Salgsprisen ændrer sig afhængigt af varmekilde

Boligens varmekilde har betydning for salgsprisen, slår en ny opgørelse fra Home over prisudviklingen på huse opdelt efter varmekilde fast. Boliger med gasfyr har været særligt ramt, mens boliger med fjernvarme ifølge opgørelsen er steget i pris.

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at særligt gaspriserne stak af tilbage i 2022 som følge af krigen i Ukraine. Men selvom priserne nu er tilbage til normalen, som de var for eksempel i sommeren 2021 forinden krigen, har de skyhøje gaspriser sat sig i landets boligejere – og det præger salgspriserne.

Særligt er priserne på boliger, der har gasfyr, faldet. Dog er der store regionelle forskelle, viser en ny opgørelse fra ejendomsmæglerkæden Home, der på baggrund af BBR-data og tal fra Boligsiden viser prisudviklingen fra marts 2022 til juni 2023 for alle solgte huse fordelt efter varmekilde.

Varmekilder har nu længe været et varmt emne blandt landets boligejere, der i dag er langt mere fokuserede herpå, herunder, når de skal købe bolig. Og skønt gaspriserne er på samme plan som før krigen, er det ikke gasfyrede boliger, der er et hit for tiden.

Henrik Hauthorn Jensen, boligmarkedsanalytiker hos Home, finder det interessant, at de tidligere skyhøje energipriser fortsat belaster priserne på særligt boliger, der har hhv. gas- og oliefyr, når nu priserne på gas, såvel som olie, er noget nær de normale priser, som man så inden krigen.

Henrik Hauthorn Jensen forklarer, at det er normalt, at en høj varmeudgift fører til en mindre salgspris for at køberne kan få tingene til at hænge sammen. Men opgørelsen indikerer, at danskerne det seneste år endnu ikke har kunne ryste 2022’s høje energipriser af sig.

Husprisernes udvikling på landsplan opdelt efter varmekilde

Her kan du se udviklingen i den gennemsnitlige m2-pris på huse i perioden marts 2022 til juni 2023 fordelt efter varmekilder.

Kilde: Home på baggrund af tal fra Boligsiden

Geografisk placering har betydning for salgspriserne

Henrik Hauthorn Jensen tilføjer, at man skal huske på, at mange gasfyrede boliger ligger i de dyrere områder af landet – og det er ikke uden betydning for priserne.

“Huse opvarmet med gas er i gennemsnit dyrere end andre huse på grund af den geografiske fordeling. For eksempel er mange huse i det relativt dyre Nordsjælland og Østsjælland opvarmet med gas. Det er netop de dyrere huse, der har været mest påvirket af de stigende renter, da vi har set en tendens til, at køberne søger mod de billigere og mindre huse for at få boligbudgettet til at hænge sammen trods den højere rente,” udtaler han i en artikel til Berlingske.

Husprisernes udvikling efter varmekilde opdelt efter regioner

Her kan du se udviklingen i den gennemsnitlige m2-pris på huse i perioden marts 2022 til juni 2023 fordelt efter varmekilder – opdelt efter regioner.

Kilde: Home på baggrund af tal fra Boligsiden

Særligt gasfyrede boliger i Region Hovedstaden er ramt

Som sagt viser opgørelsen, at udviklingen er forskellig alt afhængigt af region. Faktisk er der er ret store regionale forskelle på salgspriserne fordelt efter varmekilder. Og det er særligt i Region Hovedstaden, at boliger, der har gasfyr, får hug.

Kigger man på den gennemsnitlige m2-pris på gasfyrede boliger, lå den i marts 2022 på 36.052 kroner, mens den i juni 2023 lå på 32.661 kroner. Det betyder et prisfald på 9,4 procent.

I Region Sjælland er der er i perioden sket et prisfald på de gasfyrede boliger på godt syv procent, mens faldet i Nordjylland ligger på omkring de fem procent. I Region Syddanmark er der stort set ingen udvikling i prisen sket, men i Region Midtjylland er der faktisk sket en prisstigning på omkring to procent.

Kigger man på udviklingen i prisen på oliefyrede boliger, er der ligeledes forskel heri afhængigt af region. I Region Sjælland er der sket et prisfald på oliefyrede boliger på hele 16 procent siden marts 2022. I Midtjylland er der tale om et mere beskedent prisfald på 2,3 procent. I de andre regioner er der sket en stigning i prisen, størst i Region Hovedstaden – med en stigning på 8,3 procent.

Når det kommer til fjernvarme, er der i alle regioner sket en stigning i udviklingen af salgspriser. Den mindste stigning ses i Region Hovedstaden – med en stigning på 1,1 procent i prisen, mens den største stigning ses i Region Sjælland, hvor prisen stiger hele 14 procent.

Henrik Hauthorn Jensen påpeger imidlertid, at når det kommer til fortolkning af tallene for de enkelte regioner, skal man være påpasselig, fordi der for nogle varmekilder i opgørelsen kan ligge relativt få handler bag for enkelte måneder.

Vidste du, at du kan låne hos Danske Bank?

Danske Bank tilbyder et fordelagtigt lån til energiforbedringer, hvor du sparer helt op til 7.400 kr. i etableringsomkostninger.

Danske Bank og Realkredit Danmark tilbyder dig at låne til energiforbedringer i din bolig, uden at du skal betale ekspeditions- og lånesagsgebyrer – det er en besparelse på helt op til 7.400 kr. Du kan låne pengene enten som et realkreditlån hos Realkredit Danmark eller som et Danske Bolig Fri- eller Boliglån i Danske Bank.

Lånet fra Danske Bank tager udgangspunkt i Energistyrelsens positivliste fra Byggepuljen. 50 procent af lånet til energiforbedringer skal gå til de energiforbedrende tiltag. Det betyder, at du med fordel kan tænke grønne forbedringer ind, når du alligevel står over for et renoveringsprojekt f.eks. en ny varmekilde i form af en luft til vand varmekilde eller tiltag som isolering og udskiftning af vinduer. Læs mere om dine lånemuligheder her.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *