Spar på dit vandforbrug
Her er en række tips til, hvordan du let og smertefrit kan hjælpe miljøet et skridt eller to i den rigtige retning ved at spare på vandet.
Vand er noget, vi alle tager for givet, og mange af os opfatter vand som en uendelig ressource. Men det er det ikke. Hver dansker bruger i gennemsnit 170 liter vand dagligt. Det er et stort forbrug som sagtens kan sættes ned ved nogle få, enkle tiltag, som både sparer forbrugeren mange penge og er godt for miljøet.
Det kan betale sig at spare på vandet. Både for miljøets skyld og for din pengepungs.Der er faktisk flere simple spareråd, som formindsker vandspildet. Og så skal man jo heller ikke glemme, at der er sund økonomi og godt samfundssind i et mindre vandforbrug.
Her er en række tips til at spare på vandet:
- Luk for vandet, når du vasker op, og brug en balje
- Fyld opvaskemaskinen helt op hver gang
- Monter et vandbesparende brusehoved
- Tag brusebad i stedet for karbad – Et brusebad er cirka lig 30 liter, mens et karbad er lig 180 liter
- Haveejere bør vande om aftenen, da fordampningen er mindre
- Haveejere bør opsamle regnvand til havevanding
Gør miljøet en tjeneste
Det er rent faktisk omkostningstungt at forvandle vores grundvand til rent drikkevand, som opfylder gældende sundhedskrav. Derfor kan mange gøre en forskel ved at overholde bare et par stykker af de ovennævnte tips.
2 kommentarer
Hej mig og mine venner deltager i en konkurrence hvor vi kæmper mellem to skoler, så vi har tænkt at man kunne genbruge vand ved at vis det regner på taget så kunne man sætte en maskine ned i kloret som der renser det. Man kunne fx bruge det til opvask eller vaske tøj. Håber i ville hjælpe os med det.
Hej piger,
Det lyder som et spændende projekt.
Vi har desværre ikke sådan en maskine, som I beskriver.
Held og lykke med projektet.
/Maria – Energihjem.dk
Viser 0 af 2 kommentarer