elprisen svinger fra 3-4 kr. til 8-9 kr., så kan man jo tanke fuldt op på sit batteri til 3 kr. pr. kW og så benytte sig af strømmen fra batteriet på strategiske tidspunkter.”
– Marcus Wedfeldt
Rent faktisk er der mange, der er begyndt at spekulere i, om det kan betale sig at investere i et solcellebatteri uden solceller alene for at hente strømmen billigt ned. Det er dog begrænset, hvor mange der får en gevinst ud af en sådan investering, hvis de ikke køber solcelleanlægget med.
Skal solceller egentlig rengøres for sne, nedfald eller mågeklatter?
Nej. Langt de fleste solceller er selvrensende og fungerer rigtig fint uden nogle former for indblanding. Vejr og vind sørger for, at der ikke ligger blade eller lignende, der kan påvirke solcelleanlæggets ydeevne.
Skulle der mod forventning være nogle forbipasserende måger, der laver nummer to eller lignende, så er det tilstrækkeligt at skylle solcellerne efter med en haveslange og eventuelt benytte en kost til at fjerne efterladenskaberne.
Kan alle få solceller på taget?
I 2012 var der en meget lukrativ ordning for private boligejere, der etablerede solceller. Dengang var der rigtig mange danskere, der undersøgte mulighederne for at få solceller på deres bolig. Dengang fik mange besked om, at de skulle have den rigtige taghældning og tage skulle vende i den rigtige retning. Siden da er der sket rigtig meget med teknologien, og solcellepanelerne har udviklet sig enormt meget.
Måleenheden på solceller bliver kaldt wattpeaks. Jo højere antal wattpeaks, der er per kvadratmeter eller per celle, betyder hvor høj en peakproduktion hvert panel kan have. Jo højere wattpeaks – desto bedre solcelleanlæg. For nogle år siden lå panelerne på 250 wattpeak. I dag tilbyder de hos VIASOL over 400 wattpeak.
Teknologien kan meget mere – og kan eksempelvis bedre udnytte den såkaldte diffuslys, der er morgen- og aftensol.
Derfor er der langt flere, der kan have fordel af at få opsat solceller, fordi der er flere muligheder for at solcellerne har stor effekt.
Er man i tvivl om, hvorvidt solceller kan betale sig, så bør man være opmærksom på, at langt de fleste kan lave beregninger af skyggeforhold, teste hældning og montage inden beslutningen træffes.
Vil du læse mere om solceller og de forskellige solcelleløsninger, så har vi samlet viden om dette i en dybdegående guide.
4 kommentarer
Jeg har opfattelsen af, at man bliver “straffet” hvis man køber et batteri til hentning af billig kw. Nemlig når man har et solcelleanlæg og placeret i gruppe 5. Anskaffer man sig en sådan løsning udgår man fra gruppe 5 og over i en af de andre mindre lukrative grupper? Er det ikke korrekt opfattet?
Hej Jørgen,
Mange tak for din henvendelse. Reglerne for de forskellige afregningsgrupper på solceller er jeg desværre ikke nok inde i ti at give dig et ordentligt svar. Jeg vil råde dig til at kontakte Energistyrelsen med din henvendelse.
Bedste hilsner
Maria – Energihjem.dk
Hvordan ser I markedet med de øgede tilslutningsafgifter, der kommer fra start 2023?
Vil det presse markedet?
VH Mogens
Hej Mogens,
Tilslutningsafgiften er ikke noget der påvirker private installationer.
Dette tilhører kun installationer på over 50kW som generelt er til erhverv.
Du er velkommen til at hive fat i en af vores rådgivere, hvis du ønsker mere info.
Du kan kontakte os på:
Tel: 70207474
Mail: Info@viasol.dk
Viser 0 af 4 kommentarer